Lidt refleksioner om Heartland Festival, efter de sidste toner er klinget ud.
Som nævnt i foromtalen, så falder Heartland ind i en form for ’hul’ på festivalkortet, da Fyn har en stærk historik, mens det også står klart, at ’festival på en mark’ bedst går i Roskilde og Skive. At sætte en festival op på et renæssance-slot er ikke bare modigt, men også helt, helt rigtigt.
Selvfølgelig er det oplagt at tænke H. C. Andersen, så snart vi er på Fyn, og flere gange så man også acts på festival-pladsen – enten som en del af konceptet (tror eksempelvis jeg så Den flyvende Kuffert), eller fordi der er et meget dedikeret publikum.
Og publikum var ikke i en så mondæn alder, som måske både programmet og prisen kunne indikere; der var en hel del ret unge mennesker (de har vel også flere penge i dag, end min generation havde), men også en del børn, som for øvrigt kunne komme ind til nedsat pris. Med andre ord, lykkedes det at lave en festival til et bredt udsnit af befolkningen. Imponerende for et førstegangsprojekt!
Musikprogrammet var også ret varieret, men selvfølgelig også tangerende til ’det sikre’. The Flaming Lips trak i en kunstnerisk retning (meget prog’et, men stadig), mens lakoniske Mark Kozelek og Low nok var bookinger, der primært henvender sig til dem, der har radioen indstillet på P6 Beat derhjemme.
Men der var også etablerede “nyere” navne, og bookerne skal have stor ros for at levere kunstnere, der appellerer til så mange målgrupper. Så mens jeg, og sikkert mange andre med grå stænk i håret, kunne stå og have en emotionel fest til Love Shop, så kunne ungdommen lørdag hygge sig med Låpsley og lignende.
Kunstdelen vil jeg ikke sætte mange ord på, ud over at der var tænkt gode tanker, uden at det virkede anmassende. Eksempelvis virkede det som utrolig god stil at der var hængt lysekroner op i trækronerne og omgivelserne i sig selv med voldgrav, slot, have og påfugle er hele turen værd. Jeg nåede ikke omkring af Brian Enos installationer på slottet, men det er da et navn, der ville være værd at se… Hvis ikke jeg havde så travlt med mad, øl, musik og fordøjelse af førnævnte.
Det lod også til, at der bag hegnene var et beredskab klar i tilfælde af, at regnen skulle have erstattet solskinnet. Det blev dog, heldigvis, ikke tilfældet, og var det sket, så var der råd for det i form af fri adgang til bade på campingpladsen, hvilket gør at lækkerhedsfaktoren lige får et nyk op.
Mad-delen var periodevis lidt udfordret, men at man har et bredt udvalg – og at der var et økologisk alternativ – var lækkert. Havde festivalen været udsolgt, kunne logistikken godt være blevet noget udfordret på dette punkt, mens der umiddelbart lod til at være et godt antal barer – både med øl og drinks.
Og så var der de såkaldte Talks. Det er igen et udtryk for mod, at man sætter et helt festivaltelt op for at sætte folk til at sige kloge ting. Kvaliteten varierede tydeligvis (en veninde var eksemplvis ret skuffet over Mariana Abramovic og Tal R), men når man sætter Anne Cortsen til at lede en samtale mellem Mikael Bertelsen og Martin Krasnik, så oplever man noget helt specielt dansk: Ofte er det latterkaskader, der bølger ud af talks-teltet. Men samtidig er det dødsens alvor, da der tales om demokratiets inderste; nemlig samtalen i sig selv. Og fordi der ikke er konkurrenter i netop dette mix af talks og musik, så er der også plads til at eksperimentere og slå skæverter som Abramovic / Tal R.
Hæver vi os op og tager helikopterblikket, så er Heartland Festival et stærkt koncept, som det i virkeligheden virker fuldstændig absurd ikke er udsolgt. Lineup’et på både musik og talks burde tiltrække folk, mens rammerne måske først for alvor sælger sig selv, når vi kommer ud på den anden side af denne første festival; når det afsindigt fotogene Egeskov Slot med omgivelser – og så i solskin – er spredt på de sociale medier. For tanken om hvornår næste års festivals billetter (hvis det er en årlig festival?) kommer til salg må uvægerligt strejfe folk derhjemme, når de ser billeder lagt op af folk, der er af sted.
Fra GFR skal der lyde et varmt VELKOMMEN til Heartland på festival-scenen i Danmark.
Men dermed også en kraftig opfordring til at tænke vækstlaget eller undergrunden med i konceptet, hvis det skal videreudvikles. En lille scene med mindre etablerede bands kunne være en interessant tilføjelse – især når bookerne har været så dygtige i forvejen, vil det være interessant at se, hvad scouting i ’the lower echelons’ kunne bringe af navne til festivalen!
Læs anmeldelser fra fredag HER og Lørdag HER
Dækning på Instagram og Twitter
Af Troels-Henrik Balslev Krag
