Lasse Matthiessen formår med relativt få virkemidler, at skabe et sørgmodigt, smukt og dragende lydunivers og tryllebinde lytteren fra start til slut, på hans seneste og helt igennem fænomenale EP When We Collided.
Som det nok kan fornemmes, er jeg mere end begejstret for den danske singer/songwriters EP og det er ikke helt uden grund. Det er meget længe siden, at jeg har lagt ører til så gennemført, velproduceret og ikke mindst, velskrevet værk, som When We Collided er.
Lasse Matthiessens besidder en sublim vokal og musikalitet, og hans talent og evne for at skabe medrivende sange der udfordrer lytteren er i særklasse. På When We Collided gøres dette med relativt få virkemidler, hvilket ikke gør oplevelsen mindre positiv. EP’en består af 5 sange, som hver især er på et overordentligt højt niveau og hver især har deres styrker, og meget få, hvis nogen, svagheder.
For eksempel på åbneren og titelnummeret, “When We Collided”. En sang der startes med noget elektronisk støj, hvorefter der fades ud, for at gøre plads til en yderst velspillet akustisk guitar, samt Lasse Mattiessens dybe vokal. Omkvædet rammer, og sangen bliver nu til en duet med den amerikanske sangerinde Sara Hartman, som besidder en smuk stemme, der matcher Lasse Matthiessens stemme perfekt. Sangen udvikler sig herefter stille og roligt, der bliver lagt lag på, og når kontrabassen rammer lydbilledet, løfter det hele sig. Den supplerer vokaler og guitar helt eminent. “When We Collided” er helt grundlæggende, et fantastisk smukt nummer.
“Sycamore Trees” befinder sig i samme lydunivers som åbneren. Akustisk guitar og vokal bærer sangen, og Lasse Matthiessen er her akkompagneret af kontrollerede trommer, der hovedsageligt benytter tammerne og derved holder lyden afdæmpet – der er intet der stikker af her. Sammen med bas, rasleæg, keys og stærk sangskrivning, går det hele op i en højere enhed, det er ganske imponerende.
Efter en relativt stille åbning, bliver der skruet en anelse op for volumen på “Sorte Søer”. Her synges der på dansk, som eneste nummer på EP’en, hvor engelsk er det primære sprog. Dette skift af sprog gør overraskende ikke det store, Lasse fungerer også på dansk, men skulle jeg vælge, er det engelsk der løber med sejren. På “Sorte Søer” er den akustiske guitar skiftet ud men en udgave med strøm på, og der er helt generelt, noget mere strøm på dette nummer. Keys ligger langt fremme i lydbilledet, og specielt trommerne og ikke overraskende, vokalen, er ligeledes i fokus. Trommerne er helt fænomenale, og giver ikke kun lytteren nogle overraskelser, men tilføjer også masser af energi, originalitet og dynamik.
På “Broken Choir” er der også smæk for skillingen, uden der går rock ‘n’ roll fest i den. Dog starter sangen med nedtonet elektrisk guitar samt vokal og keys, der skaber et atmosfærisk univers, der supplerer stemningen fra guitar og vokal perfekt. Bas og trommer kommer på, og herfra bygges sangen yderst tålmodigt op, før den peaker efter godt 3 minutter og 10 sekunder, med en outtro, der løfter sangen helt op til himlen.
Man kommer hurtigt ned på jorden igen, på EP’ens sidste sang, “The Alchemist Fire”. Her skrues tempoet og lydniveauet ned til et absolut minimum, og i selskab med Lasse Matthiessen og hans akustiske guitar, lukkes When We Collided på fornemmeste vis.
Samlet fremstår de 5 sange, som et enormt stærkt og helstøbt værk. Opbygningen af EP’en sang for sang giver en rigtig god dynamik. Der startes stille ud, der bygges lyd- og energimæssigt op, for herefter at falde helt igen. Der er en klar rød tråd hele vejen igennem, og sangskrivningen er i særklasse. Den gennemgående sørgmodige og dystre stemning, bliver blødt op, og understøttet af den sublime produktion. When We Collided er umådelig smuk, på en lidt trist og dyster måde, og indeholder en stemning, atmosfære og univers, man ikke kan undgå at blive trukket med af og ind i.
Kort og godt er When We Collided med afstand den bedste, og mest helstøbte udgivelse, jeg har lyttet til i 2017 – det er stærke sager.
Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde
