Historien om Love Shop foldes flot ud i Himmelflugt og Højdeskræk, hvor der både er kræs for kendere, og masser af komme efter for musikhistorisk interesserede læsere. Men der er mere endnu, for bogens helt store styrke, og den egentlige kerne i fortællingen, er en om venskaber, drømme, storhed, fald og genopstandelse.
Smal folkelighed
Hvis det er et udtryk der giver mening, så er det måske en passende beskrivelse af bandet og fænomenet Love Shop, og deres musikalske output. Badet i anmelderroser, men kun i glimt anerkendt eller nået ud til et bredere publikum, men med en dedikeret, næsten kultlignende status i smallere kredse. Samtidig har bandets lyd altid været en særegen blanding af iørefaldende popmusik, med tråde helt tilbage til danske navne fra 50’erne og 60’erne, og samtidig så egenrådig, kontrolleret, trodsig og altid foranderlig størrelse, at det helt store gennembrud er udeblevet. Men mere om det og min egen opfattelse af Love Shop en anden god gang, lad os læse en bog!
Musikjournalist Klaus Lynggaard citeres mod slut for at sige, at et band har en naturlig levetid på 7 til 9 år, “resten er dødskramper”. Hvordan Love Shop har overlevet i 25 år, og hvordan det i nærmere detaljer påvirkede dansk musikhistorie og mennesker i og omkring bandet, bør du ikke snyde dig selv at læse mere om.
Det er der nu endelig kommet en biografi ud af, skrevet af journalisten Tommy Heisz. Historien om Love Shop rummer også alle grundelementer til en god, klassisk fortælling. Drømme, længsel, kampen for et gennembrud eller bare at blive hørt – af nogen. Stridigheder med skiftende pladeselskaber, interne konflikter i bandet, stærke personligheder, tråde ud i en større historie om dansk musik fra 1980’erne, op gennem 90’erne, tiden omkring årtusindeskiftet, 00’erne og helt op til i dag.
Det er også her vi starter i den rammende betitlede Himmelflugt og Højdeskræk. Rammefortællingen er journalist (og Love Shop fan) Heisz’s tur til Dollerup Bakker omkring Viborg sammen med Love Shop forsanger Jens Unmack, området hvor Unmack voksede op og tilbragte en stor del af sine formative år med at drømme sig væk til byens lys, og den følelse af udlængsel, trang til forandring og ønsket om ikke at gå i stå, der også strømmer igennem Love Shop’s produktion, blev formet. Og så små spredte flashes og nedslag på den lange tour bandet drog ud på tidligere i år.
Med jævne mellemrum rammer vi “nutiden” i løbet af den over 300 sider lange, velskrevede bog, hvor der drages paralleller til de steder vi ellers var nået til i den kronologiske fortælling, der foldes ud. En fortælling der både er et bandportræt og fortæller Love Shop’s musikalske historie, hvor samtlige albums berøres i større og lidt mindre grad. I sidstnævnte kategori falder de 3 plader der er udsendt af bandets nyeste konstellation efter gendannelsen – dem jabbes der måske en smule igennem i bogens sidste halvdel. Men her er det en anden fortælling der er i højsædet, nemlig de kuldsejlede venskaber mellem sangskriver, tekstforfatter og stiftende medlem Jens Unmack, medstifter, lydarkitekt, producer og guitarist Hilmer Hassig og det tredje officielle medlem (efter Mikael Dehn forlod bandet i 1994), mundharpespiller, indpisker og energicenter Henrik Hall.
For Himmelflugt og Højdeskræk er lige så meget, hvis ikke mere, en fortælling om venskab, konflikterne der opstår, forsoningerne der opnås, rollefordelinger i et band og i et venskab og til sidst opløsning og det uforløste. På den måde afspejler den følelse af det spirende og smukke og den lurende nedtur og slutteligt døden, som man også finder i Love Shops musik, også i det venskab der var grundlaget og omdrejningspunktet for, og i, gruppen. De Hellige Trekonger som Unmack, Hassig og Hall er blevet døbt af kolleger og omgangskredsen, nok med kærlighed og glimt i øjet, men også som en konstatering af, at gruppens medlemmer ikke lod sig diktere af omverdenen.
Indad til var der igennem hele bandets historie en løbende positionskamp om pladserne og udfordring af det etablerede hierarki. Det førte til store kreative stunder og fik det bedste frem i de enkelte medlemmer, der i sidste ende var befordrende for Love Shop og det musikalske output. Samtidig havde det store personlige omkostninger for de enkelte medlemmer, deres indbyrdes forhold og smittede til sidste også af på bandet og førte til det, i bagklogskabens klare lys, uundgåelige sammenbrud i 2004 – både som band men også De Hellige Trekongers venskab.
Indledningsvis beskrives Love Shop som Hassig og Unmack på fællesmission op gennem 80’erne, for at finde et musikalsk udtryk og ikke mindst et fodfæste i en branche, der virkede mildt sagt kølige overfor et dansksproget pop-orkester. Det startede som et personligt venskab mellem de 2, men musikalsk beskrives rollefordelingen som værende i retning af far/søn eller læremesteren og hans lærling. Hassig med kunstnerisk ballast fra nogle respekterede undergrundsbands og samarbejde med Lars H.U.G., og så opkomlingen Unmack, der måske nok kunne skrive, men kæmpede med vokalen og ikke havde samme anerkendte fortid. Det lagde fra begyndelsen kimen til det, der også blev den oprindelige inkarnation af Love Shops undergang. På et tidspunkt udfordrer lærlingen den gamle læremester – især hvis disse roller fastholdes for længe over tid.
Lidt ind fra sidelinjen kom Henrik Hall, der med sin begejstring over at være en del af et band, og få lov til at stå på en scene, bragte en ikke uvæsentlig del til festen og den ligning der endte med at gå nok op til, at bandet, med tid, hårdt arbejde, møje og besvær, stædighed og skiftende pladeselskaber, opnåede succes – i deres egen ret. Men også Hall blev med tiden træt af de fastlåste roller i bandet og arbejdsmetoderne med bandets roste albums.
Heisz finder en meget fornem balance mellem at afdække arbejdet med de forskellige plader, nedslag i velvalgte numre, historien omkring dem og ikke mindst tekstuniverset, modtagelsen i pressen gennem uddrag af gamle anmeldelser, og kommentarer til pladerne fra bandmedlemmerne og folk omkring dem. Skriverierne omkring pladerne bliver aldrig så nørdede at en casual fan føler sig overlæsset med oplysninger og detaljer, ej heller så overfladisk at hardcore fans ikke får noget ud af det.
Heisz bringer selv de græske myter i spil, og det er da også en så klassisk fortælling, at det nærmer sig en kliché – men ikke desto mindre er den sand! Bogens svaghed, som den er sig fuldt bevidst om og ikke lægger skjul på, er naturligvis, at 2 af hovedpersonerne ikke er her længere. Hilmer Hassig trådte ud foran en taxa en mørk november nat i 2008 og Henrik Hall blev slået af en kræftsygdom i 2011. Dermed kan de, naturligvis, hverken be- eller afkræfte historierne, eller byde ind med nutidige kommentarer. De optræder, og får stemmer, gennem folk der kendte dem, som medvirker i bogen, og så igennem ældre interviews og arkivmateriale – igen glimrende flettet sammen og fundet frem af Heisz.
Dermed er Unmack den eneste der får lov til at tale og forholde sig til historien i nutiden, men der lægges nu ingen fingre imellem af den grund. Hverken fra forfatterens side, eller Unmack selv. Selvom biografier altid kun vil være én version af sandheden, og i dette tilfælde er det en historie med mange faktorer, facetter og spillere på banen, så får man alligevel indtryk af, at det i hvert fald ikke er et stykke fiktion man sidder med. Det er et bud på sandheden, men Heisz gør hvad han kan for at lade alle komme til orde, i den form det nu er muligt og har forsøgt at vægte materialet, portrætterne af de enkelte personer og deres placering i Love Shop historien, så ligeværdigt som muligt.
Det lykkes et langt stykke af vejen, selvom der går lidt monotoni i fortællingen om mesterguitaristen, lydoraklet og über-perfektionisten Hilmer Hassig og hans nærmest maniske og på alle måder drænende arbejde med et album op til udgivelsen. Diktator, tyran og meget andet, bliver han kaldt af folk der kendte ham i løbet af bogen. Og historien gentager sig stort set for hver Love Shop plade, hvor Hassig jagtede den “perfekte lyd” i studiet, aldrig var tilfreds, ikke lyttede til input fra de andre og alligevel følte sig ensom og efterladt, krævede for meget af sig selv og andre og tilmed kunne finde på at håne eller negligere Unmack og Hall’s bidrag til Love Shop. Det var ham der var arkitekten og kunstneren, og sørgede for at de ubehjælpelige stumper de andre kom med blev sat ordentligt sammen.
Den pointe bliver i løbet af Himmelflugt og Højdeskræk hamret hjem i en grad, så man begynder at tænke “here we go again”, og overvejer om de 2 andre havde sadomasochistiske tendenser, eller bare ikke turde sige mesteren rigtig imod – hvorfor holdt de overhovedet ud så længe? Men i repetitionen af denne pointe ligger der også en større fortælling. En om stædighed, respekt, de slag man får og tager, troen på et fælles projekt, hvor langt man vil gå for succes OG for et venskab, og hvad tiltagende dårlig kommunikation fra alle parter kan føre til.
Her er Himmelflugt og Højdeskræk decideret fremragende, og værd at læse, også for folk der slet ikke interesserer sig for Love Shop. Her bliver fortællingen almengyldig, og den bliver også så elementært spændende gribende og ligefrem rørende, at bogen er svær at lægge fra sig. Man ved jo godt hvordan det ender, i hvert fald for “det oprindelige Love Shop”, i mangel på bedre beskrivelse, og Hilmer Hassig og Henrik Hall. Alligevel sidder man og håber på en lykkelig slutning, i hvert fald for dem. Sådan blev det ikke.
Noget der også har sat sine spor på tredjemanden, og måske bogen og bandets egentlige hovedperson, Jens Unmack. Ikke kun fordi han er last man standing og forsøger at føre Love Shop videre på et niveau der både hylder og løfter arven, men også peger fremad og mod nye horisonter. Unmack’s personlige historie, og rammefortællingen, der indledningsvis kan virke lidt som en konstruktion, bliver pludseligt rigtig vedkommende og sigende for hele Love Shop mod slut i bogen.
I længere perioder, især hvor Hassig’s indflydelse på bandet, personlige nedture og beskrivelsen af hans arbejdsmetoder fylder rigtig meget i fortællingen, føles Unmack lidt som en biperson – eller som om han står lidt på sidelinjen. Mod slut, da regnskabet, både det professionelle og det menneskelige, skal gøres op, da falder hele historien ligesom på plads og kommer full circle.
En række nye oplysninger (i hvert fald for mig) ser også dagens lys, både om bandet og hovedpersonerne selv. Og ingen af delene resulterer i at Himmelflugt og Højdeskræk fremstår som et skønmaleri. Her er fester og konflikter, Wig Wam, øl og stoffer, forelskelse og utroskab, fødsler og begravelser – og mange af historierne, og omfanget af nogle af de mere beskidte sider af bandet og medlemmerne kom ærligt talt lidt bag på mig.
Det har sin pris at udvikle vinger, som det konkluderes mod slut, var det prisen værd? Det bør du ikke snyde dig selv for at finde ud af, eller drage dine egne konklusioner om ved, at tjekke Himmelflugt og Højdeskræk ud.
Af Ken Damgaard Thomsen
