Gemma Ray har allerede 6 albums bag sig og har spillet opvarmning for Nick Cave-sideprojektet Grinderman. Hun står selv øverst på plakaten i København på lørdag d.28. februar, hvor hun indtager Stengade med sin kontrast- og stemningsfulde musik med filmiske elementer.
I forbindelse med Gemma Ray’s besøg i København fangede vi hende til et lille mailinterview, om kontrasterne i musikken og tilværelsen, hvordan det er at spille live og fremtidsplanerne.
Hvordan er lyden af Gemma Ray, for de uindviede?
Det er svært at sætte ord på lyd, men for mig handler min musik mere om en følelse eller en bestemt atmosfære end en genre…Torch-Song-Psychedelia er den bedste beskrivelse af min musik jeg har hørt indtil videre. Stor, dramatisk, underlig, intim, smuk og grim.
Du virker meget produktiv (6 albums siden 2008) – hvor finder du inspirationen til din musikalske produktivitet?
Inspiration er ikke noget jeg behøver lede efter, det er mere en trang og en naturlig nysgerrighed. For mig handler det om at det bliver en produktiv og ikke en negativ kraft. Jeg kan blive en smule overvældet og jeg prøver at katalogisere ideer ind i et system, hvor jeg prøver at være disciplineret. Jeg tror, på en eller anden underlig måde, at de samme slags ideer, temaer og billeder har været hos mig siden jeg var meget ung, indtil de gradvist manifesterede sig i musik. Mens jeg voksede op, tegnede og malede jeg meget, men begyndte at glide over i at skrive musik da jeg var omkring 14.
Der er mange kontraster i din musik og teksterne (skælvende guitarer/vokalharmonier/orkestrale lyde/tekster om ulykker og død) – hvor kommer alle kontrasterne fra? Tilværelsen er selvfølgelig fuld af kontraster, men mange af os har nok en tendens til at tone dem ned...
Ekstreme kontraster er et gennemgående tema i min musik – jeg bliver altid tiltrukket af dramatiske situationer og jeg skyer ikke fra at omfavne nogen form for menneskelig følelse eller erfaring.
Lyd- og lyrikmæssigt, kan jeg godt lide at pervertere tingene lidt, jeg tror det er der meget af det spændende og humoren ligger. Jeg kan også godt lide ekstremiteterne skønhed og grimhed, og jeg prøver altid at fange nogle store, elementale skift i stykker af min musik, både i produktionen og i akkordstrukturerne. Måske er det også en afspejling af hvilken slags person jeg er, men det er aldrig rigtig faldet mig ind at begrænse min forestillingsevne og erfaring som menneske for at passe ind i en bestemt genre eller tema. Livet virker for multifacetteret og kort til at gøre det.
Du har turneret med Grinderman, hvordan var den oplevelse?
Fantastisk, jeg elsker dem som live band og deres publikum var virkelig fede at spille for.
Nu er du så selv hovednavn og på turné, er der en forskel på at være opvarmning og at være hovednavn og hvordan er touren gået indtil videre?
Ja, at være hovednavn giver en bedre mulighed for at skabe en særlig indfangende atmosfære, og skifte mellem forskellige stemninger – men begrænsningen i at spille et kort sæt er også rigtig stor. Jeg kan godt lide udfordringen i at prøve at presse så meget følelse og energi som muligt ind i et hurtigt, stort udfald.
Hvad kan publikum forvente af din koncert i København?
At glide ind i en anden verden for en stund…håber jeg!
Hvordan ser fremtiden ud for Gemma Ray?
Jeg skal indspille et nyt album hurtigst muligt. Det er allerede klar til at blive fanget på en optagelse. Ellers er det eneste jeg har sat mig for i forhold til fremtiden, at jeg gerne vil adoptere en sød hund, som mangler et hjem. Måske mere end én. Jeg er åben for alle andre muligheder!
Gemma Ray spiller på Stengade lørdag d.28. februar.
Af Jonas Strandholdt Bach
