Aarhusianske Kampvogn leverer old school dødsmetal, næsten så old school som det lader sig gøre, på et konceptalbum om Første Verdenskrig.
Miljøet omkring rock- og metalbaren Escobar i Aarhus (den originale!) har fostret en del bands fra den tunge ende af spektret – nok til, at man kan finde en ganske omfangsrig playliste på Spotify med bands med Escobar-forbindelser. Kampvogn er et nyere skud på stammen, og udgav i oktober debutalbummet Den Store Krig, noget så old school som en temaplade om Den Store Krig, altså den første af dem. Stilen er også old school, old school dødsmetal, til en vis grad sammenligneligt med Baest, som Kampvogn i øvrigt deler guitarist med (Svend Karlsson svinger guitar begge steder).
Meget på Den Store Krig lyder som om, det lige så godt kunne have været indspillet i 80’erne eller 90’erne. Så kan man kalde det tidløst, retro, gammeldags, eller hvad man vil. Det er i hvert fald sådan Kampvogn spiller og triller. Eller måske snarere tromler og moser.
På mange måder typisk for konceptpladeformatet, indledes der med et sample på ‘Vidnesbyrd’, hvor en ældre brite fortæller om rædslerne i skyttegravene. Herefter sparkes der musikalsk fra land ‘Med Naal Og Traad’, hvor Kampvogn begynder sit knusende ridt gennem slagmarkerne. Som titlerne signalerer, så handler det ganske konkret om krigens rædsler; vi skal høre om at blive ‘Knust Under Larvefødder’, ‘Gennemboret Af Bajonetter’ og have ‘Sennepsgas’. Her er ikke nogen umiddelbar forherligelse af krigens ubehageligheder, men uundgåeligt alligevel en grad af fascination blandet i de knusende riffs og tonsende trommeslag.
Kampvogn er sådan en slags old school dødsmetal band, som de fleste kendere vil kunne sætte på derhjemme, og straks begynde at nikke med på. Der er ikke de store overraskelser undervejs. Selvfølgelig er der lidt variationer i tempo, så ‘Vaadt Pus’ og især ‘Sidste Mand Ved Verdun’ hamrer ganske hurtigt afsted, mens ‘Kadaverkompost’ klædeligt sætter tempoet ned til et mere knusende drev, der er tæt på uimodståeligt at vippe med til. Jeg tager i hvert fald mig selv i at sidde og nikke med hovedet mens jeg skriver disse ord.
Lukkeren ‘Kaiserschlacht’ bevæger sig også indledningsvis i de tungere egne, men efter et minuts indledende øvelser blæses der til angreb og kampvognen ruller frem over slagmarken. ‘Kaiserschlacht’, eller kejserslaget, var da også navnet på en tysk offensiv på Vestfronten i 1918, som et desperat forsøg på at vinde krigen inden der ankom amerikanske forstærkninger til de allierede modstandere.
Selv om tyskerne vandt en del land i det langvarige slag, var det ultimativt helt forgæves og da de amerikanske forstærkninger ankom senere på året, var spillet for alvor ude for tyskerne. Angrebene havde kostet massevis af liv på begge sider (man anslår tyskernes effektive kampstyrke faldt fra 5,1 mio til 4,2 mio mand i perioden) og står som sådan som en forgæves operation som blot trak blodbadet ud. Dén fornemmelse manes frem (måske mest hvis man har historien i baghovedet) som ‘Kaiserschlacht’s riffs og trommerytme langsomt fader ud.
Kampvogn er næsten så old school dødsmetal som man kan være. Det er solidt udført, men på minus-siden mangler der nok et par mere mindeværdige numre i den homogene helhed, før albummet for alvor markerer sig som mere end en bundsolid udgivelse indenfor genren. Men det er helt sikkert en udgivelse, der vil appellere til old school dødsmetal fans, og sikkert nok også levere et par tracks til Escobar’s playliste.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
