Den danske sanger, sangskriver og guitarist Lasse Matthiessen har succes i Tyskland, men er ikke så kendt herhjemme. Man forstår hans succes når man hører Wildfires, som kort og godt er et glimrende, atmosfærisk folk-pop/rock album.
For snart to år siden anmeldte jeg Matthiessens seneste album, Carry Me Down, som bestemt også var værd at lægge ører til (Anmeldelsen finder du HER). Denne gang har han løftet niveauet yderligere, der er større variation musikalsk og sangene er, uden undtagelse, gode. Man forstår hvorfor tyskerne sætter pris på Matthiessen.På Carry Me Down var det hele ret minimalistisk, men på Wildfires er der relativt stor spændvidde i udtrykket.
Anslaget er dæmpet på ‘Broken’, men det har alligevel en luftig karakter på grund af det stærke vokalarbejde, både fra Matthiessen, men også det fine korarbejde. Den efterfølgende ‘Falling’ har et lettere anslag, og kunne godt minde om tidlig Teitur. Det kunne også sagtens få radioairplay på grund af det fine omkvæd – “Falling//without you”, og også her er korarbejdet med til at løfte kompositionen endnu højere op.
Det er i det hele taget velafstemt og fyldt med kvalitet hele vejen igennem. ‘Of Silver and Gold’ er måske ikke det nummer, der gør mest væsen af sig, men også det fungerer upåklageligt. Matthiessen bruger sin vokal godt og varieret, og på et nummer som ‘Reverend’ bliver udtrykket mere rocket, hvilket er med til at sikre, at man ikke bliver lullet alt for meget til ro undervejs. De elektriske guitarer kigger frem flere steder, blandt andet på den fine ‘It Hasn’t Healed’, der er nærmest Counting Crows-rocket, ligesom der på titelnummeret veksles fint mellem storladent rockede stunder og mere afdæmpede, og her bruges der også kor med stor effekt.
Det er dog måske især på numre som ‘Here With Me Tonight’ og ‘I Saw Her Face’ og den førnævnte ‘Falling’ Matthiessen og band virkelig brillerer på Wildfires. Her kommer varmen i Matthiessens vokal virkelig til sin ret, og den alsidige og nærmest elegante underlægning bakker flot op. På sidstnævnte vokser det endda op til en brusende afslutning, og selv om det ikke er musikalske landvindinger, der bliver foretaget, så er kvaliteten i både sangskrivning og instrumentering og vokal levering ganske enkelt høj. Der er også ofte fine detaljer i instrumenteringen undervejs, som gør at man spidser ører og lytter efter, selv om et par af numrene måske kunne have været barberet en lille smule i spilletid.
Den dunkle ‘Seven Ravens’ trykker også på de rigtige knapper med sin langsomme opbygning og skyggefulde stemning, hvor intensiteten vokser næsten umærkeligt. Det kan næsten kun blive en endnu mere knugende oplevelse live. Skulle man dryppe med en lille smule malurt, så måtte der faktisk godt have været endnu mere tyngde i afslutningen for min skyld. Ikke dermed sagt, at der ikke er tyngde i sangen, for det er der, og det er måske også sådan et nummer, der virkelig kan komme op på de helt tunge nagler live.
Sidste del af albummet holder også kadencen, og både den charmerende melodiske perle ‘Pulling Away’ med diskret glockenspiel og ‘WinterGut’, der skruer tempoet op igen og leverer perlende melodisk folk-rock, holder niveauet i den absolut høje ende.
Den afdæmpede ‘Climb to Bed’ lukker smagfuldt ned og efter godt 50 minutter i selskab med Lasse Matthiesen, kan man glæde sig over at der med i udgivelsen er sneget en live-skive med, hvor Matthiessen optræder live på TV Noir Show på ZDF. Kun et af de syv numre fra liveoptagelsen er i øvrigt genganger fra Wildfires, så der er valuta for pengene på udgivelsen. På de fleste af numrene bakkes Matthiessen kun op af Halla Nordfjörd, hvis fine vokal supplerer Matthiessens glimrende på det mere nedbarberede udtryk.
Kort og godt er det bare brandgodt sangskriverarbejde og oveni flot udført. Vi lander på fem fine stjerner til Lasse Matthiessen for et album, der også fortjener opmærksomhed andre steder end i Tyskland.
Du kan aflægge besøg hos Lasse Matthiessen på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
