Japandroids er et 2-mands rockband fra Vancouver, som ifølge dem selv, prøver at lyde som et 5-mands band. ’Celebration Rock’ er deres andet album. Bandet består af Brian King (guitar, vokal) og David Prowse (trommer, vokal) og baserer sig på det nordøstlige USA’s rocktradition. Det vil sige, der er en del lyden fra rockbands fra New Jersey og Massachusetts i Japandroids’ musik.
Åbneren ’The Nights of Wine and Roses’ er et skoleeksempel på, hvordan man skruer en enkel, ørehængende og energisk rockhymne sammen. En af den slags sange, der kan samle et publikum og få dem til at synge med på linier som ’We don’t cry for those nights to arrive/We yell like hell to the heavens’.
’Fire’s Highway’ og ’Evil’s Sway’ fortsætter i samme vene, dog ikke helt lige så catchy, men begge ganske habile rocknumre. ’For the Love of Ivy’ leverer en mere garage-punket lyd, men bliver lidt en parentes inden Japandroids igen rammer venen med ’Adrenaline Nightshift’ – svulstige guitarriffs, energisk trommespil, et catchy råbeomkvæd, og det bliver svært at lade være med at blive revet med.
’Younger Us’ er endnu et eksempel på Japandroids, når de er bedst. Fandenivoldsk fræser guitar og trommer derudaf, mens King og Prowse lader tankerne gå tilbage til dengang de var yngre, og endnu mere rock’n’roll. ’The House that Heaven Built’ fortsætter i samme stil, igen med stærk inspiration fra 70’ernes og 80’ernes rockscene, blandt andet en yngre udgave af Bruce Springsteen. Japandroids opfinder ikke den dybe tallerken, og låner flittigt og gerne, og helt bevidst, fra rockhistorien: Springsteen, The Sonics, The Replacements, The Stooges, og mange flere giver genlyd i canadiernes musik.
’Continuous Thunder’ afslutter albummet med en endnu en stærk rocksang, og sætter et fint punktum. 8 numre, 35 minutter, og ingen unødige svinkeærinder. Det er både styrken og svagheden ved Japandroids. De har et rent udtryk med deres personlige fortolkning af rockhistorien, numrene er stramme og præcise, og der er ingen decideret svage numre på ’Celebration Rock’. Den ER en fejring af rockmusik. Men samtidig er der ikke meget nyt under solen. Hvor eksempelvis de beslægtede Titus Andronicus og The Men arbejder med længere kompositioner, og især førstnævnte inkorporerer større temaer og litterær ambition, holder Japandroids sig til det enkle udtryk. Det er så smag og behag hvad man sætter størst pris på.
Uanset hvordan man foretrækker sin rock-aftapning, vil man dog kunne finde glæde i Japandroids fandenivoldske energi, råbekor og sans for at stykke fede rocksange sammen. Kigger de forbi et spillested eller en festival nær dig, så tjek dem ud, for der er de helt sikkert i deres helt rette element – og er du til no-nonsense rock, kan du med sindsro slå kløerne i ’Celebration Rock’. Vi er ikke langt fra 5 stjerner.
Anmeldt af Judas
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal, and the what have you – hver dag!
