Deadpan Interference er lige nu aktuelle med deres selvbetitlede debutalbum, og vi har haft gang i lidt e-post korrespondance med bandet for at høre om albummet, hvad naivistisk noisegaze er for noget, deres musikvideoer og deres kontrastfyldte musik generelt.
Jeg havde selv fornøjelsen af at anmelde albummet, hvor jeg måtte hive 5 stjerner frem fra inderlommen. I anmeldelsen lød det blandt andet:
“Deadpan Interference er mange ting på samme tid, og efterlader mange forskellige indtryk, der ikke har noget problem med at virke modsatrettede eller selvmodsigende. Let optimisme kan godt gå hånd i hånd med mismod og trøstesløshed. Alt sammen bundet og holdt sammen af en gennemgående stemning af uro og mystik”.
Lad os se om vi kan blive lidt klogere på, hvad der gemmer sig bagved det hele.
Først og fremmest, hvad ligger der i og bag bandnavnet, Deadpan Interference? Hvordan er arbejdsfordelingen og processen i Deadpan Interference, hvordan opstår sangene egentlig, i det hele taget, hvad er det for et band I 4 har dannet?
Deadpan Interference betyder udtryksløs forstyrrelse. Vi synes egentlig bare Interference lød godt, men det var taget. Så synes vi også Deadpan lød godt, og så blev det sat sammen.
Arbejdsfordelingen er rimelig lige blandt os alle fire. Alle bidrager til både sangskrivning, booking og alt hvad der hører til at være band.
I har “kun” spillet sammen siden 2013, hvordan fandt i sammen og hvordan har udviklingen i bandet frem til og under indspilningen af debuten været?
Martin, Max og Sofie har kendt hinanden i mange, mange år, og startede projektet tilbage i 2012, hvor de lavede nogle demoer. De havde nogle forskellige trommeslagere og sangere på prøve, indtil Astrid kom med i 2013.
Vi startede faktisk med at indspille debuten stort set med det samme efter Astrid kom med. Så indspilningen og sangskrivningen har i virkeligheden været den samme proces. Vi indspillede hele pladen i vores øvelokale i Fælledparken i start 2014, og den var faktisk mixet og mastereret færdig inden vi overhovedet spillede vores debutkoncert sidste sommer.
I pressematerialet defineres i som “naivistisk og tung noisegaze”, der hylder og favner den eksperimenterende rock fra 60’erne op til og med 90’erne. Kan I beskrive jeres lyd, inspirationskilder og hvad i sigter efter med musikken lidt nærmere for os uindviede?
Vi prøver meget at opbygge vores lyd efter kontraster. Dystert eller hårdt på det instrumentale, men blidt og skrøbeligt på vokalen. Angst blandet med lys. Og så kan vi godt lide at larme og eksperimentere i larmen. Til vores forrige koncert kom en pige hen og fortalte at hun har mange tvangstanker, men at vores musik havde fjernet stemmerne i hendes hoved for en stund mens vi larmede. Det var en god inspiration til at fortsætte med at larme.
Vores inspirationskilder kan være alt. Alt fra en stemning i en sang til en måde der bliver spillet på en guitar. Hvis der er tomt for inspiration kan vi finde på at lytte til musik vi ikke synes er fedt. Så bliver man ofte inspireret til at lave noget musik man synes er fedt.
I numrene arbejder I meget med kontraster, lys-mørke, svævende vokal kontra buldrende klangflader, stilhed og støj… det jeg vil hen til er – hvor er det I gerne vil hen med jeres musik? Både for jer personligt, men også hvor er det vi som lyttere skal tages med hen og føle?
Vi tænker ikke så meget over hvad andre skal eller kan føle når de hører vores musik. Det, vi laver, er et produkt af vores egne følelser, og vi inviterer alle til at have deres egne følelser og fortolkninger af vores musik. Ment på den måde at vi ikke sigter efter noget bestemt. Vi lukker bare noget ud, og ser hvor det tager os og andre hen.
Hvis vi graver lidt dybere i debutalbummet, hvad finder vi så under den kontrastfyldte overflade? Hvad gemmer der sig i sprækkerne, i den musikalske tåge, kort sagt og lidt firkantet – hvad handler albummet om?
Umiddelbart gemmer der sig ikke noget i sprækkerne her, tror vi. Der er i hvert fald ikke nogen dybere mening eller rød tråd som vi har forsøgt at følge, men vi har nærmere bare fulgt med en god idé når den var der, og set om det var noget vi i sidste ende synes var fedt. Teksterne har helt klart været et mindre element i betydningen af vores udtryk på denne plade. Det ændrer sig nok på den næste.
Hvis vi zoomer yderligere ind, det kunne eksempelvis være på de 3 singler, hvorfor blev de valgt “frem for” andre, hvilke ord vil I sætte på dem og er der nogle numre I ønsker at fortælle lidt nærmere om? Jeg er personligt lidt fascineret af titlen og sætningen “I Like The Taste of Ugly Women”, hvad gemmer der sig bag den?
Det tre singler er valgt ud fra en masse overvejelser omkring både “hitpotentiale”, hvordan pladen var sat sammen, og så helt decideret tidsplanlægning, “hvad passer nu, i forhold til hvad passer senere, og hvad skal gemmes til pladen”.
Vi har prøvet at vælge tre meget forskellige sange som singler. Den første single (I Like the Taste..), var umiddelbart den mest poppede, men repræsenterede vores lyd ret godt, hvorefter vi sendte “Honey vs. Mary” ud, som vi tænkte kunne ramme lidt bredere. Den ville vi blive glade for at høre i radioen, selvom vi ikke har de store forventninger til den gode sendetid, med den genre vi bevæger os i.
Den sidste single vi sendte ud (“What Colour Gold”), er lidt vores masterpiece. Den har alle vores “klichéer”. Enorm kontrast i lydbilledet, forskellige takter, off beat, mærkelige breaks. Alt det vi godt kan lide. Vi regner bestemt ikke med at høre den i radioen, men vil rigtig gerne repræsentere os og identificere os, med den, der hvor vi står lige nu.
Indtil videre har I, som nævnt, udsendt 3 singler og 3 tilhørende videoer til albummet, hvordan går det visuelle aspekt hånd i hånd med jeres musik? Og hvordan tænker I jeres musikvideoer i forhold til musikken?
Den første video vi sendte ud, var tænkt som en præsentation af os som band, og derfor valgte vi at lave en video hvor vi spillede “live”. Den næste (“Honey vs. Mary”) var egentlig mere en stemningsvideo. Vi havde ikke så meget tid til at lave den, og egentlig heller ikke så meget udstyr, men alligevel synes vi, at vi endte med at få en perfekt video i forhold til sangen, da den kunne lade musikken tale for sig selv langt hen ad vejen, men også kunne overraske og vise sine kontraster, som vi jo altid går efter. Til den sidste single, “What Colour Gold”, ville vi prøve at lave en video der matchede sangen. Vi ville lave et masterpiece. Igen, fyldt af kontraster, modsætninger der mødes, på en lidt ubehagelig eller i hvert fald tankeprovokerende måde. Vi ville vise noget der slet ikke hørte sammen, og der har også været mange tolkninger på videoen i form af “det gode mod det onde”, “liv mod død” osv. osv. I virkeligheden ville vi mest af alt bare provokere, og få lidt opmærksomhed.
Hvad har i forventninger og forhåbninger til pladen og hvad byder den nærmeste fremtid på for Deadpan Interference derefter?
Vi har måske ikke så mange forventninger, men vi har mange forhåbninger! Vi håber nok mest af alt på at få en masse koncerter.så vi kan komme ud og udvikle os på scenen. Vi vil også rigtig gerne til udlandet.
VI håber vel på, at pladen bliver vel modtaget, og kan virke som en slags “kvalitetsstempel” eller “adgangsbillet” for os, til andre venues og lande. Det er bestemt ikke det der var motivationen for at lave pladen. Det var bare ren og skær lyst til dele det vi havde lavet på det tidspunkt. Så kan man på den måde sætte det bag sig og lave noget nyt. På en måde, for at kunne udvikle sig. Men nu hvor pladen er her, håber vi da bestemt på at den også kan hjælpe med at udvikle os.
Besøg Deadpan Interference på Facebook
Af Ken Damgaard Thomsen
