Jacob Bellens er en kunstner, der måske nok ikke ligner en pop-stjerne. Men det, han har, er et fantastisk pop-øre og en stemme som en engel. Men Polyester Skin kan ikke leve på det alene.
På Polyester Skin får vi både anskuelsesundervisning i stemme og pop-øre – men til trods for disse åbenlyse kvaliteter mangler der oplagte hits og kvalitet i produktionen på pladen. Jacob Bellens er en driftig mand, der brød igennem med I Got You on Tape, indgik i popduoen Murder, og nu med Polyester Skin har udgivet tre plader i eget navn.
Polyester Skin byder på næsten udelukkende elektronisk akkompagnement, hvilket kommer til udtryk i en serie af forskellige synths og sequencers samt elektroniske trommer. Bellens stemme er intet mindre end fantastisk. Hans evne til at ‘fortælle’ med stemmeføring og fremføre tekster af højere eller lavere kvalitet så de bliver vedkommende er en kvalitet, man ser hos få andre. Den rammer simpelt hen på en stille og rolig men karismatisk måde ét eller andet dybt, dybt inde.
Måske er det også derfor at det er balladematerialet, der står stærkest på Polyester Skin. Men den elektroniske tilgang til musikke bliver flere steder påfaldende flad, og især på de mere uptempo numre som Back to You og titelnummeret Polyester Skin kommer lyden til at virke bedaget; simpelt hen lidt dårlig 80’er – næsten 8-bit – og bestemt ikke retro på den fede måde.
Og netop i disse situationer ledes tankerne hen på Leonard Cohen, der – lidt som Bellens – bare kunne have peget på snart en hvilken som helst dygtig trommeslager, som gladelig ville være sprunget til. Men i stedet har man valgt en lidt billigt lydende trommeboks.
Og det er så ikke kun for trommerne, at det gør sig gældende. Det er simpelt hen så ærgerligt, da Bellens’ stemme kan bære meget, men denne lidt underlige produktions-disponering gør, at pladen bliver svær at finde for alvor interessant. Og dermed glemmer man også at lytte til Bellens’ stemme og egentlig kejtet fine og poetiske tekster.
Det fungerer egentlig rigtig fint og lyden er ikke gravrende på de tre første numre,’ Tidal Wave’, ‘Ace of Spades’ – og pladens bedste skæring, balladen ‘Untouchable’. Sidstnævnte er decideret rørende i sin hyper-melodiske harmonisering og lækre melodiføring, hvor Bellens’ stemme virkelig kommer til sin ret.
Men de derpå følgende numre rammer en af den flade produktion fremprovokerede monotoni – som sagt især grelt på uptempo-numre. Heldigvis slutter pladen med et fint nummer, ‘Keepers of The Faith’, som i både melodiføring og måske endda tekst kunne lyde som en engelsk version af en sang fra højskolesangbogen (hvilket jeg mener på den absolut mest positive måde). Men igen må det bare konstateres, at lange akkorder på ét-slaget i takten igennem refrænet også får fremførslen til at føles lidt som en sing-along-indspilning til netop højskolesangbogen; lidt for pænt, og næsten ‘bare fordi der jo skal være noget akkompagnement’.
Bellens har fået hjælp af Tomas Høffding, Jakob Høyer og Nils Grøndahl på Polyester Skin, men det virker ikke som om der er gået alt for meget energi i at producere på numrene, som lidt for ofte kommer til at fremstå lidt demo-agtige.
Jeg skal på ingen måde pådutte Bellens hvordan han skal lave sine plader – manden har et stort talent, og det kigger bestemt frem i glimt på Polyester Skin.
Men hvis jeg virkelig føler trang til at høre Bellens’ stemme (og den ER altså noget særligt), så ville jeg nok snarere opsøge en plade med I Got You on Tape, end hive Polyester Skin ned af hylden.
Simpelt hen fordi der er mere liv i IGot You On Tape.
Fordi glimtene af noget stort er så gode (‘Untouchable’ er virkelig, virkelig fin!), kunne jeg godt være fristet til at give fire stjerner. Men når jeg tæller numrene sammen, så er halvdelen af numrene på Polyester Skin simpelt hen for anonyme og fladt produceret til at jeg vil svinge mig helt derop. Rock it ain’t – men tre stjerner skal den have!
Besøg Jacob Bellens på facebook. Polyester Skin udkommer d.5. februar.
Anmeldt af Troels-Henrik Balslev Krag
