Love Shop har fejret 25 års jubilæum og udsendte sidste år en Best Of. Det har også givet anledning til en tour rundt i landet, og denne torsdag ramte Jens Unmack og band Voxhall. Det blev en aften, der bød på et oplagt Love Shop, og et knap så oplagt publikum, og hvor både bandets styrker og manglerne kom i spil. Heldigvis især styrkerne.
Efter Hilmer Hassigs død og siden Henrik Halls har Jens Unmack ført Love Shop videre, som eneste oprindelige medlem. Hassig og Hall har hver især afsat deres fingeraftryk på Love Shops udtryk, også live, men Unmacks stemme og tekster er nu ubetvivleligt centrum i Love Shop anno 2016, selv om han får lige så ubestrideligt dygtig opbakning fra det fire mand store band, med Mika Vandborg som mest fremtrædende mand på scenen, ud over Unmack, med sit stærke guitarspil og karakterfulde tilstedeværelse. Også Mikkel Damgaard bag keyboardet satte sine klare fingeraftryk undervejs, mens Nis Tyrrestrup og Thomas Duus passede rytmesektionen på bundsolid vis, mens et stort Dannebrog hang som bagtæppe på scenen.
Hvor Unmack og band virkede oplagte, var det indledningsvist så som så med oplagtheden blandt publikum på et ikke nær fyldt Voxhall. Det krævede således for det meste at Jens Unmack var fremme i skoene, før publikum klappede med, og første forsøg på fællessang (under ‘Fuck min højdeskræk’) faldt relativt tungt til jorden i det aarhusianske. Unmack måtte også lide den tort at blive udsat for en Aarhus–klassiker, i form af tilråbet “Spil Vimmersvej!” fra en herre tæt på scenen. Det fik Unmack til bramfrit at bede ham om at holde kæft, og det afmonterede heldigvis ikke hans og bandets humør eller energi.
Love Shop har et bagkatalog med mange stærke sange, og dem delte de ud af i relativt rigeligt mål denne aften. På ‘Skandinavisk lyst’ fik en energisk Unmack publikum godt med på klap, og han var generelt levende og engageret. “Så er vi kommet i gang, eller hvad?!”, udbrød han inden den glimrende ‘Kræmmersjæl’ blev dedikeret til det nuværende ministerhold, og blev leveret med behørig tyngde og overbevisning. Det er et af de numre, som bestemt ikke taber luft live.
Det var dog andre af Love Shops numre, som kom til under aftenens koncert. ‘Fremmedlegionær’ blev lidt forstyrret af snakkesaglige publikummer i barområdet, og ‘Drømmenes København’ var ikke umiddelbart nogen publikumsfavorit i Aarhus – i hvert fald faldt forsøgene på at få publikum til at stemme i ikke særlig godt ud, og så var det mere Mikkel Damgaard bag keyboardet man kunne høre. Måske var det som respons på det, at Unmack efterfølgende valgte at fortælle lidt koncertanekdoter fra sin første optræden i Aarhus, til en punk–koncert, hvor den kvindelige, gravide forsanger, der var på scenen før Unmacks band gik på, i provokation valgte at lave stort på scenen efter at have delt potjoints ud. Det løsnede ligesom lidt op for stemningen på Voxhall, og så kunne salen godt holde til at ‘En nat bliver det sommer’ fik en lang outtro, hvor Vandborg for alvor fik lov at vise sig frem. Det tog kegler.
Herefter ramte koncerten dog en lidt død periode, hvor der måske manglede et hit ind i mellem ellers solide numre som ‘Sang fra verdens ende’ og ‘Evergreen’ – og det udstillede måske også lidt, at nok har Love Shop haft en evne til at skrive fremragende pop-rock sange med poetisk kant, men det er ikke alle numre, der har samme uopslidelighed. Således var publikum mest med i denne periode, når Unmack lagde sig i selen og klappede for.
Der var egentlig ikke noget at udsætte på bandets leveringer, men ind i mellem er det også som om Love Shops lyd kan blive en kende ensformig og kølig i sit udtryk. Her kunne man godt tage sig i at savne Henrik Hall, både for hans varme mundharmonika og hans sceneoptræden. Sympatisk nok gøres der ikke nogen forsøg på at erstatte Halls mundharmonika med en anden, men der ér et savn i lyden. Og sådan skal det måske også bare være, for Love Shop anno 2016 har bestemt også sin berettigelse som band i sin egen ret, og uden det behøver at blive overskygget af dem, der ikke er der mere.
“Det er torsdag aften, men kan I klare en til?!” spørger Unmack, og det kan vi godt. Især når det er ‘Love Goes On Forever’, hvor fællessangen endelig brød ud. “Syng for Love Shop!” råbte Unmack, og det gjorde Voxhall så. Helt så meget fællessang blev der dog ikke på ‘Bellavista Sol’, som lukkede sættet, og bandet trådte af scenen i et par minutter, inden de blev kaldt frem igen til 4 ekstranumre.
Først ‘Mesteren’, der ikke helt fik fyret op, mens ellers fremragende ‘Copenhagen Dreaming’ heller ikke helt lod til at få skovlen under publikum, måske fordi den ikke virkede nær så energiladet som den kunne. Unmack trippede ellers rastløst rundt i indledningen og virkede som en mand, der stadig havde masser af overskud. Til gengæld fungerede den dæmpede ‘Nordlys’ faktisk overraskende godt, selv om Unmack erkendte, at det var et lidt sjovt tidspunkt at spille den, og koncerten afsluttedes, selvfølgelig, med ‘Alle har en drøm at befri’ i en nærmest drømmegazende version, der kom godt ud over rampen.
Til slut samledes bandet midt på scenen, og Unmack dirigerede de afsluttende klapsalver, inden bandet, efter ca. 2 timer på scenen, med god samvittighed kunne træde af. Love Shop anno 2016 er stadig absolut værd at se, selv om der selvfølgelig er sket amputationer i forhold til den oprindelige udgave. Det kan man køre meget i og analysere på, men Unmack og band gør det godt, og virker til at nyde at stå på scenen. Man kan også roligt nyde det som publikum, selv om der ind i mellem sniger sig lidt ensformighed ind og der er nogle sange, der tager mere kegler end andre. Det kom aldrig helt op på de højeste nagler, men der var stadig plads til at folde vingerne ud og baske lidt med. Love Goes On Forever, og Love Shop kan også roligt fortsætte noget tid endnu.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
Foto: Sebastian Dammark/Fonden Voxhall
