Den Borgerlige Ro er en organisk, varm folk-rocket plade om at finde frem til en afklarethed og flytte til forstæderne. Især albummets første del er glimrende, og så er blæserne en stjerne værd i sig selv.
L.T. Valentin albumdebuterede sidste år med den roste Villerst Minde, og nu er han klar med opfølgeren, Den Borgerlige Ro. Det kan jo lyde som en gevaldigt kedelig titel, men det handler også om noget så kedeligt (men reelt temmelig spændende) som at blive “voksen”.
Selv om Valentin kun er rykket fra selve København til Valby, så er der en nærmest landlig ro og en eller anden fornemmelse af afklarethed over Den Borgerlige Ro. “Her er intet indstuderet men,” synger Valentin blandt andet på åbnings- og titelnummeret ‘Den Borgerlige Ro’, der handler om at finde ro i at lande i tosomheden. Som de fleste af albummets øvrige sange, er den fint båret af tangenter, som suppleres af guitar, bas og trommer i et varmt og organisk lydbillede.
Netop varme er der masser af i den livlige bas, der sætter tempoet på ‘Hvad Gør Dig Så Bange’, og står en smule ud på albummet fordi den er så relativt pågående og nærmest undrende indigneret. Ellers er tonen generelt mere eftertænksom, blandt andet på singleforløberen ‘Amen (Hold Mig Oppe)’, der har fået noget fortjent airplay med sit insisterende drive, og omkvædet (“hold mig oppe”), der løfter sig mod himlen, båret godt på vej af diskrete blæsere.
At blive luftet i radioen fortjener ‘I God Tro’ også med sit fængende drive, de varme og levende blæsere, den boblende bas… selv om det ikke er et decideret stort nummer, så er det er på mange måder et dejligt nummer, fordi der er et drive, variation og spilleglæde, som gør, at det også er svært at sidde stille på stolen til.
Også ‘Min Ven Vil Dø’, som afslutter A-siden hvis man lytter til LP-udgaven, har et godt drev. “Kan det repareres/Det hvileløse sind”, spørger Valentin, der gennemgående også lykkes godt med teksterne, der blander det konkrete med metaforer i en god balance.
Albummets B-side indledes med den relativt tempofyldte ‘Frihed & Blodnæser’, der står stærkest i omkvædet, mens ‘Frygten For At Gå Glip’ holder sig til en mere sparsom instrumentering og en mere eftertænksom stemning. Trommerne er tilbage på ‘Når Skyer Samles’, der virker mere tilbagelænet i rytmen, men ellers også har mange af de samme kvaliteter som albummets tidligere numre, uden dog at nå helt samme stærke melodiske niveau. I det hele taget står B-siden en smule svagere end A-siden.
Til gengæld er afslutteren ‘Kære Hafnia’ (Hafnia er det latinske ord for København) anden dels stærkeste nummer. Her dukker blæserne igen op, og jeg må nok erkende, at jeg er ret glad for, hvordan de bliver brugt på Den Borgerlige Ro.
Der sniger sig en lille fornemmelse af ensformighed ind for mig undervejs på anden halvdel af pladen, fordi mange af sangene på albummet kommer til at minde om hinanden i opbygning og instrumentering. Til gengæld er første halvdel virkelig glimrende og spækket med stærke sange og organisk vellyd.
Som helhedsoplevelse sniger det sig lige op på 5 stjerner.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
