Home Interviews Interview med Dør nr. 13: Frihed til at gøre hvad fanden der...

Interview med Dør nr. 13: Frihed til at gøre hvad fanden der passer dig

2386
0

Dør nr. 13 spiller i en én-mands opstilling på årets Aarhus Psych Fest, og har netop udgivet en EP. Men Dør nr. 13 er også et neo-psykedelisk, skizofrent kollektiv – forvirret? Bliv klogere på Dør nr. 13 i vores lille interview med Lasse, som er manden bag. 

Hvad er historien om Dør nr. 13?

-I sommeren 2013 stod jeg pludselig med en håndfuld sange på dansk, og vidste ikke helt hvad jeg skulle stille op med dem. Nogen af dem havde jeg forsøgt i et mere koldt elektronisk og poppet univers, samt et par stykker jeg havde skrevet til en black/doom metal EP, der heller ikke blev til noget. Jeg startede fra scratch og genopfandt dem i et mere syret garagerocket univers. Det gav perfekt mening, da jeg er vokset op med al den slags (Steppeulvene, Alrune Rod, Povl Dissing, Young Flowers osv.). Indspillede dem i min stue, og spillede dem for nogen venner, der alle sagde “fedt nok” og “god tråd!” og alt sådan noget….så jeg tænkte der ikke var nogen grund til at gå og holde det hemmeligt længere.

Jeg anede ikke at psych var på vej tilbage på mode, men så udgav Spids nøgenhat deres anden plade og Danmark gik amok. Første egentlige gig var vel til Copenhagen Pysch fest i april, som jeg fik tiltusket mig på en sidste øjebliks afbudsbillet…et par uger efter spillede de min single “På trip” på P6

Dør nr. 13 spiller en form for “Neo-psykedelisk-rock” og er et “skizofrent kollektiv” – hvad dækker det over?

-“Neo-psykedelisk” at det er en videreførelse/gentænkning af den musikalsk tradition, der opstod i slut-tresserne. “Psych” for os, betyder frihed. Frihed fra sindets begrænsninger, såvel som musikalske hæmninger. Frihed til at gøre hvad fanden der passer dig, uanset om det så er en countryballade, 20 minutters black/doom/drone freak out eller en intergalaktisk rejse til universets yderste afkoge. Deraf også det “Skizofrene”. Eller også er det bare en kæk måde at sige, der ikke er nogen fast livebesætning…

I har lige udgivet en debut-EP – hvad kan vi forvente af den?

-4 numre der blander proto doom, hippie støj, folk, garage rock, punk og 60’er beat. Tung syre!!! Men noget af det er også lidt lettere, som en sommerfugl, eller en blomsterkrans, måske!?

Dør nr. 13 er på programmet til Aarhus Psych Fest – hvad kan vi forvente af den koncert?

-Et intimt akustisk solo sæt. Så det bliver ikke så meget støjen, men mere teksterne og mine halvslatne guitar/mundharmonika skills, der er i centrum.

Hvad skal der ske fremover for Dør nr. 13?

-Fredag (d.10/10), spiller vi på DRONE, for første gang som en trio med Per fra The Blue Van på trommer og Nich “fra WORMS” Knudsen på bas. Senere på efteråret laver jeg et helt analogt kassette mixtape med min gode ven Kværn (dansk rapper, producer og sangskriver). Jeg tror det bliver en blanding af noget sovekammer folk og akustisk punk. Men kun i meget begrænset oplag, og kun til at købe på dagen for vores dobbelt release koncert på Din nye ven i København. Næste år håber jeg at kunne udgive et helt album, helst på vinyl. Hvis jeg kan få skrabet knaster sammen til det….også gerne flere koncerter, måske endda som sekstet, eller med bigband og hele lortet…hvorfor ik!??

Tjek videoen til ‘På trip’ ud herunder:

http://youtu.be/i6LNdmXy1Do

 

Af Jonas Strandholdt Bach

 

Previous articleSolbrud – Klippemennesket – 3/10 – 2014
Next article9000 John Doe: Redneck Is The New Black **** (4/6)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.