Det kræver et par lyt helt at komme ind i Knap10’s univers. Men der gemmer sig til gengæld en del gode melodier og veltillavet lyrik på S.k.i.l.l.e. det hele.
Bag Knap10 gemmer sig Hans Holten Hansen, tidligere bassist i How Do I, Rhonda Harris og Olesen-Olesen og med et par digtsamlinger på samvittigheden. For to år siden fik han kappet 1 1/2 cm af sin højre pegefinger, hvilket fik ham til at tage sit musikalske liv op til revision, som der står i pressematerialet – resultatet er Knap10 og S.k.i.l.l.e. det hele, bestående af 11 numre.
Stilmæssigt definerer Holten Hansen blandt andet Knap10 som støjpop og poetpop. I mine ører er det nok mest det sidste – selv om det da også ind i mellem støjer lidt. Og nok til, at det ind i mellem skygger en smule for, at Holten Hansen’s melodier faktisk ofte er ret gode. Omvendt er de støjende elementer også med til at skabe variation undervejs, så det ikke bare vugger roligt afsted.
For eksempel på indledningen til åbningsnummeret, ‘Vinter når vi vågner’, hvor skærende synths får vækket den halvsøvnige anmelder. Men ud over de skærende synths, så er der egentlig en ret medrivende, vuggende rytme og et melodisk hook gemt i det hele, der gør det til en vellykket åbner.
Vellykket er den mere afdæmpede ‘Tvangstankeweekend’ også, hvor vi får velfungerende linier som “Træffer intet valg/Det træffer mig” pakket ind i noget, der lyder som en synth-guitar, og på en igen fint slæbe-vuggende rytme. Ind i mellem er det dog svært at skelne helt hvad Holten Hansen synger, hvilket i bund og grund er ærgerligt, når nu lyrikken virker som en central del af projektet.
I den mere rockede afdeling finder vi et nummer som den relativt musikalsk ligefremme ‘Helt anden helt inde’, mens ‘Lad det være’ er mere kammerpoppet med strygere, og i øvrigt igen et stærkt omkvæd, der mere sniger sig ind end tiltvinger sig adgang til ens hjerne.
“Ingenting begynder mere/Og intet holder op” konstaterer Holten Hansen på den relativt lyse og luftige ‘Alt bliver ved’, der smager lidt af sommer, med en bund af eksistentiel undren og en konstatering af at “Alt går op/og alt bliver ved”. Den kan man vist godt læse som optimistisk.
På ‘Roskildeør’ er det igen ikke helt nemt at fange hvad der bliver sunget, men det er nu stadig stemningsfuldt, og matcher meget godt titlen. ‘Gennemsigtig’ er både støjende og catchy, og her rammer de analoge synths igen, måske en kende for langt fremme i lyden til min smag, men det fungerer, blandt andet fordi det går godt i spænd med de flerstemmige vokaler, Knap10 også benytter sig af flere steder undervejs.
Den næsten space-sumpede ‘Tabte ord for æbler’ er jeg lidt ambivalent med – der er noget dragende over den, og teksten er i hvert fald interessant nok til at man spidser ører og prøver at finde ud af, hvad det handler om.
Den lidt spøjse ‘Anni Braklachts familie’, der følger efter, har elektroniske trommer, der hugger afsted, mens Holten Hansen fremfører teksten lidt naivistisk tale-syngende. Det er ikke her jeg er mest opslugt at Knap10’s univers, men omvendt er det heller ikke dårligt eller uinteressant.
Mere spændende bliver det dog, da de dominerende synths kommer på banen igen på den fine ‘Bog om demokrati’, som dog flimrer lidt ud til sidst, mens albummet lukkes med ‘Du ku’ ha’ taget stoffer’, som åbnes med linierne: “Du ku’ ha’ taget stoffer/Men du tog en doktorgrad”. Her fortsætter Knap10 i den mere flimrende musikalske stil, men selv om der er vellykkede elementer, så er jeg mere til albummets første del og midterstykke, end den sidste tredjedel. Igen, det er bestemt ikke uinteressant, og der er mange detaljer i lyden, men det står knap så stærkt melodisk her som nogle af de tidligere numre.
Knap10 lefler ikke for lytteren. De gode melodier er pakket ind, men de er der, og det er lyrikken også. S.k.i.l.l.e det hele er et album, der ikke giver ved dørene, men når man er kommet indenfor, folder universet sig mere ud, og byder på fine skæringer som ‘Tvangstankeweekend’ og ‘Alt bliver ved’. Der er noget at gå på opdagelse i, selv om alt ikke blæser undertegnede helt bagover.
Vi sniger os op på 4 stjerner til Knap10, der rammer en egen lyd, men måske mangler et par stærke sange mere, for at komme højere op på skalaen.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
