Det lyder som rock n’ roll, det føles som rock ‘n roll og det rocker og ruller – det ER sgu rock ‘n roll! Endda af den ukomplicerede og ganske uimodståelige slags, når Lady-Like giver den guitar-gas på deres 4 numre lange EP.
18 minutter, det er alt Lady-Like behøver for at overbevise mig om, at når de i det tilsendte materiale lover en “slagkraftig” og “hårdtpumpet” EP, så har de faktisk de musikalske muskler til at bakke det op. Viborgenserne tager turen tilbage til slut-80’erne og start-90’erne, da stor guitar-rock lyd havde teten og pumpede uforskammet løs i radio og tv. Lady-Like gør det vel at mærke uden at lyde bedagede eller fortærskede, hvilket er lidt af en bedrift i sig selv. Instrumenterne er indstillet på “pik-rock” og så er det bare ud og lave helikopteren – med tungen hængende ud af munden samtidig.
“Sex drugs, drugs and drugs, sex drugs, drugs and drugs, sex drugs, drugs and drugs, sex. Drugs. FUCK”, lyder mantraet på EPens anden nummer, “8 Ball”. Efter sigende det eneste der “keeps me sane”. Herligt! Det lyder måske enormt klichéfyldt og tomt, men på en måde formår Lady-Like over disse 4 højeksplosive numre, at holde en optimal balance mellem genrens indgroede kitchede klichéer og så en potent omgang rå rockmusik med masser af tyngde og nosser. Bandet virker ikke bange for rockens klichéer, både lyrisk og musikalsk, de omfavner dem, losser dem i røven, blæser dem et stykke og får det hele til at lyde friskt, vitalt og medrivende, så man bare må overgive sig.
Fra stort set første sekund af den hæsblæsende åbner “Hey Man!”, der med afmålt flabethed og fængende melodi drøner løjerne i gang, til den selvbetitlede “Lady-Like” lukker og slukker, er man udsat for en ustoppelig strøm af insisterende rockmusik. Rock der insisterer på at gå efter de primitive drifter, der ikke er bange for at fremstå simpel og som på en eller anden måde finder ind til noget af det rockmusik i bund og grund burde handle om. At give slip, give den gas, have det sjovt og bare “rocke” ud. Lady-Like lykkes med øvelsen, det føles autentisk og ikke forceret når der råbes “full speed, control” og musikken slår gnister rundt om, i et nummer hvor diller-rocken lyder til at have opsnuset en villig tøs. How very Lady-Like. Hult og overfladisk? Eller harmløs sjov i gaden og mandehørmet rock-pjat? Jeg hælder til det sidste, og der er sgu ikke noget galt i lidt hørmende tant og fjas, når der leveres så overbevisende og troværdigt som her. Det er bare noget vi leger, og jeg er med på legen, for over 4 numre er den sgu stadig sjov, og når ikke at blive trættende.
Lady-Like når også at vise lidt andre musikalske sider af sig selv end blot “fuld gas, håndtag”, selvom tempofyldt buldren (på den fede måde) er i højsædet på EP’en. Næstsidste skæring, “Night Queens”, bevæger sig fremad i en mere æggende og flirtende rytme, ordet “stripperbeat” indgår i bandets pressemateriale, det er nok her jeg ville bruge den betegnelse. Nummeret smyger sig op ad en imaginær stripperstang, tilpas lummert i sin tone, tilpas vovet og lokkende i sin melodi – små-vulgær og udfordrende, you can leave your hat on. I bandets rock ‘n roll mytologiske univers, skal det nok ende med at en, eller flere, af de 5 bandmedlemmerne får stripperen med backstage. Med en spilletid på næsten 7 minutter er det suverænt EP’ens længste nummer, men Lady-Like formår at holde den kørende og gøre nummeret interessant, selv i de lange instrumentalstykker, hvor musikken danser lidt i cirkler, inden den sidste trævl smides og den mellemgulvsfikserede rytme slippes fri. Feee tråd.
“We got the world at our feet” lyder det i den afsluttende “Lady-Like”, hvor bandets pointe hamres i mål med en skamløs party-rocker. Og bandet har netop ikke noget at skamme sig over, tyktflydende rock n’ roll, der ikke er bange for at lyde stort og kulørt, men samtidig rummer masser af nerve og energi – det kan man sgu ikke få for meget af. Bandet har tilmed selv stået for alt “fra A til Z” i indspilningsprocessen (pladen er dog mastereret i CB Studios hos Christian Bonde), for at finde “en hårdtpumpet rocklyd med aggressive guitarer, buldrende trommer, tung bass kombineret med en energisk vokal”. Jeg kan bare sige, at jeg synes missionen er lykkedes, og vi dermed står med en overskudsagtig upcoming EP, hvor der er mere end rigelig saft og kraft til at skubbe udgivelsen op på 5 stjerner.
Er det stor og kompliceret kunst når de slipper guitaren løs og fræser ud over rock ‘n roll’ens historiske sletter? Nej, ikke ligefrem. Men selv på ellers tyndslidte musikalske sletter, som disse, får de hvirvlet godt med støv op, så musikken sætter sig, og kradser, alle de rigtige steder.
Anmeldt af Ken Damgaard Thomsen
Drøn forbi Lady Like på Facebook
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
