Spørgsmål: Hvor meget energi kan der være i 5 middelhøje ungersvende fra Norge? Åbenbart en del, for der er dæl-skisme dømt massive energi-udladninger sjældent hørt før, på Honningbarna’s 2. udspil “Verden Er Enkel”
Albummet er produceret af stjerneproduceren Pelle Gunnerfeldt, blandt andet kendt som mangeårig samarbejdspartner med The Hives, men, heldigvis, fristes man til at sige, set i lyset af The Hives seneste udgivelse, så er der ikke meget The Hives over dette udspil.
Det er som sagt andet udspil fra de unge nordmænd, og nej, vi kommer ikke udenom den evige historie om den svære to’er, især ikke efter succesen med debuten “Lad Alarmene Gå” fra 2011, er der i den grad noget at leve op til for Honningbarna. Et eller andet sted, så tror jeg ikke, at det at lave andet album har været top-of-mind hos Honningbarna, der i stedet for at kigge tilbage, har valgt at kigge frem, give den maximum gas og smide flere lag på deres originale punk-råbe-rock.
Der er, som på debuten, stadig fokus på politik i teksterne, og som forsanger Edvard Valberg udtaler: ”Formålet med teksterne er, at de skal få folk til at tænke, og vi vil sætte dem i situationer, hvor dette er påkrævet. Vi er fuldstændig ligeglade med, om E6 skal udbygges eller ej, det er de store ideer og tanker, der skal skabe forandring”.
Derudover kan man mærke at bandet er vokset som musikere, og ikke mindst, blevet et par år ældre, siden man sidst hørte fra dem. Herudover er sangskrivning blevet bedre, der er stadig fokus på energi og råberi, men det bliver løftet af bedre melodier og en anelse tungere lyd, og det går rigtig fint i spænd.
“Verden Er Enkel” består af 13 skæringer, 32 minutter, det længste nummer er 3.20 og det korteste 0.50, så det er stadig punk-skabelonen der er blevet skåret efter. Det er ikke de store armbevægelser, bandet benytter i deres musik, men derimod enkle midler, 1, 2, 3, 4, og så ellers afsted over fjeldene. Det er dejligt enkelt, og ikke mindst forfriskende.
Verden Er Enkel starter ud med lidt småsnak, en nedtælling som ender med “Fight”! Og så er det ellers med at spænde hjelmen, og lade ørerne gøre arbejdet – startskuddet til årets punkrock-tæsk er begyndt.
Første nummer, “Dødtid”, sparker albummet godt og grundigt fra land, med et tungt aggressivt riff, og det velkendte Honningbarna korråb. Elementer der er gennemgående på skiven, og som man skulle tro sagtens kunne gå hen at blive belastende i længden, men Honningbarna formår at variere sangene, så man som lytter lader sig rive med, glemmer den simple, og til tider ens opbygning, og simpelthen ikke kan andet end at blive glad i låget.
Samtlige sange på albummet er af særdeles høj kvalitet, som sagt varierede, og at skulle finde et decideret fejlskud er meget svært, sangene har et usædvanligt højt bundniveau. Ikke engang det lille afbræk “Sinna Dame”, som består af en sur dame der brokker sig i 50 sekunder, er et fejlskud, det giver lytteren et velfortjent afbræk, og passer godt ind i Honningbarna’s semi-sindssyge univers! Sange som “Dødtid”, “Ikke La Deg Rive Med” (hvilket er svært), “God Jul, Jesus”, “Fuck Kunst (Dans Dans)”, “Offer Dans” og “Verden Er Enkel” fortjener at blive fremhævet, de er alle i særklasse, og hver især løfter de albummet langt over middel.
Så smid roligt albummet på cd-afspilleren (eller tryk play på din nymodens digitale musikafspiller), hør “Verden Er Enkel”, og hør den så igen og igen. Jeg garanterer at den kun bliver bedre og bedre, og set i lyset af at man ved første gennemspilning allerede er solgt til Honningbarnas energi- og melodi-spækkede univers, så er der ikke andet for, end at tyre 6 stjerner lige i honningkrukken, “Verden Er Enkel” er original rock fra øverste skuffe.
Anmeldt af Bonde
Like GFRock på facebook og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
