Rowbird’s selvbetitlede debutalbum fik ved udgivelsen i november mange pæne ord med på vejen – blandt andet blev det til masser af roser og 5 stjerner her på siden.
Vi har fået en snak med kvinden bag Rowbird, Camilla Würtz Bredahl, om hvordan det er at udsende et album, om inspirationskilder og fremtiden.
Debutalbummet er ude, her godt et års tid efter den første EP – hvordan har det været at indspille og udsende et album og hvordan har processen været omkring det?
Ja – det er fantastisk! Spændende. Angstprovokerende. Jeg er meget taknemlig for alle de fine ord folk har skrevet og sagt om musikken på min debut med Rowbird. Udgangspunktet har dog ikke været at skulle please et bestemt felt, meninger eller en bestemt lyd. For et år siden stod jeg klar med materiale nok og modet til at indspille mit første album, og desuden gå solo med Rowbird, der ellers startede ud i en mere band-orienteret ånd.
For mig som lytter lyder det som om der er fokuseret på at ramme en bestemt lyd og tone på albummet. Hvad har ambitionerne med albummet været og er der et bestemt udtryk du/I er gået efter?
Vi gik i studiet med det nye materiale i april, og indspillede i et live set-up hele albummet i Tonometer Studio ved producer Christian Skjødt. Det samarbejde viste sig at blive meget væsentligt i forhold til det endelige lydbillede!
Musikerne der spiller på pladen og jeg havde på forhånd godt kendskab til sangenes form og struktur, og havde derfor god tid. Der blev skabt en legende, eksperimenterende tilgang til lyden i studiet sammen med Christian. Meget hurtigt havde pladen en sound, der blev naturligt gennemgående, og da Christian og jeg til sidst sad med Johan Lei omkring den sidste mastering af pladen, fik vi skabt overgange imellem numrene, der også kan have været med til at give pladen en værk-fornemmelse, der passer godt til vinylformatet.
Albummet byder på et cover af ‘What a Wonderfuld World’ – hvorfor lige den sang? Og hvad har tankerne været med din version?
Udgaven af Wonderful World er tænkt som et ekstra track på pladen. Jeg er meget glad for den gamle sang, og en dag havde jeg lavet en udgave af sangen – i mol – og tog den med til øvelokalet. Bandet trippede over det, og det endte ud i en duet-udgave på pladen, der pludselig passede naturligt ind i resten af lydbilledet.
Kira Skov gæster på albummet og jeg mener at have læst et sted at hun har været en inspiration – hvad inspirerer dig ellers musikalsk?
Jeg havde nogle samtaler med Kira i forhold til at skrive musik, få gjort sange færdige når jeg var gået i stå. Hun kunne rådgive om musikbranchen, og kunne give mig mod til at springe ud i det. Så det var mere på den måde end en specifik musikalsk inspiration. Lysten til at lave musik, og til at sige noget kommer af livet helt generelt. De ting jeg oplever tæt på, på afstand. Ting der rører mig, plader jeg lytter til, film og bøger. For eksempel spaghetti western pladen “Rome” af Danger Mouse og Daniele Luppi inspirerede mig til Interludes-parten, and the list goes on….
Generelt har der været positive anmeldelser af albummet (jeg gav selv 5/6 og er stadig glad for albummet), men hvordan har du oplevet modtagelsen? Hvordan er det at aflevere et album og give slip på det?
Det er altid angstprovokerende at aflevere noget, det er en proces der kunne blive ved, men det føles rart at sætte et punktum. Jeg er meget taknemlig for de fine anmeldelser, det har været en god tid at få albummet ud. Dog kan jeg heller ikke vente med at tage fat på nyt materiale!
Du har beskrevet albummet som “(…) et samlet værk eller en lille film, hvor et menneske går gennem mange stadier af indre kampe med sig selv”( Josefine Reinholdt’s blog) er det den kamp teksterne kredser om og hvad går den kamp ud på?
Jeg har skrevet pladen ud fra min egen personlige verden. Pladen har en historie for mig, men jeg håber at lytterne vil kunne relatere til sangene og finde deres egen mening. “Don’t ever let them take over your main self…”, “I’ll fight you ‘till the end of time and, though I’ve followed you halfway through life” er nogle af de selvterapeutiske linjer man møder på den første halvdel af pladen, der skaber et billede af nogle af de tanker, der florerer under overfladen.
Albummet er ude og releasekoncerterne er overstået – hvordan ser fremtiden ud for Rowbird?
På lørdag spiller vi til Northern Winter Beat festival i Aalborg og skal spille en række koncerter hen over foråret.
Derefter vil tiden vise.. måske en plade i dur!
Se hele programmet til Northern Winter Beats HER.
Af Jonas Strandholdt Bach
