Kulturindustrie: EP ★★★☆☆☆

Kulturindustrie definerer sig selv som en “Tjørriansk post-punk duo”, hvor guitarerne er erstattet af monofoniske synthesizere og trommerne af en trommemaskine. Det giver en kølig, industriel klang, som periodevist er ret vellykket, mens det i andre perioder bliver for stillestående. 

EP’en er hjemmeindspillet i en lejlighed i Tjørring (lidt udenfor Herning) af Ronnie Iversen og Anders Tønnesen, som udgør Kulturindustrie. Valget med at bruge synthesizere og trommemaskine giver både nogle fordele og ulemper. Synthesizerne er kørt gennem en masse pedaler, og det giver sådan set nogle ganske fede lydoutputs ind i mellem, hvor de skaber en slags riffs. Andre gange støjer de bare mere sfærisk, og så bliver det knapt så spændende i mine ører. De maskinelle trommer passer fint ind i lyden, der giver associationer til øde og mørke industrikomplekser i storbyudkanter i en dystopisk, nær fremtid.

Det starter med flimrende synth-lyde på ‘Concrete’, der langsomt leder os ind i det mørke og kolde univers. I sig selv ikke en vanvittigt sindsoprivende lydkonstruktion, men den virker okay som stemningssætter med sine isnende klange. Den efterfølgende ‘Group Think’ er første egentlige sang, som starter med noget, der lyder som en hjemsøgende hylen, inden basklang og trommemaskine sætter ind og en post punk-melodi vokser ud af det. Vokalen er næsten lidt for nedtonet og træder ikke helt nok i karakter til min smag (men det kan være bevidst fra Kulturindustrie’s side, måske skyldes det den hjemmestrikkede produktion – det er i hvert fald gennemgående på EP’en), men melodien og stemningen i sangen er enkel og fængende.

‘2+2 = 5’ (også titlen på et Radiohead-nummer) er mere tech-synth’et i sin lyd indledningsvist, men muterer undervejs, men desværre er det ikke helt nok til at bære nummeret hele vejen i mål. Til gengæld er ‘Bad Faith’ med det samme dragende, med sin synth-basgang og trommemaskinens lyd udnyttes også til god effekt. Her har Kulturindustrie også bare grundlæggende fat i en god, mørk melodi, som de får brugt til god effekt. Min favorit på EP’en.

Den efterfølgende ‘Nausea’ har dog også fat i en ildevarslende og slæbende melodi, men her synes jeg ikke vokalen fungerer, selv om jeg godt kan se idéen i at svøbe den i ekko, og lade den tale-synge – så igen, måske kan det løftes med en professionel produktion. Selve den instrumentale del fungerer ganske godt, blandt andet med den guitarklingende synth mod slutningen, der føjer dunkle lag til.

EP’en rundes af med ‘Artificial’, der er en instrumental outtro, der stille og roligt glider ud. Tilbage sidder man med fornemmelsen af et band, der faktisk har nogle ret spændende byggeklodser at arbejde med, men hvor jeg godt kunne ønske mig at de gav endnu mere gas på de elementer, der virkelig fungerer. I den forbindelse er produktionen måske lidt en hæmsko for mig, mens den for andre muligvis er tilpas underground og skramlet til at det er et plus i lytteoplevelsen. Kulturindustrie rammer nogle virkelig gode melodistumper, som har hook-kvaliteter – dem kan man godt hænge sangene op på, uden at smide det eksperimenterende og synth-støjende. Der er i hvert fald et spændende potentiale at bygge videre på, og det kvalificerer til 3 pæne stjerner.

EP’en kan hentes til name your price på Kulturindustrie’s Bandcamp.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach