Den Berlin-bosatte danske sanger og sangskriver, Lasse Matthiessen, er på banen med sit tredje album, Carry Me Down, der er indspillet sammen med den islandske sangerinde Halla Nordfjörd, som også bestyrer en harpe, og amerikanske Ian Fisher, der både bidrager med vokal og flere instrumenter. Det er der kommet et fint, afdæmpet vinter-album ud af.
To akustiske guitarer, en harpe og tre vokaler. Det er i det store hele summen af virkemidler på Carry Me Down, som endda også holder sig indenfor det tyste og sjældent sætter tempoet højt. Det stiller store krav til sangskrivning, lyrik og vokaler, for der er rigtig mange, der kan spille og synge denne slags musik, men langt færre, der kan gøre det vedkommende og spændende. De fleste kan spille hæderligt på en akustisk guitar og synge til (ok, ikke mig, men “rigtige” musikere), færre formår at skille sig positivt ud fra mængden. Og der er bestemt ikke blevet færre “mand (m/k) med guitar og tænksomme sange om livet, døden og kærligheden” udgivelser med tiden.
Heldigvis er Lasse Matthiessen i den gode ende af spektret. For det første er Matthiessen i besiddelse af en behagelig vokal, og for det andet fungerer de minimalistiske arrangementer ganske godt, både de instrumentale og de vokale. Teksterne er i det store hele også velskrevne og interessante. Kort fortalt er bagsiden at det ind i mellem er lidt pænt, lidt for velproduceret, ja, en lille smule kedeligt.
Nuvel, lad os kigge nærmere på menuen. Første ret er ‘In Water And Salt’, og det er en ganske velsmagende en af slagsen. Nordfjörd’s harpe giver ekstra nuancer i rummet mellem de akustiske guitarer, og vokalarbejdet sidder som det skal med Matthiessen’s varme vokal i centrum. En vokal, der også rummer lige dét element af skrøbelighed, der gør at det ikke bliver ren radio-vellyd.
Også de efterfølgende ‘Looking For a Reason’ og ‘Tender Was The Night’ fremstår skarptskårne i deres afdæmpede vellyd. ‘Tonight, We Drink To Die’ er egentlig også en ganske fint skåret sang, men på en eller anden måde synes jeg Matthiessen slipper lidt for let om ved teksten, hvor alle linier indledes med “Tonight, we drink to…”. Det bliver en kende ensformigt tekstmæssigt, og lever dermed ikke helt op til den vokale og musikalske side af sangen.
Anden halvdel af albummet fortsætter den fine stil fra første halvdel. Den velfungerende ‘Travelling Song’ har fine flerstemmige arrangementer, mens især fingerspillet udmærker sig på ‘Carry Me Down’. ‘Oh, Ulysses’ bevæger sig tekstmæssigt ind på myten om Odysseus og sirenerne, der lokker søfolk til at sejle deres skibe på grund. “Oh, Ulysses/How did you escape/when the sirens called your name?”. Måske det bedste nummer på anden halvdel, hvor vokalarrangementerne igen står stærkt, især mod afslutningen. ‘Where The Silence Begins’ afslutter albummet i en lidt lettere tone, uden der dog er ændret radikalt på formlen. Og så begynder stilheden.
Lasse Matthiessen kan bestemt sit kram som akustisk sanger og sangskriver, og samarbejdet med Halla Nordfjörd og Ian Fisher er klart en styrke for albummet. Faktisk kunne man ønske sig at Nordfjörds vokal og harpe ind i mellem blev brugt til at skabe mere variation i lydbilledet. Det bliver nemlig ind i mellem lidt for pænt og ensformigt med Matthiessens ellers fine vokal og de akustiske guitarers dominans. Med tanke på de dystre tematikker, teksterne kredser om, kunne jeg godt ønske mig lidt mere afspejling af det i vokalerne, men det er nuancer, det handler om. Det er et velfungerende mini-album, Lasse Matthiessen og kumpaner har skruet sammen og jeg tror der er potentiale til endnu mere i ham, hvis formen udfordres en smule. 4 store stjerner til Carry Me Down.
Carry Me Down er udkommet. Læs mere om Lasse Matthiessen HER hvor albummet også kan købes.
JSB
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
