Liserstille, Lis Er Stille, LISERSTILLE? Jeg har stadigvæk ikke helt fundet ud af hvordan gruppen staver deres navn, ligesom det stadig ikke helt fremstår klart for mig, hvad gruppen helt præcist vil med deres musik.
Der tegner sig dog en vis sammenhæng og mening i de voldsomme løjer på dette mini-album, som de selv kalder det, fordi EP lyder for lille og tilbageholdende? 3 numre med en samlet spilletid på cirka 22 minutter bliver det til på Flight of Belljár, og betegnelsen “mini-album” giver også fin mening når man får lyttet sangene igennem – de fremstår meget forbundne, næsten som ét langt prog-rocket nummer.
Mini-albums, prog-rock, albumtitel der lugter lidt af konceptplade, et lettere uigennemskueligt bandnavn der er dobbelttydigt – Liserstille (nu vælger vi den stavemåde) gør ikke umiddelbart noget for ikke at fremstå små-prætentiøse og som et noget lukket univers. Musikken i sig selv er ganske eksplosiv og udfarende, med masser af pondus, melodrama og episke prog-udflugter, men virker alligevel som om det hele udspiller sig i et univers, hvor kun de indviede kan få den fulde forståelse for, hvad det hele går ud på.
De 3 numre, “Lyncher’s Aim”, “Conceiver Theme Believe Us” og “The Prism Arch”, hænger som sagt fint sammen, og kan ses som 3 akter i et sammenhængende værk. Et værk der ifølge det 4 mand store band selv handler om jordens undergang. Ja, Liserstille er på mange måder ikke for sarte sjæle, du skal i hvert fald være i stand til at rumme en ordenlig portion pomp, pragt og bombast! Og det er ikke fordi bandet SELV lægger skjul på, at de stiler højt og tilstræber at være anderledes. Gruppen startede oprindeligt som et kunstprojekt, der havde til hensigt, at sætte musik til malerier (eller noget i den dur).
I musikken maler de stadig med store og vilde penselstrøg, som på åbningsnummeret “Lyncher’s Aim”, der efter en kort og snurrende intro, eksploderer i et prog-rocket virvar. Lyden er enorm, og der er fra start højt til loftet så bandet kan svinge med alle lemmer. Dramaet dæmpes en smule imens Martin Byrialsen’s teatralske vokal sætter ind. Liserstille er hverken bange for storladne klangflader eller hysteriske fraseringer på vokal, hvilket nok kan virke ganske overrumplende og “for meget” for mange. Der mange facetter og detaljer at holde styr på i den tumultariske musik, hvilket også gør, at man som lytter hurtigt kan føle sig lidt hægtet af – eller halsende efter musikken. Det er dog uden tvivl ekstremt dygtige musikere vi har med at gøre, så det er ikke sådan at sangen bare får lov til, at eskalere ud i ukontrolleret vanvid. Det virker tværtimod meget stramt komponeret og gennemtænkt. Og lidt nørdet.
Efter en hæsblæsende anden halvdel af “Lyncher’s Aim”, lader Liserstille lige så stille (se what I did there?) nummeret tone ud i en mere afdæmpet og svævende atmosfære inden “Conceiver Theme Believe Us” åbner med en synth-mur. Det lidt over 10 minutter lange nummer, og naturligvis Flight of Belljár udstyrsstykke, ændrer hurtigt karakter og bliver mere nedtonet. En tilbageholdende “stille” brummen dominerer lydbilledet, inden vokalen får blæst noget patos ind i nummeret. Der veksles nummeret igennem mellem de følelsesladede passager med vokalen i front, og mere dunkle og forurolig klingende instrumentalstykker. Hvor jeg ind imellem godt kan miste pusten lidt når både vokal og musik hvirvler voldsomt af sted på samme tid hos Liserstille, så er de instrumentale mellemstykker medrivende og ganske berusende.
Den stormombruste “Conceiver Theme Believe Us” rinder langsomt ud og fader ubemærket over i sidste nummer på Flight of Belljár, “The Prism Arch”. Her er Liserstille i deres mest tyste hjørne, så tyst som det nu bliver hos aarhusianserne. Den højdramatiske grundstemning er stadig til stede i denne “ballade”, men udtrykket er instrumentalt mere nedbarberet med noget piano/keys i centrum sammen med Byrialsen’s vokal, der får alt hvad den kan trække, uden at det kammer over. Imens andre instrumenter som for eksempel guitaren glider ud og ind af det nok afdæmpede, men stadig skæve og urolige lydbillede. Der skrues op for intensiteten, men ikke tempoet hen imod slutningen, så Liserstille’s univers kommer til at lyde meget fortættet og kompakt, lige på græsen af hvad denne verden kan bære inden den kollapser på sig selv. Verdens undergang, er det vel så?
Liserstille og deres musik rummer så mange følelser, at man godt kan føle at der ikke rigtig er plads til ens egne som lytter. Det ER Liserstille’s univers, så kan man tage en flyvetur med dem som passager, eller lade være, men kaptajn på turen bliver man aldrig. Ruten er stukket ud, kursen holdes med sikker hånd og stålsat vilje. Dele af turen er helt afgjort smuk og seværdig, men af og til føler man sig reduceret til handlingslammet tilskuer og ikke en deltager. Hvis Liserstille er en musikalsk legeplads, så er den stadig kun for de indviede eller inviterede. Igen tvivl om, at der er tale om ekstremt flot musik leveret af dygtige musikere, men det er bare sjældent jeg bliver rigtig grebet af det, rives med uden forbehold og påvirkes emotionelt.
I forhold til, at udgivelsen får 4 solide stjerner, så lyder alt det her måske en smule negativt. Det skal mere forstås som forbehold og en konstatering af, at det her bestemt ikke er for alle. Det er hverken kedeligt eller forudsigeligt at være i selskab med Liserstille, det kan bare være en smule frustrerende. Det er ikke en gruppe der går på kompromis med deres lyd og udtryk, og ej heller ligger skjul på, at de ikke lyder som mange andre bands – de svælger nærmest lidt i det. Ikke på en arrogant og frastødende måde, men en stædig og meget lidt leflende måde. Som ægte kunstnere prøver dig sig frem, men ligesom på deres seneste udgivelse Nous, så føles det stadig som om der er noget uindfriet potentiale i bandet – måske fordi arbejdet med musikken er målet i sig selv, frem for et fastlagt slutresultat?
Det emmer af kunstnerisk nødvendighed, men det gør det ikke nødvendigvis til kunst der er lige nem at holde af hele tiden.
Anmeldt af Kodi
Flight of Belljár udkommer i dag d. 16/9 via Enough Said Music, besøg Liserstille HER
Like GFRock på facebook og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
