Er det så snart forår, eller hvad? Nuvel, i denne uge har vi 4 bud til, at lune dig lidt op med. Der er Iris Gold i Vega, De Efterladte i Huset-KBH, Slægt + Demon Head + Nyredolk på Loppen og Impalers + Electric Hellride på Beta.
Fra varm pop til det varme helvede! Alsidig lille pakke, jeg har fået skrabet sammen i denne uge… min smag er lidt skizofren, OK! Eller også har jeg slet ikke nogen smag? Nuvel, er du til spraglet og kulært pop der varmer i krop og sjæl, så vil jeg anbefale at du svinger korpus forbi Vega torsdag aften og svinger rumpetten til Iris Gold.
Jeg oplevede den storsmilende og bestemt ikke genre-snobbede humørbombe på Midsommer Festival sidste år, hvor hun med energi og højt hår strålede om kap med solen. Musikalsk spænder hun vidt, fra pop, danseorienterede rytmer, soul, funk og helt over til noget næsten hippie-rocket. Det er lidt af et kludetæppe, og kan også virke en kende overrumplende, hvad indtryk angår, grænsende til det genre-forvirrede.
Men Iris Gold har simpelthen en sikkerhed på scene, performer gen og karisma, så man hænger på. Der er “star quality” her, mine damer og herrer.
Det virker nærmest som den omvendte verden dagen efter i Huset-KBH, hvor De Efterladte indtager Musikcaféen med deres poetiske sange om hverdagen og dens genvordigheder. Peter H. Olesen og kompagni lader til, at have løsnet lidt op over de seneste par udgivelser, måske ligefrem rullet gardinerne fra og ladet lidt sollys komme ind i musikken.
I hvert fald lettede stemningen og sindelaget lidt på Adjø Tristesse fra 2016 og den nyeste, Synger Dagen Ind, fra sidste efterår:
“Musikken er minimalistisk, endnu mere end vanligt hos De Efterladte, og i denne ombæring primært frembragt på keyboards fra medlemmernes tidlige ungdom i 70’erne. Det vil sige mellotron, moog- og korg-synthesizere og el-piano, og ind i mellem er der også guitarer med. Lydbilledet er primært i mol, men til gengæld er teksterne mere optimistiske”.
Live er duoen, der udover Olesen består af Michael Lund, forstærket med Boi Holm (som også medvirker på pladen) på synth, elektronik og omnichord.
Så skal vi have en endnu mørkere pakke. Fredag aften har Loppen 3 danske grupper på plakaten, Slægt, Demon Head og Nyredolk. Sidstnævnte kender jeg, indtil videre, kun af navn… men hvilket navn!
Demon Head er aktuelle med deres tredje album, Hellfire Ocean Void, hvor de slår et ordenligt brød op og næsten får skidtet til, at glide ned med en smittende omgang dæmonisk rock. I min anmeldelse kaldte jeg pladen en “rigtig god lige ved og næsten oplevelse”, det kan måske lyde lidt selvmodsigende?
Men pointen var, at ambitionerne måske lidt overstiger evnerne på albummet. Dermed ikke sagt, at evnerne er ringe, det er bare ambitionerne der virker tårn høje. Der sigtes efter det episke, men, der rammes ikke helt plet hele vejen igennem. Men når Demon Head får det hele til, at svinge, så munder det ud i et helt forrygende nummer som “The Night Is Yours”.
Slægt? Aldrig hørt om dem!
OK, vi har en del materiale om bandet i arkivet, så det er bare med, at go nuts der, hvis man føler sig fristet. Af nyere ting og sager er der en anmeldelse af bandets seneste album. The Wheel er opfølgeren til den mesterlige Domus Mysterium fra 2018, som jeg også var meget begejstret for. Så det blackned heavy metal band er inde i noget af en stime, hvor heavy metal delen lader til, at være vægtet endnu højere på den nye plade.
Sidst jeg oplevede Slægt live var på sidste sommeres Roskilde Festival, hvor de spillede en meget overbevisende koncert på Rising Scenen, som solen forsvandt over Sjælland.
Koncerten på Loppen byder desuden på debut til bandets nye trommeslager og er en form for fejring af en 7″ udgivelse, Black Bombs, der indeholder numre fra indspilningsprocessen omkring The Wheel.
Lørdag, hvad har du til mig? Mere af den søde, søde metal, ser jeg? På Beta er der dobbelt op på dansk stål, når Impalers og Electric Hellride slår pjalterne sammen og forsøger, at ruske lidt op i Amager.
Impalers troede jeg egentlig var gået i opløsning efter over et årti, hvor de har været blandt bannerførerne for den klassisk thrash i den danske undergrund. Det er blevet til en række roste udgivelser, ligesom bandet har markeret sig som et stærkt liveband. Det var ingen undtagelse, da jeg oplevede bandet fræse igennem Lygten Station for efterhånden… 4 år siden? Dette bliver deres sidste koncert i hovedstaden, inden de går på tidsubestemt pause!
Pause ved jeg ikke om det trækker op til hos Electric Hellride, men de har i hvert fald holdt hjulene i gang i det meste af vores lille magasins levetid med 2 album og en EP. Senest Praedam fra 2017:
“Electric Hellride’s version af thrash er tempofyldt, men giver også ind i mellem plads til mere stemningsfulde passager og solistykker, der trækker mere på klassisk heavy metal, især på albummet første numre. Vokalen ligger et sted mellem råb og brøl, og i kombination med de musikalske bredsider er det gennemgående en ret effektiv cocktail”.
Det er vist thrash nok til, at man stadig har en susen for ørerne langt op af søndagen.
Koncert-kiggeriet holder lige en forlænget påskeferie (så jeg kan kokse rundt med lidt andre ting) og er tilbage sidst i april måned.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Lene Damgaard/GFR, Iris Gold på Midsommer Festival 2018
