Et brutalt metal band fra Mors/Thy egnen der har taget navn efter, og hente inspiration fra, H.P. Lovecraft’s univers? Ja, udkants-undergrundsmetallerne Innsmouth er en af de mere sjældne størrelser, en størrelse jeg efter mange lyt har lidt svært ved at greje og holde styr på – men ikke nødvendigvis på nogen dårlig måde.
Det altoverskyggende problem jeg har med den 8 numre lange, selvfinansierede udgivelse er, at der måske simpelthen sker for meget – og at jeg som lytter af og til føler mig hægtet af, og bliver forvirret over hvad der egentlig foregår?! Derfor er de 3 store stjerner som vi i sidste ende ender på, også stærkt vejledende, hvis du fanger hvad Innsmouth har gang i bedre end undertegnede, så kigger vi nok op ad på stjerne-skalaen.
Der er rigeligt at dykke ned i på The Shadow Over Innsmouth, for metal-fanden er mildt sagt løs i lirede laksegade på de 8 numre, der ved første lyt lyder som et kaotisk sammenstød af genrer. Det er brutalt, tungt, skærende og raser i lange perioder fremad som en rabies-ramt pitbull med blottede sylespidse tænder. Kort og godt er det ikke de tekniske evner til at håndtere det tumultariske lydbillede bandet mangler, men der mangler måske lidt mere struktur og en lille smule selvkontrol – der sker simpelthen SÅ meget, at man af og til får hjerteflimmer og bliver svimmel. En skam, for i de perioder hvor jeg kan følge med og ikke mister orienteringen, da er Innsmouth et gedigent los i løgposen.
Den hæsblæsende “Clatu Verate Nictu” er et eksempel på et nummer, hvor det fungerer rigtig godt for Innsmouth. Det går over stok og sten med hidsig guitar shredding, en vokal der veksler mellem afgrundsdyb growl, brummende snakkevokal og hvinen og overrumplende temposkift. Holdt sammen af en gennemgående ildevarslende stemning, hvor man konstant føler at man er lige ved at blive skubbet ud over kanten og ned i det dybe ukendte. The Shadow Over Innsmouth rummer flere passager, hvor dette er den fremherskende stemning og atmosfære, og da er bandets febrilske energiudladninger særdeles effektive. Som på åbneren “Vomiting A Hole In The Soul”, der lyder lige så ubehagelig som titlen antyder, hvor bandets rabiate udfald hiver og flår i ens øregange. Efter et lille liret mellemstykke med guitar bremser nummeret helt op, et eller andet mærkværdigt citat afspilles og afsluttes med noget, der lyder som et nys? Det er her, det bliver lidt underligt og jeg ikke helt er med på hvad der foregår, men bandet samler den fornemt op efterfølgende og tromler sangen i mål med mere blæret instrumentlir.
Et eksempel på, hvor der måske eksperimenteres lidt for meget for mig, er det korte instrumentalnummer “The Colour Out Of Space”, hvor der pludselig smides lidt klaver ind i det stormfulde metal univers. Her virker det lidt som en “why the hell not?” idé, der ikke rigtig følges til dørs, eller bruges andre steder på albummet. En skam, for det kunne man måske have fået lidt mere ud af? Ikke at eksperimenter er dumme, men Innsmouth kunne måske sortere lidt i de mange idéer og inkorporere dem lidt bedre i det samlede lydbillede? Eksempelvis de par gange hvor de trækker tempoet lidt ud af musikken, som de korte indledninger på “Dreams Of Drowning” og “Reanimator”, de korte stemningsmættede introer giver smag på lidt mere af samme skuffe – men det bliver ved antydningen inden der hærges løs igen.
Jeg er ikke sikker på at en “less is more” tilgang overhovedet interesserer Innsmouth, eller er noget de ville overveje – det afspejler muligvis også min personlige smag. Alligevel har jeg en fornemmelse af, at bandets potente og betændte energiudladninger ville blive endnu mere effektive og mindeværdige, hvis de fik fortyndet tændvæsken lidt. Over 8 frådende numre flyder det hele en anelse sammen, trods de mange eksperimenter og temposkift, måske fordi de gives lidt for lidt plads til at ånde, eller ender med at blive overdøvet af raseriet.
Innsmouth fremstår på The Shadow Over Innsmouth som et teknisk velfunderet band, som har rigtig meget at byde på, men som lige mangler den sidste kontrol over deres mange kræfter til at det samlede indtryk står endnu stærkere. I glimt er det her voldsomt virkningsfuldt og medrivende, men man bliver lidt følelsesløs og lammet af de kaskader af tæsk bandet uddeler over et helt album. Men giv det et lyt, der er krummer og potentiale i Mors-metallen!
Anmeldt af Ken Damgaard Thomsen
Besøg Innsmouth på Facebook
Foto: Anna Sejersen Riis
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
