Første dag på Gutter Island bød på masser af hygge og godt selskab og knap så meget musik, så her følger en form for stemningsreportage.
Fuld fart på GFR Ekspressen ud af storkøbenhavn og afsted mod Vordingborg og omegn sidst på eftermiddagen igennem herlig myldretidstrafik. Yes sir, we love it. Vi landede på parkeringspladsen ved 18-tiden og man bliver sgu allerede i godt humør der, når man bliver mødt af to vagter, som ligner nogen der har fået lidt for meget sol og det, der hører til på en festival, inden man har parkeret bilen, mens godtfolk i forskellige varianter af “rock ‘n roll” drysser rundt.
Efter en hurtig kold og lidt udstrækning røg teltene under armen og afsted gik det mod campingpladsen, som omkredser fortet der danner rammerne for Gutter Island. Der var allerede godt fyldt op, men det lykkedes os alligevel at tiltuske os en fin plads med havudsigt… eller storstrømsudsigt, er det vel nærmere? Gutter-folket var allerede i festiligt humør og det smitter, man kan næsten ikke undgå at komme i godt humør i disse omgivelser, og det summede udenfor fortet.
Vi har tidligere år rost og været begejstrede for den atmosfære og stemning der hersker på Gutter Island, men det kan man jo godt gå og glemme lidt, når der er to år mellem hver festival. Gutter-stemningen indfandt sig dog allerede under opsætningen af teltene. Det telt det andet redaktionsmedlem venligst havde medbragt med henblik på udlån til undertegnede, viste sig at have visse skavanker, måske påført under den Roskilde Festival hvor det blev pakket ned. Hurtigt, uden man behøvede at efterlyse noget som helst, kom der dog ekstra pløkker fra den ene nye nabo og noget tiltrængt gaffatape fra den anden, og vupti, teltet var nogenlunde kørende. Det er fandeme god stil, Gutter-folk, og med til, at gøre det her til et herligt sted.
Men også et farligt sted. For man bliver sgu hængende lidt på grund af den gode stemning, så det blev ikke til meget musik på førstedagen, hvor der var tre navne på programmet – vi nåede kun det sidste. Der blev ved med at dukke folk og naboer op som lige ville sludre og der var søreme hele tiden en ny øl eller drink, som skulle konsumeres inden vi kunne komme videre.
Og vi har gode naboer! Det vil sige, man mistænker stedet for at være spækket med lutter gode naboer, sådan da, der er nogle coke-hoveder overfor som måske kunne blive lidt trællarn i længden, men Gutter Island er et rummeligt sted – så det vælger vi da også at være!
Vi huskede at hente vores pressearmbånd, ved skranken bemandet af… to andre fra lejren… nå, det var der de skulle arbejde, der kan man bare se! Gutter er og bliver et lille sted. Også for Vandrende Tao, der kom forbi og leverede aftenens længste indslag i lejren, hvor han berettede i floromvundne vendinger om den kunstbog han havde bidraget til, som nu kan betragtes på landets fineste museer. Så var der den der jazz-dokumentar han havde fået solgt til DR K, ikke prime time, bevares, men dog visninger på landsdækkende tv. Nå ja, så var der også et helt foredrag om Lidl og deres køleskab, både på Nørrebro og i Vordingborg, og hvordan han ene mand nok har reddet begge butikkers omsætning. Interessant mand, ikke mindst i hans eget hoved! Good times!!
Så rykkede vi… NEJ, der kom andre naboer ud af deres telt, nå, så måtte vi snakke lidt med dem om The The, Heartland Festival og Orcas, som spiller på lørdag og som lejrens andet redaktionsmedlem har et meget usundt had overfor- viste det sig. Så han bliver tvunget til, at anmelde dem lørdag nat…
SÅ, så lykkes det at lette røven og komme ind på pladsen for, at fange lidt rock og rul.
Lords Of Altamont ★★☆☆☆☆
Ud fra devisen, at enhver idiot kan spille rock ‘n’ roll lykkedes det alligevel californiske Lords of Altamont af levere godt under middel. Ja, det lyder måske ikke så venligt, men i min bog, og den siger ikke sandheden (jooo den gør), var det her en dybt kedsommelig omgang generisk amerikaner rock.
Well, they looked the part, det skal de da have. Som taget ud af H&M rock og rul kataloget, og med matchende attituder og tvivlsomt sangmateriale at hænge klichéerne op på. Nej, jeg synes ikke det her var særligt fedt, og det hjalp bestemt ikke at lyden var underligt underernæret de første 2/3 af koncerten, hvor forsangerens vokal var svær at høre og bas og trommer endnu vanskeligere at føle i maveregionen. Det var kort sagt en mager oplevelse, men, der kom da lidt mere fylde og bund i løjerne mod slut. Ikke at det reddede noget.
60’er inspireret rock ‘n roll med en snert garage og et lille, desperat håb om at være lidt punk a la The Ramones, bare uden deres sans for fængende melodier. Man kan ikke sige, at de ikke var velspillende nok, det var bare så forbandet forudsigeligt. Og uden store nok sange til, at man gerne lige tog en omgang mere i den velkendte rockbar…
Forsangeren vekslede sin knap så hørbare sang med, at bokse lidt på et orgel, det gav en meget fin små-psykedelisk følelse. Parret med det udmærkede spillende band stod man og blev lidt ærgerlig over fraværet af mindeværdige sange. Det KUNNE sådan set nok være blevet en OK rockfest, men den forblev mestendels oppe på scenen. Der var spredte anløb til party stemning blandt publikum, og midt i sættet opstod der næsten en form for danse mosh oppe midtfor scenen, men noget vedvarende momentum fik de californiske rockrødder aldrig oparbejdet.
“This is the greatest night of our tour”, lød det lidt utroværdigt tidligt i koncerten fra frontmanden… jeg ville så gerne tro på ham, men så var han vist ikke helt tilstede, eller også har de øvrige aftenerne været en noget tam affære. Det blev næsten helt symptomatisk for koncerten. Det skal man sige… ligesom man skal se sådan ud og lyde sådan hvis man er goddamn rock ‘n’ roll. Helt efter bogen. Den tyndslidte.
Efter den fuser gik vi i baren, daffede lidt rundt i mørket, fik vist presseteltet da vores gode ven Annette, der er en big cheese her og der på forskellige festivaller fik opsporet os i et uopmærksomt øjeblik. Pressetelt! Nye forhold på Gutter! Så lige nu sidder jeg, naturligvis, og skriver udenfor mit eget telt i lejren fordi jeg var for smadret til, at slæbe mig op til presseteltet.
Den blev alt for sen… 3 timers søvn blev det til efter en nats sniksnak og 3-4 “sidste øl”, så da jeg vågende i et allerede alt for varmt telt klokken lidt i 8 virkede torsdagen som en hel perlerække af gode beslutninger.
Dem tager jeg konsekvensen af i dag! Gutter se jer!!
Af Ken Damgaard Thomsen
