Så blev det lørdag, regnen var væk, og afløst af en god strid vind, lidt sol og en masse fee rock og rul. Læs anmeldelser af Trixie Trainwreck No Man Band, Hjortene, The Smoggers og PowerSolo nedenfor.
Trixie Trainwreck No Man Band, Gutter Stage, Lørdag d. 23/8-2014
Første koncert på lørdagens program (på de to hovedscener), var Trixie Trainwreck No Man Band, der havde fået æren af at åbne Gutter Stage.
Da vi indfandt os på en bænk lige foran lydbordet, var der sådan ca. 10 publikummer, men da Trixie først satte gang i løjerne, så væltede det ind i teltet, og udsynet til scenen forsvandt meget hurtigt.
Og hvad kunne hun så denne unge dame på guitar, hi-hat, tamburin, stortromme og kazoo, yep, hun spillede på samtlige instrumenter på én gang, impressive…! Jo, hun vækkede stille og roligt Gutter Island op, med sine yderst charmerende 50’er og 60’er inspirerede country/blues/garage sange, der hovedsageligt bestod af originale sange som “I’m Sailin’ On”, “Bartendin’ Blues”, “Hard Workin’ Girl” og “Hello Mom, I’m In Jail”, og der sneg sig da også et par covers ind.
På trods af at jeg havde set frem til denne koncert med ok store forventninger, så blev jeg på ingen måde skuffet, det var råt, charmerende, hyggeligt, imponerende, sjovt og ikke mindst en rockende oplevelse.
Krydret med Trixie’s små historier mellem sangene, var dette den helt perfekte start på en action-packed lørdag, og har man ikke oplevet Trixie live, kan det bestemt anbefales.
Hjortene, Gutter Stage, Lørdag d. 23/8-2014
Mine forventninger til koncerten med Hjortene var skruet godt og grundigt i vejret, da det var første koncert med bandet fra min side, og da jeg nok ikke kan se mig fri for at have hørt begge deres udgivelser en del, ja så skulle der dælme fuzz-stoner-rockes igennem denne lørdag eftermiddag på Gutter.
Desværre blev jeg skuffet, da bandet ikke rigtig levede op til mine, måske alt for høje forventninger. At bandet var uheldige i starten af koncerten med diverse tekniske uheld, først trommer og dernæst guitar, kan jo have sat sine spor, men jeg tror i bund og grund jeg havde overvurderet bandet.
Dermed ikke sagt at de ikke trykkede den af, og gav alt hvad de kunne, men de fangede desværre ikke mig, og bandets performance mindede mig mest om en udgave af TruckFighters light.
Det var ikke en decideret dårlig koncert, da der var godt gang i teltet, mine forventninger var måske, som sagt, bare alt for store. Jeg smuttede derfor før koncerten var slut, og lovede mig selv at fange Hjortene ved næste live mulighed.
The Smoggers, Gutter Stage, Lørdag d. 23/8-2014
Spanske The Smoggers valgte på fineste vis, at få Gutter Stage i danseskoene, da de kl. 20 lørdag aften spillede op til dans. Bandet spiller groovy 60’er garagerock, og det var nærmest umuligt at stå stille, til det yderst velspillende bands, sange. Ydermere var det også svært ikke at trække på smiletbåndet, altså på den gode måde, når man så bandet optræde, det var sgu indbegrebet af spilleglæde hos alle 4 bandmedlemmer.
Anført af en energisk og karismatisk forsanger og måske Gutter Islands gladeste trommeslager, tror hun smilte konstant, så kunne man ikke undgå at blive lidt gladere i låget. Der var skruet op for alt, ikke kun instrumenter, men så sandelig også interaktionen med publikum, fed oplevelse.
Jeg kendte intet til The Smoggers før lørdag kl. 20, det gør jeg heldigvis nu, men at nævne en eneste sangtitel, der må jeg give fortabt. Men hvad gør det, når man var godt underholdt fra start til slut.
PowerSolo, Island Stage, Lørdag d. 23/8-2014
Oh yes, good ol PowerSolo, det skulle sgu blive godt at blive rocket rundt af de gæve power-brødre Kim Kix og The Atomic Child.
Og det var da også en helt ok koncert Gutter Island publikummet blev præsenteret for, dog synes jeg ikke at bandet formåede at komme helt udover Island Scenen, og det var ikke fordi der ikke blev gået til den på scenen. Måske var det igen mine famøse forventninger der spillede mig et puds, men på trods af en placering helt oppe foran scenen, så lykkedes det ikke rigtig for bandet at vælte udover scenekanten.
Men nu har jeg oplevet Powersolo relativt mange gange live, og denne gang virkede koncerten en anelse reserveret og meget kort. Ved tidligere koncerter, har der været deciderede udbrud fra Kim Kix, hvor der blev talt mere med publikum end sunget plus små vandreture blandt publikum, men måske er det bare et nyt og mere “almindeligt” sceneshow man lige skal vænne sig til?
Nå, men på trods af den manglende “udover-scenekanten-oplevelse”, leverede bandet en god blanding af nyt og gammelt materiale, og i sidste ende, en koncert over middel.
Anmeldt Thomas Bjerregaard Bonde
Foto: Thomas Bjerregaard Bonde
