Home Seneste December 2012 - Nyheder Honningbarna tilbage til Danmark og på vej med nyt

Honningbarna tilbage til Danmark og på vej med nyt

2593
0

De norske punkkometer i Honningbarna rammer Danmark igen tirsdag d.11. december, hvor de supporter det amerikanske hardcore/punk-band, The Bronx til deres koncert i Lille Vega.

Senest de fremadstormende nordmænd besøgte Danmark, var det BETA 2300, der lagde lokaler til lidt af en fest. “Alt i alt en helt igennem fantastisk koncert, enorm energi, super publikumskontakt og ikke mindst et medlevende publikum”, skrev vores anmelder blandt andet og kvitterede med 5 stjerner. Du kan læse hele anmeldelsen her.

En EP og debut-albummet La Alarmane Gå er indtil videre de eneste udgivelser fra bandet, men nu er der nyt på vej. Honningbarna har signet med EMI, og der er annonceret nyt album til udgivelse i marts 2013. Til at producere albummet er Pelle Gunnerfeldt, som blandt andet har arbejdet med The Hives og Refused, hentet ind.

Amerikanske The Bronx har eksisteret i 10 år og udgivet 3 selvbetitlede albums, samt to albums som Mariachi El Bronx, med mexikansk klingende musik. Bandet har nyt album på vej til februar, som bliver betitlet The Bronx (IV). Så der er altså god mulighed for at stifte bekendtskab med nye numre fra både Honningbarna og The Bronx d.11. december. Billetter koster 170 kr. inklusiv gebyr og kan købes via Billetnet.

Se video fra Roskilde 2011 med Honningbarna herunder, samt The Bronx’ undervandsvideo til ‘Knifeman’.

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

 

Previous articleGonzo Morales på tour efter nytår
Next articleNy og gratis compilation fra drone & doom netlabelet Drowning