Sympatisk symfonisk heavy metal fra den jyske muld, der sagtens kunne være endt i en klassisk tour de force, men ender som et lidt svagt pust i håret fra en vindmaskine. HeyWire har samarbejdet i 20 år, i en genre der stikker mindst 40 år tilbage i tiden, og desværre ikke tilføjer noget nødvendigt til heavy metallen i 2013.
Det havde ikke gjort så meget, hvis der bare var en samling skide gode sange af finde på denne EP, men der er desværre lidt langt mellem højdepunkterne på den front. HeyWire leverer 4 særdeles klassiske skæringer, der lander et sted mellem Deep Purple og Dio. Gode forbilleder, gode intentioner og momentvis virkelig velspillet metal kan ikke fjerne fokus fra, at det her er hørt alt for mange gange før, med bedre og mere mindeværdige melodier.
Woven Metal Core er indspillet i Jailrock Studios (Horsens) og mixet færdig i Lioncave Studios (Århus) i oktober/november sidste år, men lyder som om det sagtens kunne være 30 år siden. Produktionen er generelt god og fyldig, lyder som classic metal, men den nye forsangers vokal ligger ind i mellem og driller mig lidt i lagene. Eller også er det bare fordi, selv om der er flotte passager, at den for mig lyder en lille smule forceret episk visse steder – og kommer til at stikke uheldigt ud.
“This Way” forsøger at vise vejen, med brølende symfonisk åbning og store klangflader, det lyder egentlig meget fedt, især når vi når til det højtragende omkvæd. Men man sidder med fornemmelsen af, at det er et lidt gammelt heavy metal skelet de hænger det hele op på. “Sådan skal et heavy nummer lyde”, og så fylder vi bare skabelonen ud. Det hér er også et af de numre, hvor vokalen for mig er mindst overbevisende, det lyder på en måde som om den er klisteret ovenpå musikken – i stedet for at være en organisk del af det. En skam, for rent musikalsk er det rimelig kompetent udført, men nummeret kommer bare aldrig til at lyde helt sammenhængende for mig.
Bedre er det på “Love”, Woven Metal Core’s nok bedste sang, der indledes stille og atmosfærisk med el-spade i centrum og stemningsfulde intrumentaleffekter der væver sig rundt omkring instrumentet i centrum. Vokalen rammer også en tone og et patosniveau, hvor det spiller for mig, og HeyWire. Det lyder stort og svulstigt, på den fede måde, og hele nummeret hænger meget bedre sammen for mig end “This Way”. Vokalharmonierne i omkvædet fungerer også fint, og holder sig på den smagfulde side, sammen med et veludført guitarsolo stykke. Fin opbygning og bundsolid eksekvering, “Love” genopretter forhåbningerne til HeyWire.
På “Look ‘N Load” bliver HeyWire’s udtryk mere bastant buldrende, noget der ikke klæder dem i min optik. Omkvædet er, som sædvanlig, fristes man til at sige, der hvor det fungerer bedst for bandet – dem har de overordnet godt styr på. Men alt udenom klinger ikke specielt godt i mine ører, og her fremstår HeyWire for alvor som et relativt bedaget foretagende. Det lyder gammeldags på en lidt træt og gumpetung måde, og nummeret har særdeles svært ved at lette, selvom der riffes og spilles ihærdigt. Så kan man jo vende sig mod lyrikken, men… “love’s the only thing you really have to learn// Love’s the only thing you really have to earn…”… heller ikke her er der specielt meget at hente. “Look N’ Learn” er lidt en fuser på Woven Metal Core, der beklageligvis kommer til at udstille HeyWire’s mangler som sangskrivere.
Gruppen lukker med “Mad Dog 20-20”, der bringer HeyWire tilbage på det mere symfonisk klingende heavy-spor. Ærgerligt nok med noget der indledningsvis lyder som discount keyboard og trommer, hvad sker der lige for det? Måske en smagssag, men for undertegnede kommer det til at lyde uheldigt billigt og tamt. Hvor er saften og kraften blevet af? Det overdøves heldigvis af en fornuftigt brummende melodi og en vokal med, her, god fylde og vægt bag. Det, der så mangler, er det gode omkvæd. HeyWire’s største force hidtil glimrer ved sit fravær på “Mad Dog 20-20”, det vi får er “nogenlunde”, men i sammenligning med de andre numre, en flad oplevelse. Der tages lidt power metal udflugter i opbygningen, men med under 4 minutters spilletid virker sangen faktisk lidt for kort. Der bygges op, men det er som om der mangler tid til et ordenligt payoff – afbrudt samleje.
Een virkelig vellykket sang (“Love”) ud af fire, er det nok til to stjerner? Ja, i dette tilfælde er det. HeyWire virker som et ganske charmerende klassisk heavy metal foretagende, der spiller med hjertet på rette sted og stor kærlighed til genren. De har et godt og sikkert greb om nogle af grundelementerne og de store byggesten fra genrens historie, men for sjældent får de sat det sammen til noget, der virkelig holder. Hvor Deep Purple og Dio har bygget pyramider med samme midler, så får HeyWire “kun” lagt den første række sten i et solidt fundament til et parcelhus.
Jeg er sikker på HeyWire kunne være et fantastisk coverband, og formentlig også leverer en fin figur som opvarmningsband til forbillederne (som de i følge pressematerialet også har gjort flere gange), men i studiet er der en del arbejde tilbage inden deres eget materiale løfter sig ud af glemslen.
Anmeldt af Kodi
Lyt til HeyWire
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
