Hudna udforsker mange musikalske retninger med udgangspunkt i de mellemøstlige instrumenter oud og baglama, akustisk og elektrisk guitar og percussion – og det fungerede rigtig godt live på Atlas onsdag aften, hvor de havde en gæst med, der udvidede lydbilledet.
Hudna består af Orhan Özgür på oud, baglama (et traditionelt tyrkisk strengeinstrument) og vokal, Søren Bigum på akustisk og elektrisk guitar og Yossi Karutchi på percussion, og denne onsdag aften har de fået samlet omkring 100 mennesker på Atlas. Det musikalske møde mellem forskellige kulturelle baggrunde resulterer denne aften i en musikalsk legering, som ind i mellem bruger mange elementer fra tyrkisk og anden mellemøstlig folkemusik, men samtidig inkorporerer blues, rock og dansk folkemusik.
Første nummer introducerede fint Hudna’s lyd på hvad Özgur efterfølgende forklarede var en anatolsk vuggevise, der handlede om en kvinde, der ikke kunne få børn – men alligevel endte med at kunne. Sådan bandt Özgur, og i løbet af koncerten også både Bigum og Karutchi, numrene sammen med små fortællinger, anekdoter og lidt interne drillerier, som gav en behagelig stemning på scenen, som også smittede til publikum. Man følte sig ganske enkelt godt tilpas i Hudna’s selskab.
Gennem koncertens 11 numre (og et ekstranummer) spandt de tre medlemmer musikalske elementer som tråde sammen i et større net. I nogle numre pumpede Karutchi’s kasse-tromme som en tung bas, og Søren Bigum’s elektriske guitar gnistrede, mens Orhan Özgür’s oud og baglama og vokal med fraseringer fra tyrkisk folkemusik ofte virkede som bindemidlet der holdt de forskellige elementer sammen og satte den musikalske retning. Stærkt i billedet stod både nogle af de mere uptempo numre med stærke grooves og en nærmest psych-rock lydende udvikling, som ‘Su Daglarin’, men også det første nummer i koncerten, som blev gæstet af Ruhi Erdogan på vellydende trompet – et overvejende dæmpet og meget rent nummer, hvor de forskellige elementer fik lov at stå nøgne.
Et andet højdepunkt var ‘Menevse Koymuslar’ med sit fængende groove, hvor Erdogans trompet indgik som et glimrende supplement til de tre øvrige instrumenter. Herefter fik vi en sang på dansk, sunget af Bigum, inden vi også kom omkring en bøn og en sang på hebraisk. “Vi kommer jo fra tre forskellige kulturer,” bemærkede Özgür underspillet inden bandet fortsætte med et blueshuggende nummer, “Søren er fra Ry, Yossi er fra Ormslev og jeg er fra Brabrand”. Det siger måske meget godt, at selv om en del af ideen med Hudna er et udfordre hinanden musikalsk, så behøver det ikke at gøres mere eksotisk end det er – tre mennesker, der har valgt at spille musik sammen, der blander forskellige musikalske traditioner.
Undervejs stillede Karutchi flere gange spørgsmålet: “What kind of music are we playing?”, og forklarede at det er et spørgsmål bandet ofte får. Til sidst i koncerten måtte han give fortabt i sit forsøg på at forklare det, ud over den fine formulering “When you try to put something in a box, you are missing the point”. Det opsummerer måske meget godt, hvad Hudna kan – de er gode til at bryde kassens sider ned og lade musikken flyde på kryds og tværs. Denne aften fungerede det glimrende, og der er mange spændende elementer at bygge videre på for Hudna. Det virker også som om bandet nyder at udfordre sig selv, og det skal blive spændende at høre hvor de bevæger sig hen. For eksempel gav Ruhi Erdogans trompetspil nye aspekter i lyden.
Denne aften var det i hvert fald en fornøjelse at sidde blandt publikum, og bandet fik da også fortjent et stort bifald med da de forlod scenen.
Du kan følge med i hvad Hudna har gang i på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
Foto: Sebastian Dammark/Fonden Voxhall
