“Impalers are not out to reinvent the genre, nor do they aspire to create something entirely new and unique”. Således står der i den medfølgende pressemeddelelse til de danske old school thrashere Impalers debut-album – og om ikke andet må man da sige “mission fuldført”. Men noget “nyt” er ikke det, jeg savner når jeg lytter til Power Behind The Throne, jeg savner virkeligt mindeværdige sange og et mere varieret udtryk.
Sønderjysk 80’er inspireret tysker-thrash, er ikke lige det der lander mest af hos GFRock, så derfor føltes det helt eksotisk at sætte debuten fra de 4 hårde Haderslev-herrer på – men det var så også det eneste virkelig eksotiske der kom ud af besværet. Bandet er dannet i 2007 og har udsendt to demoer, i henholdsvis 2009 og 2011 og er nu klar med Power Behind The Throne, deres 9 numre lange debut-album.
Ved første lyt er der fin frådende energi at spore i de generelt tempofyldte og aggressive numre, men der er ikke rigtig nogle melodier der sætter sig fast. Et ærgerligt faktum, som ikke ændre sig væsentligt ved gentagende lyt. Eneste voldsomme musikalske variation man finder, er på pladens næstsidste udladning, det atmosfæriske og velkomponerede instrumental nummer “When The World Hungers”, der over 7 svimlende minutter viser helt andre sider af Impalers end de 7 resterende. 7 fordi midttempo knuserne “Army Of Darkness” også skruer tempoet tilpas ned til, at jeg kan følge med og nikke med hovedet uden at få akut slitage og metaltræthed i nakken. Her har gruppen fat i noget, som jeg gerne havde hørt meget mere af og som de med fordel kunne have forsøgt at videreudvikle i deres lyd. De andre numre kører i stort set samme opskruede tonser thrash tempo, der bestemt er kompetent og teknisk veludført, men monotonien sætter hurtigt ind og for få sange skiller sig ud.
En af grundene til, at “When The World Hungers” er højdepunktet for mig på pladen er, at jeg har meget mere hang til melodisk metal, gerne lidt storladen og bombastisk, end når der bare sprintes af sted med fuld tryk på samtlige instrumenter. Noget andet er, at der ikke er noget vokal på nummeret, for Søren Crawack’s tørre vokal er ikke lige min kop øl. Den vil med sikkerhed tiltale nogen, vi er ude i en smagssag her, hvor den ikke er dårlig – hans stil, stemme og levering gør bare ikke rigtig noget for mig. Og så er der flere anløb til brøl/grynt, der lyder som om der bøvses ind i mikrofonen, som i indledningen på titelsangen “Power Behind The Throne”. For nogen vil det lyde fedt, for andre, som mig, falder det udenfor betegnelsen “fedt”. Nummeret er et fint eksempel på, hvad der for mig fungerer, og fungerer knap så godt, hos Impalers. Man kan ikke tage fra dem, at de går til stålet som en flok rasende sønderjyder med kondien i orden nu gør, men energi og teknik gør det ikke alene, og deres voldsomme sprint virker lidt planløs, når melodien mangler. Symptomatisk bliver nummeret meget bedre, når de for en kort stund gør et lille ophold og så eksploderer op i tempo… men igen mister jeg hurtigt pusten.
Den efterfølgende “See What I See” demonstrerer et af mine andre forbehold overfor pladen – lyrikken. Det er tydeligt at Impalers intention er, at spille helt klassisk thrash, med en kalkuleret risiko for at klichérne hober sig op. Det har jeg ikke nødvendigvis et problem med, men når der dukker en passage op som: “The human race will slowly fall / Still the battle rages on”, så tænker jeg alligevel lidt “er vi ikke kommet videre?”. Forstå mig ret, går normalt ikke super meget op i teksterne, bare der er noget andet der kan fange min opmærksomhed, men når jeg sidder på sidelinjen og puster med galopperende sidestik over musikken, så er den form for poetisk peptalk ikke lige det jeg har brug for.
Impalers og jeg kommer også bare helt overordnet skidt ind på hinanden fra begyndelsen, første nummer “Fear” er heller ikke lige det jeg ville kalde et åbningsnummer der fejer benene væk under mig. Den indledes med en på sin vis ganske mægtig intro og opbygning, men så går der fartgalskab, råbekor og hæs vokal i den. Impalers tromler derudaf så man skulle tro at meningen vitterlig var, at spidde lytterens øregange. Igen, nogen vil sikkert synes at det er evig fedt, men jeg bliver bare stakåndet og lidt konfus, i manglen på en stærkere og mere markant melodimæssig idé til at guide mig igennem Impalers larmende slagmark. Det samme kan jeg desværre egentlig sige om afslutningssalutten “Death In Fire”, hvor bandet igen øser så meget benzin på bålet, at flammerne blæser i alle retninger. Det er måske et imponerende skue i første omgang, men ilden får ikke rigtig fat og man er nødt til bare konstant at pøle på, i stedet for at have bygget bålet ordenligt op fra grunden.
Heldigvis kan jeg følge med på “Aggressor”, hvor Impalers synes at finde den rette formel for deres uptempo-thrash. Nummeret er velfungerende og fint skruet sammen, og det føles lidt som om der kommer lidt mere “luft” omkring vokalen, så han også kan trække vejret i stedet for at være lukket inde af det, om ikke andet imponerende, tempo-ridt instrumenterne er ude i hos Impalers. Den efterfølges af pladens midterdel, bestående af “Nuclear Nights” og “We Are Nothing”, som ikke rigtig rykker ved mit samlede indtryk af Power Behind The Throne. Dog skal en stærk afslutning på “Nuclear Nights” fremhæves, der har bandet igen fat i noget, der falder mere i min smag.
Smag, det er selvfølgelig det, det hele i sidste ende handler om – i hvert fald på et album som dette, hvor man på ingen måde kan sige at det er dårligt udført, eller ikke rummer noget talent. Objektivitet er det, man tilstræber når man forsøger at lave en anmeldelse, men det er naivt at tro at man kan rense ens indtryk og dom for subjektive holdninger og følelser. Impalers falder af flere grunde ikke i min smag på størstedelen af Power Behind The Throne, der er tilløb til noget der ville ramme mig meget bedre, men alt i alt synes jeg der er for meget fart og tempo frem for mindeværdige og stærke melodier. Musikken er momentvis bastant og bider fra sig så jeg kan mærke det, men i længden går der for meget fræs og forudsigelighed i den for mig. Trænger DU derimod til at blive kørt over gentagne gange af en toptunet thrash-traktor fra Hatecity, så er det bare med at stille sig op midt på vejen og vente på at Impalers dukker op – eller investere i pladen her.
Anmeldt af Kodi
Power Behind The Throne udkom den 5/3 igennem det amerikanske label HPGD Productions
Sving forbi Impalers på Facebook
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
