Det er underfundigt hvordan ret ens kunstnere har det med at udkomme samtidigt.
På den måde vil jeg i det nye år lægge en anmeldelse af Ørum op – en kunstner, der som Jens Konrad mere end har skævet til Lars H.U.G.
Det er i udgangspunktet et godt sted at skæve hen, men der er også en fare ved at arbejde så tæt med en sound og et udtryk fra en anden tid: for den meget naive og ret direkte sprogbrug – eller begrænsede metaforik – havde uomtvisteligt sin tid i 1980erne. Men nu?
Det er lidt som om, der er blevet overhalet indenom af finurlige tekstsmede og vrøvl á la Minds og Nephew?
Nå. Det er hvad det er og selv om udtrykket unægtelig er naivt (endda med ba-baa kor på Drømmen Kysser Dig Blidt), så er det nok også ganske oprigtigt ment.
”I dag er en særlig dag / Jeg kan mærke, jeg er i stand til at være ude blandt de normale” går det i titelnummeret Stjernesjæl. Et nummer, der i øvrigt fungerer rigtig fint og har både sound og energi til fælles med Håkon Hällstrøms Känn ingen sorg för mig Göteborg. Der er ingen skam i at låne lidt i poppen!
Lånt er der flere steder. Flere gange høres en nærmest Hilmer Hassing-agtig guitar og igen: H.U.G.-vokalen og dertilhørende meget 80erklingende lilletromme kan jævnligt opleves. Desværre også med lidt for meget intonator på flere passager – her havde nogle lidt off stemmeknæk været en stærkere homage til Lars.
Som plade kommer den ikke så stærkt fra start som den slutter, men der er god variation. To store ballader skaber variation Tomhedens KATedral og Drage Energi sætter på hver deres vis stemning.
Sidstnævnte med en decideret interessant opbygning og lidt overraskende bridge – som vipper refrænet af pinden som bedste detalje i det ellers ret nøgne nummer.
I den anden afdeling er uptempo-numre som titelnummeret og Iskoldt Begær – hvor det sidste endda lugter lidt af Konrads punk-baggrund.
Afslutteren introducerer endda (endelig?) en træblæser for at understrege 80er-inspirationen og slutter brat som flere af numrene på pladen. I øvrigt sjovt, hvordan nummeret har et lignende tema til H.U.G.s version af Solen Er Så Rød Mor. Godt tip-of-the-hat!
Der er mange ting at holde af på Stjernesjæl. Alligevel er der hele vejen igennem en fornemmelse af, at det naivistiske udtryk og en stor del af idéerne (ikke mindst først på pladen) står på tæer for at nå op og blive rigtig gode. Og når ikke helt derop.
Jeg mangler på en popplade et eller to oplagte hits. Man kan dog leve med, at der er arbejdet med dramatisk udtryk og variation som i et vist omfang kompenserer for de manglende ørehængere.
Men da der refereres tilbage til H.U.G., Loveshop! og andre helt store kanoner, kan jeg have min tvivl om det ikke vil være bedre at sætte en plade på med netop disse?
Der ER en naivistisk bevægelse i gang i dansk musik. På P6 hører man ofte nummeret It Is What It Is og tendensen til at skrive mere direkte er at spore her og der – vi kan jo heller ikke alle sammen være Rigmor, Kom Vi Løber – eller endda Sonja Hald.
Er du glad for 80ernes æstetik og et ret ligetil tekstunivers, så er Jens Konrad et godt sted at lytte.
Jeg tror dog, jeg finder den godt slidte Blidt Over Dig frem og lytter lidt til Natsværmer i stedet.
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
Lyt til Drømmen Kysser Blidt Dit Navn her:
