Lou Z er Lauritz Carlsens musikalske projekt, og på debut-EP’en leverer han masser af tilbagelænet coolness og knap så mange mindeværdige sange.
Der er noget af den samme tilbagelænede cool, depressivt dekadente stemning til fælles med et navn som Lana Del Rey, hos Lou Z, selv om Lou Z tydeligvis har et mere rocket udgangspunkt. På åbneren ‘Forward to Forget’ får guitaren lov at flå en smule, uden det ridser i Lou Z’s coolness. Fin åbner, i øvrigt, med et melodisk hook på omkvædet, omend det måske ville have været endnu skarpere hvis det havde været en tand kortere. Det skal dog ikke tage noget fra, at det sætter forventningerne op til resten af EP’en.
Den følges op af den ligeledes tilbagelænede ‘Before You Go’, der næsten overspiller tilbagelænetheden og kommer til at virke lettere døsig, trods gæstevokalen fra Hannah Schneider. Der sigtes efter en filmisk lyd, men det bliver altså også sådan lidt distanceret og fjernt, for denne lytter i hvert fald.
Guitaren gnistrer lidt mere indledningsvist på ‘Fairyland Goodbye’, hvor der også er noget dynamik i udtrykket, og man fornemmer at der faktisk, under den kontrollerede overflade, ligge noget råt og upoleret. Ikke at det på noget tidspunkt slippes helt løs, men antydningens kunst skal heller ikke undervurderes.
Der kommer lidt synth-sovs på ‘You Left Alone’, der egentlig har sin styrke i trommearbejdet, der tungt driver sangen frem. Breaket og intensitetsopbygningen i anden del fungerer også godt, men igen bliver den kontrollerede overflade næsten for meget.
Man får igen fornemmelsen af noget mere kantet, der gemmer sig under overfladen på ‘Lost On You’, hvor der begynder at blive sluppet lidt kræfter fri mod slutningen og Carlsen’s vokal vrider sig mere. Men igen, helt fri virker det aldrig til at kræfterne slippes på Fairyland Goodbye. Heller ikke på EP’ens sidste nummer, den mere lo-fi agtigt rockende’ ‘WhoI the World’, der nok har et fint rytmisk drive, men heller ikke sådan for alvor sætter sig fast.
Efter endt gennemlytning (og nogle stykker af dem) står åbneren, ‘Forward to Forget’, tilbage som det stærkeste og mest mindeværdige nummer på EP’en. Ikke at resten er sløje eller ringe, men de sætter ikke for alvor nogle mærker i denne anmelders hukommelse. Om det er den tilbagelænede coolness, der gør, at man føler sig lidt distanceret fra Lou Z og hans musikalske univers, ved jeg ikke – det handler måske i højere grad om, at der mangler flere stærke hooks, flere skift i intensitet… Det stilistiske valg er for så vidt interessant nok, men sangene kan ikke helt bære udtrykket, og så savner jeg måske noget af den beskidte lyd, der loves i pressematerialet.
Der er sådan set ikke så meget at udsætte på udførelsen og produktionen, og jeg sidder, som nævnt, med fornemmelsen af, at der gemmer sig mere, der kan slippes fri hos Lou Z. Det vil jeg se frem til at høre forløst i fremtiden.
I denne ombæring landet vi på 3 pæne stjerner.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
