Kjurious fra Herning/Midtjylland er, som navnet antyder, musikalsk nysgerrig. På fuldlængde debuten når de over 8 numre både at gå på opdagelse i den klassiske rock, alternative afstikkere og et mere poppet udtryk. Bundniveauet er solidt, men det samlede indtryk lidt flimrende og holdes tilbage af nogle små-mangler.
Alright, håndværket er sådan set rigtig godt hos Kjurious. De spiller fedt, de har nogle fine numre, men der mangler generelt bare noget ekstra der lige løfter der samlede indtryk. Produktionen er sådan set rigtig fin, især er guitarlyden fed, men der måtte måske gerne være lidt mere smæk på, så deres alsidige rock virkelig rammer.
Vokalen er jeg lidt i tvivl om, enten mangler der en smule teknik og timing, den får lidt for meget kul hist og her, eller også overkompenseres der for er eller andet. Den har sådan set styrke og en god, stedvis storladen klang, men det er som om den ikke helt rammer plet alle steder i numrene. Det skaber en lille ubalance, det er ikke meget, men nok til at man lige bliver revet ud af sangene, når der sker.
Og så til sangene. Det er bundsolidt det Kjurious leverer på albummets 8 numre, med kun et enkelt, “Time To Live”, som driller mig lidt. Den lyder klang- og stemningsmæssig som en form for salme eller julesang, højstemt og majestætisk, men den letter aldrig helt. Man sidder og venter på der sidste skub, men det udebliver desværre. Et nummer som “Wonder of The Night” drejer bandet ud på de åbne highways, mere luftig og radiovenlig, nogen ville sige poppet, end de resterende numre. Ikke et kritikpunkt, men sangen, fin for hvad den er, fremstår også en anelse ordinær. Med sit “whå Åh Åh” kor er nummeret “Anxiety Lullaby” også i den lettere ende af bandets spektre, men her er jeg mere hooked på den imødekommende melodi.
Ellers er det når Kjurious skruer op for volumen og tyngden, og drejer ind på et mere klassisk rocket spor, at bandet har sin styrke. “Last Goodbye” kan minde om nyere Europe, hvilket klæder bandet rigtig godt. Det er dog et af eksemplerne på, hvor jeg synes vokalen ikke rammer helt plet, i hvert fald i verset, hvor det er som om tempoet i nummeret og vokalen ryger lidt i clinch. På “Booze and Fuel” skrues tempoet op og vi befinder os i godt huggende stadion hardrockende territorium. Ikke raketvidenskab, men et nummer der lyder som en velfungerende koncertåbner. Fed guitar, vind i håret, stramme bukser og afsted. Lidt i samme nabolag er “What’s The Fuzz”, hvor introen knitre som en gammel vinyl, tonen er mere mørk og stemningen mere udsvævende, indtil der skiftes tempo, nummeret sættes i gear og så afsted ud over de store rock vidder.
Mine to favoritter er dog “The Gathering” og “Wolf In Your Mind”. Førstnævnte bæres frem af en bølgende “skulder ved skulder” rytme og en flot, atmosfærisk guitar. Sidstnævnte er nok albummets stærkeste nummer, hvor Kjurious får slæbet klippeøksen og hakket en rigtig god Audioslave/Black Sabbath rytme ind i bjergsiden, mens guitaren periodevis hyler og bruser med en beton-rocket møder black metal klang. Det er samtidig vokalens stærkeste stund, her sidder den lige i øjet, der bliver endda plads til en veltimet falset, og viser at mine indledningsvis nævnte forbehold nok skyldes noget der kan rettes til.
Alt i alt er det en ganske fornøjelig samling sange Kjurious her præsenterer. Der mangler lidt flere virkelig mindeværdige numre og noget måske kunne kalde et finishing touch, der kunne høvle de sidste knaster af. For min skyld måtte bandet også gerne strømline deres lyd og udtryk i retning af den rene, klassiske tungrock – det er her jeg synes vokalen mest kommer til sin ret.
Vi ender på 3 positivt stemte stjerner med pil op for den samlede pakke.
Af Ken Damgaard Thomsen
Besøg Kjurious på facebook
