Honningbarna live i Kolding var en kende overraskende. Ikke at der er noget galt med Kolding, men overraskende var det at gode gamle Pitstop i Kolding, blev et af de tre stop, som også tæller København og Aalborg, på de norske punk-rockeres tur i Danmark, i forbindelse med udgivelsen af deres nye album Goldenboy.
Tja, why not, nu hvor man alligevel har fået flyttet sin gamle rock-og-rul-røv til det sydjyske og ikke har besøgt Pitstop, siden Psyched Up Janis tilbage i 1995, mener jeg, gav en kickin’ koncert, og som bonus, udstyrede undertegnede med tinitus på højre øre, tak Sune og co. Så det var da på høje tid til rock, bajere og Pitstop igen.
Jeg har været så priviligeret, at have oplevet Honningbarna live op til flere gange, og samtlige gange har det været for fulde huse, og det har været eminent hver gang. Uden at sige noget skidt om Kolding, så havde jeg mine bange anelser om at bandet, måske ville have svært ved at trække fulde huse, denne råkolde oktober fredag, og mine anelser holdt stik. Til gengæld var de, jeg vil skyde på maximum 100 publikummer, klar på Honningbarna fest, og det var bandet heldigvis også, som altid.
Skide være med at der ikke er fulde huse, Honningbarna er et sublimt live band, og om der så kun havde været 4 publikummer, havde der helt sikkert været en fest alligevel. For Honningbarna er fucking ligeglade med om der er 1000 eller 4 publikummer, de skal nok sørge for en fest, på den ene eller anden måde.
Og ja, cut to the chase. Kort sagt, Honningbarna så, angreb og åd Pitstop op, denne uskyldige og røvkolde fredag aften, haps! Der blev lagt fra land med “Goldenboy”, titelnummeret fra seneste album, og herfra blev der tyret det ene hårdtslående nummer i skallen på publikum, efter det andet.
Bandet har, som sagt, netop udgivet deres tredje album, Goldenboy, et album der bliver anmeldt snarest her på siden. Og det var da også fra dette album en trejdedel af aftenens sæt kom fra. Albummet, der har en spilletid på blot 14 minutter, blev fyret af, og sange som førnævnte “Goldenboy”, “Drep Meg” og “Sinna Unge Menn” brændte igennem.
Krydret med stærke numre fra bandets to tidligere udgivelser, som “Offerdans” og klassikeren “Fri Palæstina” var der for alvor fyret op for en gedigen punk-rock fest der blev lukket noget så eftertrykkeligt med fantastiske “Dødtid”. BOOOM!
45 velspillede minutter, hvor ikke bare forsanger Edvard Valberg sørgede for publikumskontakt, hvilket skete allerede i første nummer, i form at et visit på gulvet, men også guitarist Christoffer Trædal blandede sig i løjerne, ved flere gange at vælte rundt blandt publikum. Og det var i den grad benzin på bålet for det medlevende publikum, der iøvrigt var med fra start, ikke noget med jysk tilbageholdenhed her.
Tilbageholdenhed er generelt heller ikke noget Honningbarna praktiserer specielt meget, og dette er helt klart også en af grundene til at de er så et sublimt live band, udover at de spiller uhyre tight og generelt pisse fedt. Forsanger Edvard Valberg er bogstavelig talt all over the place, og ekstremt dygtig til at få publikum med uden at det bliver maskinelt eller påtaget. Hans interaktion er afstemt efter venue og mængde af publikum, hans entusiasme virker oprigtig, og mon ikke også den er netop det, I think so. Det er lige præcis derfor at samtlige koncerter jeg har oplevet med Honningbarna har været tæt på topkarakter.
Topkarakter rammer vi næsten også i aften, der var, udover et cover The Equals “Police On My Back” ingen downs, det var endnu engang en opvisning i showmanship, og ikke mindst hvordan man med energi, charme, åbenhed og selvfølgelig stærke sange, kan nedlægge, medrive og starte en fest på ethvert spillested, uanset størrelse og antallet af publikummer.
Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen. Har du endnu ikke oplevet Norges bedste live band aka Honningbarna endnu, så få din røv til Aalborg i aften eller fang dem næste gang de rammer bette Dannevang, det er så sandelig umagen værd.
Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde
Foto og video: Thomas Bjerregaard Bonde – GFR
