Hank Robot aka. Kim Kix og hans medsammensvorne, The Ethnics, rykker lytterne godt og grundigt rundt på debutalbummet Elvis-Jello Mojo, så godt, at man bliver lidt i tvivl om hvor man skal starte og hvor man skal slutte.
Men starte et sted, det skal man jo, og lad os starte med tilblivelsen af Hank Robot’s debut. Samtlige 12 sange på albummet er skrevet af Hank Robot på blot en uge, hvorefter hele baduljen blev indspillet som demo af Hank’s one-man-band. Herefter blev demoen sendt til The Ethnics og en uges tid senere, blev albummet indspillet i Stable Sound Studio på en weekend, effektivt, og nu er den hurtigt fødte bastard, så endt på mit bord.
Elvis-Jello Mojo bærer heldigvis ikke præg af at have været en hurtig fødsel, men en bastard, det er den. The Ethnics leverer en mere end solid og ekstrem tight bund, og Hank Robot, ja, om han kalder sig Kim Kix eller Hank Robot, så findes der kun ét menneske i Danmark, der kan kreere noget så skævt, skørt og unikt som ham, og det er dette album et bevis på.
Som Hank selv udtaler er sangene “inspireret af hvad fanden der rør sig i mig og omkring mig”, og det er åbenbart både dansk og engelsk, da en enkelt sang er på dansk. Stilen er en blanding af punk og rockabilly, hvor rockabilly delen, i min verden, står klart stærkest, spændende og mest mindeværdige. Punk sangene er da heller ikke skidt, her lugter det lidt af Dead Kennedys. Det er energisk, stramt og krydret med Hank Robots naturlige skævhed, men det bliver desværre hurtigt lidt ensformigt – men live er jeg overbevist om at de hurtige punk udbrud, som åbneren “For You And For Me”, “Homba” og “Hang On”, kommer til deres ret.
Der er flere højdepunkter på pladen, eksempelvis den dansksprogede “Damen”, hvor punken bliver byttet ud med lummer-rock og Hank Robot’s skift til dansk virker overraskende godt, måske pladens bedste sang. Ellers bør sange som “Where Are You Gonna Go” med dens jolly og medrivende drive, den Elvis’ke “Suicide Man” og den tæt på vanvittige albumlukker “Lightning Bolt” fremhæves, det sgu fee’, og ikke mindst, underholdende rock og rul, der bliver lagt for dagen.
Alt i alt er det befriende at have en gut som Hank Robot på den danske musikscene, som i den grad tør at gå egne veje og gøre tingene på hans egen facon. Ja, det er ikke topklasse hele vejen igennem, men der er så mange fine detaljer, skæve ideer og selvfølgelig også stærke sange, at det er meget svært ikke at holde af Hank Robot & The Ethnics og Elvis-Jello Mojo. Er du til Powersolo, trashet rock og skævhed generelt, så bør du smide Elvis-Jello Mojo på en afspilningsenhed med det vuns.
Albummet er udgivet på Moody Monkey Records og kan købes på vinyl. Besøg bandet på facebook.
Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde
