Melodisk metalcore lyder varebetegnelsen fra Lost in Despair, som har en en single og enkelt EP på samvittigheden siden bandet startede i 2012. På Vitality viser de et stærkt tag på metalcoren og et fint udviklingspotentiale.
Lost in Despair består af fem mand, Christian Johansen på brølskrigende vokal, Mads Risbjerg Andersen og Klaus Schmidt Kristoffersen sørger for de tighte riffs og melodiske guitarstykker, Jakob Gundgaard Hansens bas sørger for tyngde, og Tore Knudsens trommer pisker det hele fremad. Der er dog ikke meget buldren og pisk i starten af ‘Vitality’, som dæmpet åbner EP’en. Altså indtil der langsomt åbnes for de instrumentale sluser og den korte intro ender med fuld skrue for udladningerne, men med et melodisk riff. God start, der viser at Lost in Despair ikke bare vil breake og hamre igennem.
Ikke at der ikke bliver det på resten af EP’en, men det virker også som om Lost in Despair søger efter et udtryk hvor der også er plads til melankolske guitarklange og melodielementer som man normalt finder mere plads til i mere klassisk metal og post-rock/metal. Det starter dog særdeles rasende og hæsblæsende, og meget metalcore-stereotypt, ud på ‘The Mirror’, hvor man tampes igennem, som var lytteren en død hest, bandet skulle have på benene igen. Der kommer dog også en melodisk guitar ind, der ligger og lurer bag de maskinpræcise riff, der syr sin tråd gennem nummeret. Det er medrivende i perioder, men bliver også en smule ensformigt i længden.
Til gengæld kan jeg godt lide den tungere, grummere ‘Disremember(ed)’, hvor Christian Johansen lyder pænt såret og arrig, mens instrumenterne omkring ham flænser afsted. Det har lidt mere end en snert af Slipknot over sig, og formår på samme tid at være tungt, aggressivt og let på tå. Bevares, nyskabende eller specielt opfindsomt er det ikke, men det fungerer godt. I mine ører også bedre end den eftergfølgende ‘Lifeblood’, som ellers har et ganske medrivende midterstykke, godt guitararbejde, hvor det melodiske og de huggende riff giver hinanden effektivt modspil.
Lost in Despair lukker og slukker med den stærke ‘The Struggle’, hvor guitarerne spiller op mod hinanden i indledningen, mens trommerne pisker stormen op. Den melodiske, skærende guitar emmer lidt af postrock, hvilket giver en lidt anderledes bismag til bandets solide tag på metalcore – en variant, jeg i det store hele er positivt indstillet overfor efter en håndfuld gennemlytninger af Vitality. Krydsningen af metalcore og elementer fra post-rock/metal og mere klassisk melodisk metal fungerer i mine ører godt, og tilføjer variation i lydbilledet. Christian Johansens vokale bidrag bliver dog en kende ensformige i længden (selv om det er effektfuldt), og jeg kunne godt ønske mig at de post-metalliske stykker fik endnu mere plads. Der er bestemt også rum til at Lost in Despair kan udvikle sig i dette krydsfelt.
Med yderligere fokus på at udvikle kompositionerne, kan Lost in Despairs version af metalcore godt gå hen og blive rigtig spændende. I første omgang lander det 4 stjerner til bandet, for en solid EP og et stort potentiale.
Tjek Lost in Despair ud på deres facebook – de spiller i aften (5/12) på Backstage.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
