Veloplagt Ompa:
Hvorfor står der tusindvis af stive og glade nordmænd i kø til ”pitten” foran orange?! De venter som end på Norges vel nok mest populære kult-orkester, som også har fået en pæn tilhængerskare udenfor hjemlandets grænser.
Kaizers Orchestra har de seneste år turneret flittigt her i Danmark – også udenfor Københavns spillesteder. Og her havde vi så også koncertens minus, nyhedsværdien og overraskelsesmomentet er overstået, og musikkens kvalitet er nu deres eneste våben.
Lad det være sagt med det samme: I længden lyder deres bagkatalog en anelse ensformigt live. Her hjælper levende sceneoptræden, gasmasker, olietønder og andet gøgl ikke det store, udover at det skiller sig ud fra mængden af de kunstnere der står på Orange Scene.
Bandet virkede veloplagt og godt tilpas foran festivalens største plads, og bankede og bumlede derudaf med beundringsværdigt humør.
Stemningen i den ”norske pit” lod ikke noget stå tilbage i forhold til galningene på scenen. Og dette blev forstærket og fulgt op af forsanger Kaizer, som kommunikerede – mere end de fleste – med det fremmødte publikum. Blandt andet servicerede han folket med opdateringer fra VM kampen Argentina-Tyskland der blev afviklet samtidig – det viste sig dog at det var oplysninger hentet ud af hans egen frie fantasi…
Da de havde lidt tekniske vanskeligheder med strengene på den medbragte gulv-basn, fik han den forreste del af publikum til at vende ryggen til scenen, hvilket de fejrede ved taktfast at råbe ”Kaizers Kaizers Kaizers”… nordmænd med let adgang til kolde pilsnere…
Bandet var velsignet med udmærkede lydforhold, selvom deres vedvarende hamren og banken på trommer og tønder rungede en anelse skarpt og hult. Front Kaizeren kunne andet end blot gakke rundt under den Orange dug, og hans vokalarbejde synes upåvirket af den efterhånden kvælende støvede dyrskueplads! Støvet løftede sig for alvor i faretruende, og garanteret sundhedsskadelig, grad, da de norske humørbomber affyrede en storslået ”Kontrol paa kontinentet”, der i dagens anledning fungerede som band-introduktion og var kraftigt forlænget.
Alt i alt er det svært at sætte en kritisk finger på hele den måde koncerten løb af stablen på, og bandets smittende humør på scenen – men det hele lugtede alligevel af en noget rutine præget præstation, en varm dag på kontoret og en enkelt fyraftensbajer!
De norske balkan-folk-sømands-punkere er på ingen måde repræsentanter for mainstreammusik, men i deres eget univers virkede det alligevel som en mainstream performance, hvor deres løjerlige verden pludselig fremstod en anelse begrænset.
Man skal ikke brokke sig når der ikke direkte er noget at brokke sig over – men der er heller ingen grund til at juble af henrykkelse!
Kodi
