Jonas Hammer’s debutalbum er alsidigt, modigt og ind i mellem både fængende og forstyrrende.
Insolvent er nok Jonas Hammer’s debutalbum, men han har nu rumsteret på den danske indie-scene nogen tid, blandt andet som del af Hammer/Emming/Valentin og med flere singler ude – nogle af dem har Ken også været omkring i Repeat. Af dem, er det kun albumlukkeren ‘I Den Iskolde Regn’, som har fundet vej til albummet. Sangene hertil er skrevet over en længere periode, der strækker sig tilbage til 2015 – og endeligt indspillet sidste år, og altså udkommet i juli i år.
Starten på albummet står rigtig stærkt. ‘Søndag Morgen’ og ‘Stjerneskib’ er begge ligefremme pop/rock-sange med gode hooks. Førstnævte har tre-personers kor, der sørger for at give nummeret et godt pift – det er ellers relativt enkelt skruet sammen, men koret giver det noget både friskt og kantet. På ‘Stjerneskib’ er der også flere vokaler i spil, men på en anden, mere melodibærende, måde – det er mere tænksomt, mere stilfærdigt, uden at give afkald på det fængende.
Jeg kan sagtens høre hvad ‘Frelseren Er I Landet’ kan, men den rammer mig ikke rigtig, selv om det er svært at lade være at vippe lidt med på de instrumentale passager, hvor der er lidt mere jingle-jangle over det end på de første par numre. Herefter zoner albummet lidt ud med først parentesen ‘Insolvent Pt.1’ og den mere maskinelle ‘Nord For Aalborg (2022 Edit)’, der med sit knap et minuts spilletid måske kunne have været et større, og interessant break på albummet med sin mere aggressive stemning, hvis den havde været et par minutter længere.
I stedet begynder det begynder at smage mere af Kent end af dansk indie på ‘SuperEgo’, der er svær ikke at holde af – der kunne også godt ligge et lille hit og gemme sig her. Vokalen er der dog ikke så meget Jocke Berg over, den trækker på nogle andre referencer, som jeg ikke helt kan pinpointe – men stemning og synths får mig alligevel til at tænke på svenskerne.
Hammer skriver selv om albummet, at det er tænkt som LP-format, med en A- og en B-side, og her passer ‘SuperEgo’ som fod i hose som afslutter på A-siden. Første nummer på B-siden er ‘I Smartphonens Lys (2022 Edit)’, som funderer over telefonens plads i tilværelsen, “se, se, hvad jeg glemte at ænse/Nu er det delt på din væg”. Fin sang og som flere andre steder på albummet, er det tydeligt at Hammer også mener noget om verden omkring sig.
‘Guldet I Slugten (En Cowboy Får Sin Hævn)’ virker som anden halvdels pendant til ‘Frelseren Er I Landet’, mens ‘Primadonna’ bestemt har gode ideer, men måske også kommer til at stå lidt i stampe. ‘Insolvent Pt.2’ er ligesom første del mere en lydcollage end en egentlig sang, og varer også under et minut, og leder over i den fine, og også relativt korte, ‘Du Er Så Smuk’.
‘I Den Iskolde Regn (2022 Remaster)’ lukker løjerne, og her er vi igen i den mere kantede del af Hammer’s repertoire, som starter roligt, men ender i “et heftigt klimaks mod slut”, som Ken skrev da han havde nummeret med i Repeat #89. Her er dunkel elektronisk puls, manipuleret vokal, og det handler blandt andet om “den indre kamp mod sindets gradvise fordærv”, som der stod i presseteksten til nummeret. Ganske kradsbørstig afslutning på et album, der både tør være melodisk og tør udfordre.
Hammer skriver selv om albummet, at Bob Dylan har været en stor inspirationskilde, på grund af den ærlighed der ligger i hans musik. Det kan man godt følge, og Hammer virker på sin vis ganske kompromisløs her. Det er ikke alt på albummet, jeg synes fungerer lige godt, men det er aldrig uinteressant, og jeg har oplevet at numre jeg ved første lyt ikke fik det store ud af, har åbnet sig mere med lyttene. Det er alt andet lige et godt tegn på, at Jonas Hammer har skruet noget sammen, der bestemt ikke altid aer lytteren med hårene, men også tør irritere og stille de svære spørgsmål.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
