LIVLØS albumdebuterer med en potent plade, der rummer masser af medrivende moderne døds-momenter, men måske mangler det sidste overraskelsesmoment for, at score en topkarakter.
Det sagt, så er det mere end solidt og godkendt, det gruppen leverer over 9 tunge sataner på Into Beyond. Og en plade, der rummer nogle fængende numre, der garanteret vil gøre sig endnu bedre i en livesituation.
Hvad der konkret mangler for, at jeg bliver blæst helt bagover, har jeg lidt svært ved at sætte en af mine tykke fingre på. Noget “overraskende”? Nå ja, hvad fanden betyder det så? Tja… Noget jeg ikke havde regnet med? Det her er, helt som forventet, rigtig godt, stedvis fremragende, men ikke overrumplende som sådan. “Bare” rigtig godt.
Stilen er en slags moderne dødsmetal, hvor der både er plads til ond tyngde, grum growl og så ikke så lidt melodi, hvilket er med til at gøre Into Beyond til en ret ubesværet lytteoplevelse. Den glider sgu bare ned, uden at det dermed virker tyndbenet, eller uden kant. Et nummer som “Sickest of Seeds” føles lidt lang i spyttet, hvor vers-delene føles en smule ordinære, efter LIVLØS’ ellers gode standard, men et godt omkvæd er med til at hive nummeret op. Det samme gør sig gældende for “Collapse”, hvor det er som om det “kun” rammer plet i glimt uden jeg præcist kan sige, hvad det er, der gør det.
På titelnummeret kører det sådan set på stærke skinner, uden tegn på metaltræthed, men så dukker Casper Popp fra Bersærk op i nummerets sidste del og brøler løs på dansk. Det virker af en eller anden grund en kende malplaceret, og som en sammenblanding af de to bands, LIVLØS og Bersærks, stilarter, som bare ikke helt flyder sammen på den ønskede måde. Jeg synes ellers idéen er fin, og det giver noget afveksling, pluspoint for det, men det er mere et sjovt indspark, end egentlig vellykket, desværre. Men noget der, måske, kunne fungerer bedre live, som en energiindsprøjtning.
Det er ellers ikke mangel på energi og afveksling LIVLØS lider under pladen igennem, der sparkes virkelig igennem og bandet spiller røvfedt. Ligesom forsanger Simon Olsen hele vejen igennem får demonstreret, at han har en virkelig alsidig og lytteværdig metalvokal. Og når bandet så også lige rammer numre, der er decideret fremragende, så lyder LIVLØS altså nærmest ustoppelige.
Det gør sig især gældende på “Blood & Despair”, albummets virkelig stærke åbner, og “Before the Flood” senere på pladen. Her klikker alt for bandet. Førstnævnte er både tilpas ond i sulet og melodisk, så man fra start står og tripper, og venter på en eksplosion, mens bandet i den grad spiller med musklerne. Her får man også første eksempel på, at LIVLØS har et glimrende “pop-øre”, og har sans for at mikse de tunge og hårde tendenser med et ret så iørefaldende og medrivende omkvæd. Den næsten 7 minutter lange “Before the Flood” demonstrerer, at en spilletid i den længere ende heller ikke behøver være et problem. Det er kort og godt bare et helstøbt og blændende metalnummer.
På “The Path” leges der lidt med opbygningen og fremgangsmåden, nummeret er i lange passager instrumentalt, inden der kastes noget ondsindet brøleri i cementmikseren. Det fungerer voldsomt godt, og instrumentaldelen viser et band, der også mestrer kunsten af bygge effektivt op, og leverer det forløsende los i kuglerne, som nummeret kalder på. Glimrende! Hvor “The Path” hører i den stemningsopbyggende og -skabende ende, så er “At The Abyss” mere direkte i sin fremfærd. Livløs har blandt andet betegnet deres metal som “slås og bolle musik”, rytmen i den her basse hører nok i sidste kategori og opfordrer til en omgang lagengymnastik. Alt efter hvordan du slåsser, naturligvis. Skidtet gynger i hvert fald godt og grundigt her.
Sådan bølger Into Beyond fint frem og tilbage og Livløs får givet prøver på, at de sagtens kan fylde en helt plade ud, efter den stærke debut-EP fra forrige år. Nu mangler de sådan set “bare”, at fylde et album ud med flere sange af samme kaliber som “Before the Flood” og “Blood & Despair”. Og hvorfor skulle de ikke også kunne det? Dette debutalbum er i hvert fald mere end lovende.
Into Beyond er nem at gå til, og selvom alle numre ikke er decideret fremragende, så når man ikke at kede sig i løbet af de cirka tre kvarters tempofyldte hærgen. Vi ender på 4 tunge stjerner med pil opad for det samlede indtryk.
Af Ken Damgaard Thomsen
