Stabilitet kan lyde lidt kedeligt, men på Culture viser I’ll Be Damned at nye kræfter også kan trække fra. En stærk rockudgivelse!
Gennem historien har der været en lang række hard-rockbands, der af den ene eller anden årsag har skiftet deres ofte karismatiske forsanger ud. Underfundigt nok er det ofte gået godt – og det er det også noget overraskende for I’ll Be Damned.
Når Culture åbner med ‘FuckYouMoney’ sætter det med det samme smil: Opskriften er usvigelig sikker med riffs/grooves, der er enkle men til gengæld sidder LIGE i skabet. Og når Mark Damgaard så sætter ind med en nøje disponeret overdrive på stemmen, giver det påmindelse om Binzer – men naturligvis med sin egen kant.
Culture er forbandet festlig. Som når bandet hugger/vugger sig igennem bluestoner i 6/8 på ‘Good Talk/Not Happening’. Eller som når ‘Run Me Over’ tordner derudaf som en tung maskine af landevejs-rock.Men også når der shuffles og leges på ‘Primal Fear’.
Og sådan kunne jeg egentlig gennemgå alle numrene: Det er super festligt, giver lyst til at drikke bryg, svinge håret og have en fest, der må siges at være ret tidsløs.
Der er muligvis ikke så meget nyt under himlen her – men til gengæld er det med vanlig sikkerhed fremført med en skarphed, kant og energi der gør I’ll Be Damned evigt aktuelle.
Men er der, kære anmelder, dog ikke en ballade på sådan en skarp rockplade med ni skæringer?
Nej. Vi er i gear her og selv når afslutteren, ‘Forever, Right’, langsomt, sejt vuggende trækker sig op med feeds og lavt tempo, betyder det ikke at vi får en stor ballade. Nej. Det er såmænd bare starten på en nærmest episk skæring, der måske – hvis vi bøjer os helt bagover – kan kaldes en powerballade. Men der er altså mere power i det her, end powerballadens puddelhårs-associationer ellers plejer at give.
Når man så sidder der i sin sofa og nikker lidt med hovedet. Eller måske snarere har lidt ondt i nakken fordi Culture har inviteret til lidt mere voldsomme bevægelser… Ja, det er så der, man må indse at I’ll Be Damned er et super stabilt band, hvor der egentlig godt kunne have været smidt et growl ind her og der. Men også, at Culture trods alt ikke er en neo-klassiker.
Det er skarpt spillet, svedig rock der viser at bandet godt og vel har overlevet et forsangerskifte og bevaret dyderne om at spille stærkt. Det er også festligt, potent og nærmest kalder lytteren til et spillested i nærheden, hvor man forhåbentlig kan se den sydstats-inspirerede hardrock live.
Det er dejlige erkendelser. Culture vil altid være en fornøjelse at finde frem – og vil kunne starte en fest i de fleste situationer. Måske kommer der en klassiker en dag. Men Culture handler måske især om, at der skal vises at man er videre, fortsætter de fine takter – og at der ikke er meget slinger over dét!
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
Culture udkommer 25. november 2022
Se og lyt til FuckYouMoney her:
