Hold da op, november er snart i bagspejlet, julen står for døren og inden vi ser os om er det blevet… pinse! Nå, vi kan lige nå nogle flere koncerter inden.
Eller nå og nå, det er jo ikke fordi jeg ligefrem kommer til mange af de koncerter jeg nævner her… om nogen? Men tak for de søde invitationer de seneste uger! Problemet, det største af dem, er at jeg arbejder eftermiddag og aften, så det er lidt vanskeligt at nå frem til et spillested i tide (og have kræfter til det!) Så, ja… det bliver sgu’ ikke til så mange koncert for tiden, men derfor skal I da ikke snydes!
Onsdag vil jeg klart anbefale, at man slår et smut omkring Staden og ryger sig en ordenlig koger. Hvad? Nå, nej, OK, lad være med det, det er skide ulovligt og alt muligt! Selv en lille en! Nå… Næh, men så tag på Loppen og se nogle nordmænd gå pænt amok. Det var i hvert fald det brenn. gjorde, da de lukkede og slukkede Rising Scenen på Roskilde i år ved, at sætte godt med fut i den.
Jeg var noget skeptisk på forhånd, men lod mig lokke af venner og bekendtes insisteren på, at det ville blive en fest. Jeg syntes umiddelbart at gruppens musik var sådan lidt “bla”, energisk poppet rock, i hvert fald de par numre jeg havde hørt på forhånd. Men hold da op, der var noget mere smæk på live og brenn. viste sig, trods deres unge alder, at have imponerende tilstedeværelse og selvtillid på en scene.
Med sig har de dansk support fra Ral. som jeg anmeldte EPen Errand fra sidste år og som jeg er ret sikker på, at jeg har set live, men jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om hvor og hvornår i skrivende stund!? Og jeg kan heller ikke finde noget om det i vores eget arkiv? Hjælp.
Nuvel, vi kommer ud af den blindgyde ved, at skynde os videre til torsdag, hvor vi skal på… Loppen? Nå, så kunne man da næsten lige så godt blive hængende på Staden og ryge sig en ordenlig kog… FINT. Torsdag byder på labelaften fra Celebration Records, som præsenterer en hel række af deres glimrende kunstnere.
Du får musik fra Little Winter, Wanna Be Brothers, Kulú, Sundays og King Kross. De tre sidstnævnte har jeg omtalt og anmeldt positivt indenfor den nærmest fortid. Kúlu viste fin form på deres post- og støjrockende debut-EP. Quiescence, et kompetent udført og dragende lille værk, som jeg anmeldte i sommers. Sundays bevæger sig indenfor -neofolk/folkpop, og debuterede med den gode plade Wiaca tilbage i begyndelsen af året. King Kross har jeg anmeldte to glimrende singler fra i Repeat-artiklerne her i efteråret, nogle både dunkelt rockende og dansable numre.
Det må være ugens value for money tilbud med 5 navne for en hund.
Fredag skal alle åbenbart drikke sig i hegnet og forgribe sig på kopimaskinen til firmajulefrokoster rundt omkring, i hvert fald er det så som så med koncerter på spillestederne. MEN, der er en undtagelse og det er en af de lokkende. På Hotel Cecil får du Dør Nr 13 med Girlcrush som opvarmning. De eneste gange jeg har oplevet dem live har været på Roskilde Rising, Dør Nr. 13 forrige år og Girlcrush i år – en koncert som jeg (åbenbart) ikke kan holde kæft om? Det virker i hvert fald som om jeg har fået nævnt den jævnligt de seneste måneder, og lad os da bare tage den igen: det var en nærmest perfect storm koncert.
Den poppunkede trio havde i dén grad publikum med sig og det var 100 % deres fortjeneste med deres drøn charmerende, bundærlige, umiddelbare og på alle måder herlige optræden. Om den slags kan (eller skal) genskabes er nok tvivlsomt, der var bare noget i luften den aften, men mindre ville nu også kunne gøre det. Nå ja, deres singler er også gode!
Dør Nr. 13 og deres pumpede rock har vi anmeldt og rost af flere omgange, så der går man helt sikkert heller ikke galt i byen.
Lørdag kan man i Templet, i Lyngby, opleve et andet navn, som jeg har fanget live på Rising, nemlig indie-rockerne Alcabean. De har dog gennemgået lidt af en transformation siden forrige sommer, hvor de var et mere støjende, alt-rockende band, der også havde et par EPer på CVet. Sidenhen er de skrumpet til officielt at være en duo, så vidt jeg forstår det, bestående af brødrene Victor og Julius. På deres debutalbum, og første udgivelse som duo, Confessions, der udkom tidligere i år, var der skruet ned for de alternative 90ere og mere op for indie med større armbevægelser.
Med sig har de Lemon Love, som jeg anmeldte en atmosfærisk rockende single fra tilbage i Repeat #16.
Vi runder af med et smut i Vega, hvor den lille sal lægger scene til Late Night Venture og The Shaking Sensations. Sidstnævnte anmeldte jeg en single fra i Repeat #23, en sang som jeg blev ganske fanget af, selvom genren de befinder sig i, instrumental post-rock, normalt ikke lige er min foretrukne. Troels-Henrik var ligeledes ganske begejstret for deres aktuelle album, da han anmeldte det i begyndelsen af oktober måned.
Late Night Venture er også pladeaktuelle, men det album er, desværre, endt lidt i vores bugnende syltekrukke. Ja, vi har lidt problemer med, at nå at få anmeldte alt der kommer ind. Til gengæld har jeg anmeldt to gode singler fra albummet fornylig, i henholdsvis Repeat #29 og #35, hvor post-rockerne har skruet noget mere op for de tungmetalliske elementer i deres lyd. Det er også et band, som vi har en del ældre materiale i arkivet med.
Så nåede vi næsten igennem november, traditionen tro skruer spillestederne sikkert lidt ned for blusset de kommende par måneder, så vi ser lige hvad der sker med koncertartiklerne. De kommer nok ikke på ugebasis i december og januar.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Rebecca Lou, Girlcrush pressefoto
