4 digte fra 4 afdøde danske digtere, er det tekstmæssige fundament på Kristian Harting’s EP Glædens Kilde, der fungerer som en art forløber til hans debutalbum, som udkommer i næste måned.
Kristian Harting, måske mest kendt fra duoen Dreamjockey, har rumsteret på den danske musikscene i forskellige sammenhænge i snart 15 år, og nu er det tid til at stå på helt egne ben. Sådan da, for med udgangspunkt i Emil Aarestrups “Angst”, Jens August Schades “Kilden”, Gustaf Munch Pedersens “Med lukkede Øjne” og Otto Gelsteds “Til sidst”, er Harting musikalsk fortolker af andres tekster.
Idéen er fin og ganske klassisk, konstellationen komponist og sangskriver er set utallige gange i musikhistorien, selv om de afdøde digtere næppe havde tænkt deres digte i sådanne musikalske baner. Generelt fungerer det godt når Harting sætter svævende og drømmende poppede toner til de gamle tekster. Det springende punkt bliver hvordan man har det med Kristian Harting’s vokal.
På EP’ens 2 første numre, “Angst” og “Kilden”, synger han i en meget lys tone, der giver det hele et let naivt skær. Udtrykket er også små-melankolsk, på sådan en dagdrømmende og uskyldsren måde. Herefter ændrer Harting udtryk og synger i et mere “normalt” toneleje, som jeg formoder afspejler hans tale-stemme mere, så stemningen bliver lidt anderledes i de 2 sidste numre, “Med Lukkede Øjne” og “Til Sidst”.
Hvad man foretrækker er nok en smagssag, måske falder man endda for begge varianter, men det er helt klart sidstnævnte der tiltaler mig mest. I “Angst” og “Kilden” bliver det lige lyst nok til mine øregange, så det af og til tangerer det skingre, når hans stemme rammer de højeste frekvenser. Det gør også, at det er 2 numre, hvor jeg har lidt svært ved at blive suget ind i det tyste univers. Det gør, at jeg sidder og tænker, at jeg egentlig næsten hellere ville læse digtene, for jeg har besvær med at at høre (og høre ordenligt efter), når Harting synger ting som “Om lidt så er vi skilt ad, som bærrene på hækken”. Poetisk og billedskabende, bestemt, hvis det ikke var fordi fortolkerens vokal river mig en lille smule ud af drømmen.
Musikalsk sidder (også) disse 2 første numre dog lige i skabet, med sagte og diskret instrumentering og en lettere sørgmodig vintertone som grundstemning. Så hvis man ligesom undertegnede har lidt vanskeligt ved at investere sig emotionelt i disse 2 fine popsange på grund af stemmen, der fortolker dem, så kan man i hvert fald lade sig forføre lidt af den flot udførte musik.
Lige så snart Harting forlader de mere lyse toner, så bliver sangene også straks nemmere for mig at relatere til. Højdepunktet på Glædens Kilde er “Med Lukkede Øjne”, hvor tempoet sættes lidt i vejret og det i det hele taget bliver lidt mere melodisk boblende.
Det er som om, kærlighed kommer til mig
Over alle have
Fordi en blød streng altid svinger i mig
Ah ja, den kærlighed. Den vokale levering forlader aldrig den let-drømmende/længselsfulde tone, hvilket klæder tekster som denne, især når Harting styrer væk fra de højeste toner i registeret. Nogen decideret “stor” stemme besidder han ikke, lige meget hvilket toneleje vi befinder os i, men det lyder personligt, ærligt og oprigtigt – hvilket også er med til at løfte hans fortolkninger af disse tekster. Man lægger egentlig ikke mærke til, at det ikke skulle være hans egen lyrik der synges, der leveres som kom det direkte fra Harting’s egen krop og sjæl.
“Til Sidst” lukker EP’en med en stille kinddans med vinternatten, “lad mig dø engang for min egen hånd, når mit hylster er brudt”, synger Harting afdæmpet og halv-døsigt indledningsvis. Musikken følger vokalen med nedbarberet instrumentering, en søvnig guitar der svæver rundt i lydbilledet er det mest markante, imens sangen langsomt vugger én og EP’en til ro. Igen giver Harting’s lidt monotone og halv-triste vokal det hele en følelse af, at man befinder sig et sted mellem vågen tilstand og søvnen, virkelighed og drøm blander sig og man flyder lidt væk i musikken. Ganske behageligt.
Og Glædens Kilde er skam overordnet set “ganske behagelig”, hvis du ligesom jeg har lidt problemer med vokalen i de første 2 numre, så kan du garanteret godt lide den i de sidste 2. Kan du lide hele pakken? Hey, more power to you! Harting gør en god figur som fortolker af andres tekster, han tager problemfrit andres ord i sin mund og får dem til at lyde som sine egne. Det fremstår hverken påtaget eller fortænkt, men meget ægte, også rent musikalsk, hvor lyrikken sættes smagfuldt i scene, uden at musikken stjæler opmærksomheden.
Kristian Harting har et debutalbum på trapperne (start februar), ovenpå denne lille fine og poetiske 4-stjernede EP, skal det blive spændende at høre ham synge egne numre over en hel plade.
Anmeldt af KDT
Besøg Kristian Harting på Facebook
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
