Sympatiske sange med vægtigt og vigtigt emne, leveret af erfarne folk og en vestjyde med lige dele blik mod himlen og jordbundethed?
Det er opskriften på den virkelig fine plade, Superhelt, Karl Kristian er ude med nu.
Som det nok fremgår af vores lille webzine, så er det ikke lige let at anmelde alle plader. Nogle er man glade for endelig at indfange i en anmeldelse, så man kan komme videre. Og så er der plader som Karl Kristians Superhelt som det føles helt vemodigt at ’tage afsked med’ ved at færdiggøre en anmeldelse.
For det er virkelig en dejlig, sympatisk plade der er godt selskab hele vejen igennem. Hits er svære at finde, men det gør ikke så meget. For Karl Kristian har noget på hjerte og som så uforholdsvis mange andre fra Vestdanmark også evner til at levere det på en måde, så man ikke behøver at stå på tæer. Men også på en måde med dybde, så der tydeligvis er noget at hente.
Pladen er dedikeret til forældre til børn med diagnoser og titlen Superhelt understreger specialpædagogens respekt for disse, for børnene og for dem, der er omkring børnene.
Men her er det virkelig fine ved pladen: Den kan sagtens stå alene uden denne kontekst. Ja, livets udfordringer er et tema, men det kan snildt overføres til andre aspekter og virkeligheder, end dem, diagnoserne påfører omgivelserne.
I bødekassen for anmeldelser af vest og nordvestjyder ryger en daler, da der er tale om en poetisk nerve i tekstskrivningen. Det er jordbundet og højtflyvende som flygelhornet på tredjenummeret, Fyr i Mørket. Der fortælles, men ruttes ikke med ordene. Sådan er det vist ude i Hvide Sande…
Legen med sproget er on-point; ”hun har hele livet / foran ham” omskrives mundheldet til forstemt klaver og luftigt beat…
Inden da har vi fået titelnummeret som åbneren, der hylder dem, der putter dynen godt om de kære børn. Og den rockede og hookede Vi Slår Gnister, Nu Er Vi Væk.
Bedst og mest radiovenlig er nok Film Fra Næsbygård, som har ungdommens naive forelskelse og eksperimenterende tilgang til livet og traditionen bundet ind i stærke, stærke pop hooks i både strofer og refræn. Det er simpelthen et absurd stærkt nummer, som på én gang er blevet low-fi’et, med muld imellem tæerne, for tidlige kys og plads i garagen til minder…
Og endda et nummer, der udvikler sig og får flere ’afdelinger’ og twists. Det er fremragende!! Perle!!
Der er i øvrigt erfarne kræfter med – Jonah Blacksmith- og Peter Sommer-folk er med inde over. Og de er jo helt med på, hvordan man kan melde sig uden at stjæle showet.
Tonaliteten og melodiføringen i numrene bliver flere gange som en salme – noget klassisk (de fleste salmer er jo også skrevet over verdslige melodier), noget intuitivt genkendeligt. Uden at man som sådan kan synge med, før efter et par gennemlytninger.
Det er dælme en stærk plade, det her!
Eneste lille smule malurt i bægeret er, at næstsidste skæring, Lige Her, måske faktisk bliver lidt for Rasmus Nøhr-poppet med b-vokal af en kvinde og kvidrende omkvæd. Men hey! Det er VIRKELIG også for at finde en anke imod en virkelig, virkelig fin plade.
Og sådan bliver det en lidt trist ’afsked’ med Superhelt. Jeg vil i hvert fald finde denne plade frem igen – jeg vil tro, min treårige vil nyde den poppede tilgang, mens jeg så kan lade mig betage af den fine eksekvering i instrumenterne, teksterne og balancen mellem det store og det jordnære.
Stor anbefaling herfra!
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
Hør Superhelt her:
