Ligæder! Ja det lyder jo umiddelbart dejligt ubehageligt, ikke? Der er da også tale om harsk dødsmetal i den grimmere ende af skalaen, med tekster på dansk.
Udgivelsen er ikke kun præget af død og rå æstetik på det musikalske plan, hele pakken fra artwork til produktionen er godt smadret. Kadaver-klangen er faktisk noget af det, som jeg synes allerbedst om ved Ligæder. Det lyder bare herligt råddent og ondt, uden at det lyder underproduceret eller demoagtig.
Desværre er jeg bare ikke specielt fanget af Ligæders musikalske univers som helhed, og savner også nogle mere mindeværdige numre at hænge det hele op på.
Ud af de 5 numre, med en samlet spilletid på lidt over et kvarters tid, er det egentlig kun sidste, og længste nummer, “Pisset op og ned af kadaveret (indtil dette forgår)”, der rent musikalsk bliver ret interessant. Måske fordi bandet her har mere albuerum og tid at folde visionen ud over. Næsten 7 minutter er nok lige i overkanten, i forhold til hvad bandet lige nu har at byde på hvad sangskrivningen angår, men jeg synes bare der er mere at komme efter her end på de 4 foregående, korte numre.
Den mere tempofyldte og hærgende “Slimede Menneskedyr” er nu heller ikke helt tosset, selvom det er svært at huske hverken melodi, riffs, eller andet bagefter. Det er nok heller ikke meningen, da den nærmest bare vælter ud i hovedet som en spand larme-bæ. Det er virkelige lyden af et eller andet der kommer op af kloakken, som de også selv henviser til som bandets arnested i presseteksten. Og det kan jo lyde vældig ulækkert, men hvis man kaster et blik på de her nævnte sangtitler, eller “Druknedøden” og “Afsjæleren”, så er det heller ikke just en tur i Tivolis ballongynger der lægges op til.
Teksterne er tilgængelig på Ligæders Bandcamp, hvilket må betyde at lyrikken er noget de gerne vil have til at læse – det er jo ikke en selvfølge i denne genre, hvor teksterne ofte kan være vanskelige helt at høre. Desværre bidrager teksterne til følelsen af, at det her er lige vel karikeret og tilstræbt “ondt og mørkt”.
Eksempelvis i den eller fine “Slibrige Menneskedyr”, hvor første halvdel lyder således:
Bunden er nået
Du, ubærlige afskum
Smider dig selv
Ned til stadiet af afføring
Du føler dig mægtig
Ufejlbarlig og stolt
Lukker ud galde
Som var du vellidt og prist
Afliv nu
Dit slibrige korpus
Det kunne sgu godt være formuleret lidt mere elegant og raffineret, uden at forplumre pointen. Tværtimod. Og er heller ikke helt solgt på sætningsstrukturen og selve opbygningen i teksten, det kommer til at lyde lidt kluntet når man læser det. Sunget med den makabre og smadrede vokal, så er det så utydeligt at det ikke rigtig gør noget – men nu er teksterne jo tilgængelige, så…
Og det er nok i virkeligheden det der er Ligæders største problem lige nu, visionen og det musikalske univers synes at være på plads. Det er udførelsen det kniber lidt med. Det er som om bandet bliver lidt for forhippede på bare at være mørke, ulækre eller “frastødende”, at det lidt kommer til at fremstå som postulater. Det rammer i hvert fald ikke mig specielt meget, andet end man kan trække lidt på skulderen over en afslutningssalut som den følgende i “Pisser op og ned ad kadaveret (indtil dette forgår)”:
Knogler bliver pisset til
Kranie fyldt op med urin
Det beskidte lig
Det beskidte lig
Nå ok, vildt nok, men ingen “skullfucking”? Holdt sammen med at bandmedlemmerne så også kalder sig henholdsvis S. Ligæder, T. Moderkagemaddike, M. Snitsår og R. Galgesved, så bliver det hele sgu en kende karikeret, hældende over mod det komiske (Dr. Evil syndrom), for undertegnede. Og jeg tror næppe, at det er bandets hensigt at jeg skal sidde med en skævt, overbærende smil på mit dumme fjæs efter at have fordøjet deres ådsels-metal.
Men det gør jeg, desværre, lidt. Jeg ville skrue lidt ned for charmen hvis jeg var Ligæder og fokusere mere på selve musikken og skrive nogle bedre sange. Forsøge at gøre lyrikken lidt mere tvetydig og metaforisk, det her bliver så håndgribeligt og udpenslet, at det nærmest ingen virkning har. Så kunne det måske blive rigtig ondt, det her, i stedet for bare jævnt “nå ja, æh?” 3 stjernet og en kende ufordøjet.
Af Ken Damgaard Thomsen
Besøg Ligæder på Facebook
