Social Distortion, Torsdag Arena
**
Arena teltet åbnede i skøn sol, med besøg fra punk rock legenderne Social Distortion fra det normalt solbeskinnede Californien. Vejrforhold og omgivelserne kunne man ikke klage over, men det der blev leveret på scenen var desværre lidt ligesom en regnvejrsdag i november – gang i den, men alligevel virkede det hele lidt livløst.
Frontmand Mike Ness grundlagde bandet i 1978, men trods deres sejlivede og lange karriere er de nok mest kendte for deres cover af Johnny Cash´s ”Ring of fire” i 1990. Samtidig har de under vor hjemlige himmelstrøg, fået en smule opmærksomhed de senere år pga. Volbeat forsanger Michael Poulsens erklærede kærlighed til bandet.
Dette har dog ikke hævet deres popularitet over kultstatus, og denne halv sløve optræden gjorde nok heller ikke meget for at ændre på tingenes tilstand. Ikke noget direkte galt med koncerten som sådan, bare heller ikke specielt fedt på nogen måde, live faldgruben over dem alle – ligegyldigt.
Volbeat, Torsdag Orange
***
Okay, jeg var i 2006 svært begejstret for det Volbeat leverede live, især lige før de brød igennem bredt og fik de ofte gumpetunge danskeres opmærksomhed. Faktisk var deres koncerter på Spot, Odeon og Ridehuset Århus noget af det mest medrivende jeg nogensinde har set fra en dansk gruppe!
Året efter fik de Orange Scene i en møgmudderstorm af hidtil uset grad og slap glimrende fra det, men man begyndte at efterlyse noget fornyelse. Problemet kan naturligvis være at jeg simpelthen havde set dem for ofte? Derfor ignorerede jeg også den tour der fulgte udgivelsen af deres 3. studiealbum, altså før nu.
Her er problemet: alt er fuldstændig som det plejer at være! Udover at scenerne forståeligt er blevet større og en del af intimiteten og den nærhed man følte fra bandet er forsvundet. Og det er faktisk et kæmpe problem, kombineret med at deres sange og hele Volbeat konceptet er blevet mere og mere fortyndet fra album til album. Det hele lyder pænere, men også markant kedeligere – sikkert et nødvendigt offer for at tilfredsstille flest mulige lyttere.
Nødvendige ofre hvis man vil nå toppen og appellere til flest mulige, men jeg kunne sgu bedre lide jer da i var mere beskidte og man nærmest kunne lugte jer på scenen.
Trentemøller, Torsdag Orange
****
Und es wurde getanzt! Und ganz schön viel neh? Okay, en lille ting først – “fest hele natten på Orange”… siden hvornår er en “nat” kun 2 ½ time? På tv3 varer en 2 ½ timers film sikkert hele natten inkl. reklamer, men… nå skidt! Var det ellers fedt? Jeps! Var man godt vissen men ikke vrissen? Også I den grad.
Nu er Anders Trentemøller jo gået hen og er blevet lidt af en feteret og ombejlet kendis i vores lille Dj andedam, og efterhånden har han også med ihærdig padlen fået hul igennem i udlandet. I hvert tilfælde i de kredse der interesserer sig for hans form for musik. Jeg er hverken fra udlandet eller en af dem der normalt interesserer mig for Trentemøllers produktioner, faktisk ville jeg hellere lytte til maling tørre med bind for øjnene.
Men denne aften, hvor dyrskuepladsen blev forvandlet til et enormt dansegulv, fungerede musikken rigtig godt. Nuvel, de forskellige gæste musikere var ikke alle sammen lige spændende eller rykkede vildt i bentøjet. Højdepunkterne blandt disse var Mikael Simpson og Sort Sol´s Steen Jørgensen med et herligt remix af hans egen klassiker ”Copenhagen”.
Det folk dog tydeligvis var mødt op for var det de fik, sveddryppende dans og en sjælden mulighed for at feste igennem foran Orange en torsdag ”nat” – glowsticks for everybody! WUP WUP.
Orka, Fredag Astoria
***
En alt for varm middag på Roskilde kunne jo passende tilbringes i den behagelige skygge på Astoria scenen. Efter en overbevisende koncert på årets Spot Festival i Århus, havde færøske Orka fået en lidt større opgave at lege med. Et meget tomt telt, tidligt spilletidspunkt og tømmermænds ramt og næsten gennemstegt publikum.
Muligvis ikke helt fair for bandet, men det her var vitterligt baggrundsmusik for en siesta.
Det gjorde ikke Orka´s præstation dårlig, men opmærksomheden som deres ganske unikke blanding af færøsk folk industrial frembragt på mestendels hjemmebyggede instrumenter, kræver, var simpelthen ikke til stede.
Så 3 svedende gnu hoveder for pusteren.
Nick Cave & The Bad Seeds, Fredag Orange
****
Efter en ordentlig stener tur med Down kunne man lige nå at svinge forbi hovedscenen og nå halvdelen af Nick Cave. Tilbage på Orange efter hans visit med side/garage projektet Grinderman sidste sommer.
”The mercy seat” var med til at en lys sommeraften for en stund blev indhyllet i en grum og mørk stemning. Så er vi tilbage ved den evige diskussion om problemet med den salgs koncerter i pragtfuldt sommervejr – men det var i hvert tilfælde ikke noget de lod sig påvirke af på scenen.
Dunkelt, næsten som en dyster gudstjeneste, forsatte messen med ”The weeping song”, ”Papa won´t leave you, Henry” og ”Stagger Lee” som afsluttede Pastor Cave´s prædiken. En prædiken hvor han i den tid jeg var tilstede, nåede at jage rundt på scenen som en besat og i det hele taget udviste stor indlevelse.
Og var man ikke som det ugudelige individ man er ankommet sent, så havde både oplevelsen og tildelingen af stjerner med garanti været endnu større.
And you will know us by the trail of dead, Lørdag Odeon
*****
Varmen var der I alle henseender ikke skruet ned for lørdag ved 14 tiden ved Odeon teltet, bestemt heller ikke for lyden. Roskildes tredje største scene var godt fyldt op, hvilket gjorde at mange havde taget opstilling udenfor teltets frelsende skygge.
Inden på scenen sted temperaturen stød pga. bandets potente støjrock, der ruskede kroppen så effektivt at resten af søvn, tømmermænd og turen på middags tønden snart forlod systemet.
Da jeg ikke er videre bekendt med bandets sange og albums vil jeg blot konstatere at koncerten var særdeles overbevisende – også selvom jeg måtte tage flugten ud i solen da decibel niveauet blev for massivt til de sarte øre.
Elektrificerende støj opkvikker? Også i den grad!
Elbow, Lørdag Arena
****
Gryden omkring det store Arena telt var kun delvist fyldt op og mange lod til at tage sig en konge koger, eller en moderat morfar, da Elbow indtog scenen.
Det britiske orkester, med små 20 år på bagen, har aldrig opnået det helt store internationale gennembrud. Anmelderne har de dog altid haft et sikkert tag i, og bandets album ”The seldom seen kid” modtog i 2008 den prestige fyldte ”Mercury Prize” i England.
Så med det som udgangspunkt kunne man med rette forvente en god, hvis ikke fremragende, eftermiddagsforestilling under den lumre teltdug. Det endte dog med at være mere lunkent end brandvarmt.
Den gule gummibåd nogen benyttede til at flade ud i var faktisk ganske velvalgt – koncerten skvulpede nemlig af sted, så man på afslappet vis kunne ligge i vandkanten uden på noget tidspunkt at føle en risiko for at drive til havs. Ingen brænding og ingen store bølger.
Elbow har en ikke ubetydelig mængde fantastiske numre på cv´et, og selvom godbidder som ”Leaders of the free world” og ”One day like this” tiltrak sig fortjent opmærksomhed, så var helhedsindtrykket alt for pænt, udramatisk og til tider søvndyssende.
Neurosis, Søndag Arena
***
De her næsten obligatoriske søndags metal koncerter forudsætter, at man har bare en anelse S/M tendenser. I hvert tilfælde skal man kunne lide en lille smule klø og kindheste for at få nogen form for nydelse ud af det!
Sludge metal, Crust/hardcore punk og atmosfærisk hardcore lyder også som noget der kan nydes i en sparsomt oplyst kælder. Det er til gengæld ikke noget min krop har videre godt af en søndag eftermiddag i 28 graders varme, hvor ens hoved føles som om den ligger på ovnen inde i en sauna som en fuld svensker lige har pisset på.
Dette kan det indflydelsesrige post metal band på scenen ikke gøre for, men min selvforskyldte sundhedstilstand gør det umuligt holde opmærksomheden rettet mod de tunge toner.
Tæv og pisk kan alle have brug for, men af og til er et lille kram nu også fint.
Madness, Søndag Orange
****
Nogen ville nok med rette sætte et relativt stort spørgsmålstegn ved, dette over 30 år gamle bands berettigelse til at spille på Roskilde 09. Heldigvis skulle man ikke langt ind i koncerten, før frygten for at se en flok patetiske midaldrende mænd ydmyge sig selv, forsvandt sammen med det rare skydække over dyrskuepladsen.
Madness´s storhedstid ligger efterhånden længere tilbage i tiden end gennemsnitsalderen blandt festival deltagerne – det lod dog til at begge parter indgik en usagt aftale om at mødes på midten til en lille fest denne eftermiddag.
Fra scenen fik man den sprudlende blanding af ska, horn, pop og galskab sådan i al almindelighed, og ude på pladsen bød publikum op til støvdans og løssluppen søndagsstemning. I det hele taget blev musikken modtaget en del bedre end man kunne have turde håbe på, noget der kunne skyldes at søndag er old timer dag på Roskilde, og resten tilpas ristet til at hoppe med på galestregerne?
Størst bifald og reaktion kom naturligvis da Madness diskede op med deres kæmpe 80er hit ”Our House”, men hele de ca. 5 kvarter igennem formåede de aldrende herre faktisk at holde dampen blandt søndagsfolket godt oppe. En ganske imponerende bedrift faktisk.
Eagles of death metal
***
Før Jesse “The Devil” Hudges fik lov til at slentre på scenen med sit californiske hillbillie look, var Roskilde festival udsat for en af de meget sjælende forsinkelser. Dette gjorde det dog ikke mindre belastende at skulle stå og høre på Connie Hedegaards fuldbyrdede voldtægt af det engelske sprog.
Det kan diskuteres om det var fair overfor hende at dele af publikum buhede hende, men festival ledelsen burde have forventet det når folk stod og ventede utålmodigt op noget beskidt rock n roll.
Dette gav dog EODM en gratis chance for virkelig at gøre indtryk og få startet en støvet fest på den knas tørre plads… en skam det potentiale ikke blev udnyttet fuldt ud. Hudges var som altid veloplagt og levende på scenen, men det blev hurtigt klart at Orange var FOR stor til bandets musik.
Sangene flød alt for ofte sammen, og festen på de forreste rækker nåede aldrig forbi sikkerhedshegnet. Virkelig en skam da bandet har ry for at kunne afholde et festfyrværkeri af en koncert, men her hæmmede de ydre omstændigheder tydeligvis deres performance.
Kodi
