Tiden løber og det er snart tid til den forlængede spilletid af vores festivalsæson, som i år inkluderer et smut på Gutter Island Garage Rock Festival. Her tager vi et kig på de internationale navne på årets festival, der løber fra torsdag d. 16. til og med lørdag d. 18.
Gutter Island afholdes kun hvert andet år, på Masnedø Fortet i nærheden af Vordingborg i virkelig fede omgivelser. Det er et fort! Og dermed tæt på vandet, så kanonstillingerne kunne plaffe badguys på togt i de gode gamle dage. Nu til dags skydes der mest bajere og Fernet Branca på fortet, hvilket selvfølgelig også kan være farligt nok.
Vi har i større og mindre grad været repræsenteret på festivalen siden start 00erne og prøvet at sætte ord på oplevelserne de seneste to gange festivalen er blevet afholdt, i 2014 og 2016. Sidste gang var samtidig min første gang på Gutter Island, og jeg havde en fest, hvilket man kan læse mere om HER (det var også Jonas’ første gang, mens Thomas er Gutter veteran).
Nu skal det ikke handle om fortiden og hvorfor Gutter Island er så fed en festival, det kan man læse om i ovenstående, men lad os bare sige, at stemningen er afslappet, løssluppen og, ja, der er bare en særlig ånd over hele projektet, som gennemstrømmer det hele.
Alright, 28 navne er der på plakaten i år, 17 internationale og 11 danske, her handler det om de udenlandske navne… hvoraf jeg kender lige nøjagtig 1! Så, let’s fire up the internet og se hvad førstehåndsindtrykket er af de resterende 16.
Amyl and The Sniffers (AUS), lørdag kl. 20.05
Vi starter i Australien, nærmere bestem Melbourne, hvor Amyl and The Sniffers huserer til daglig. Altså, lige nu er de så på deres første internationale headliner tour. Man kan finde 2 udgivelser på Bandcamp, Giddy Up fra 2016 og Big Attraction fra 2017, så de spilder ikke tiden. Heller ikke på deres proto-punk numre, der varer de klassiske 1 til 3 minutter, plus/minus.
“Pleasure Forever”, “Blowjobs”, “I’m Not a Loser”, “Mole (Sniff Sniff), sex, drugs og 1,2,3 derudaf punk, ikke så meget pis her.
Archie and The Bunkers (US), lørdag 22.15
Rå hifi-orgel punk præsenteres denne brødre duo fra Ohio som. Is that a thing? Vi trykker play på Bandcamp og ser hvad der sker…. “You’re My Pacemaker”, jo, der er i hvert fald masser af orgel! Og punk. Af den der let rastløse rockede slags, hvor jeg næsten altid tænker “nååårh, det minder lidt om The Clash”. Sikkert fordi min referenceramme er lidt begrænset.
Måske noget jeg godt kunne blive lidt træt af, hvis de spiller for længe!
Cosmic Wings (TR), fredag kl. 01.00
Så kaster vi os ud i noget, hvor der ikke er det store sikkerhedsnet. Der er i skrivende stund ingen bandbeskrivelse at finde på Gutters hjemmeside om dette band, så jeg satser på, at jeg har googlet mig frem til det rigtige. En rock kvartet fra Istanbul med kvindelig forsanger.
OK, jeg er er solgt, det lyder lidt henad The Sword med en kvindelig forsanger. Det fungerer for mig.
“Demons” (S), lørdag kl. 17.20
Hvorfor står det i gåseøjne? Et navnet et citat eller er de ikke sådan “rigtige” dæmoner? Heller ingen bandbeskrivelse her… I følge altid troværdige Wikipedia er gåseøjnene i deres navne for, at de skiller sig ud fra bands med et lignende navn. Smart! Hvis man nu ikke kunne finde på et andet navn…
“High energy rock”, jo, den er vist god nok, der er i hvert fald fuld fart på, ud over stepperne og ikke så mange dikkedarer her. Nogen ville mene, at det er sådan her rock ‘n roll skal lyde, keep it simple, stupid, mens andre måske ville mene, at sådan er der jo mange der lyder. Holy shit, de har eksisteret siden 1995, så ekstra flot, at jeg ikke har hørt deres musik før nu.
Electric Eel Shock (JAP), fredag kl. 15.30
Er der noget seksuelt ved det bandnavn? Hvad? De er fra Japan! og noget med ål, det har man da hørt om, ikke? Nå, det første nummer der kommer frem, når man søger på dem på Spotify, hedder “Rock ‘N Roll Can Rescue The World”. Hmmm, det kan jeg sgu meget godt lide det her, god, gammeldags garage rockin’ roll med et par udflugter til beslægtede genrer.
Bandet er også fra midt-90’erne og har 8 albums på samvittigheden, udsendt i perioden 1997 til 2009. Siden har de kun udsendt i enkelt EP (i 2012), er de blevet lidt magelige?
Eskiz (TR), fredag kl. 18.15
Så skal vi til Tyrkiet igen og rækken af band uden beskrivelser er ubrudt siden første tur til Istanbul. Denne gang er der tale om en mandlig trio, der spiller psykedelisk rock ‘n roll. På Bandcamp kan man høre et knap 10 minutter langt såkaldt preview mix af albummet “Sallan Yovarlan”, så vi skrives ved når jeg er kommet igennem…
OK, ude på den anden side. Der er tale om musikalsk relativt velkendte toner indenfor den psykedeliske rock, i flere tempi, til gengæld er teksterne på tyrkisk. Det lyder sgu meget fedt, det her!
Fezz (S), lørdag kl. 14.35
Tilbage til Sverige, og her har vi en bandbeskrivelse, ya! “Pre-psykedelisk garage punk”? Så… garage punk fra før den blev psykedelisk? “It’s Awright”, hedder et nummer man kan opsnuse på Bandcamp, og det er det skam, altså alright. Det fuzzer godt og brummer så det snurrer godt i tæerne, plus: man kan vippe med foden til det samtidig. Godkendt.
For The Love Of Ivy (N), torsdag kl. 20.00
Så skal vi et smut til Norge, og meget mere info finder man ikke umiddelbart om For The Love Of Ivy på deres Facebook side. Jo, de spiller “Mentally challenged rock ‘n’ roll” og består af:
Von Lösch – Howls n’ moans
The girl with no name – Growls n’ groans
The Gimp – Sticks n’ stones
Jeg kan allerede lide det uden at have hørt det! Men, de kan findes på Spotify, så man KAN rent faktisk lytte til det. Well, det lyder jo næsten som man kunne forestille sig ud fra ovennævnte oplysninger, hvis man forestiller sig noget i retning af noget helt klassisk slut 50’er/start 60’er rock og rul, hvor der er skruet op for vanviddet.
Gogo Loco (GB), fredag kl. 20.05
Gogo Loco, det lyder da også helt tosset. Britisk duo der spiller “rythm n’ roll med galmandstrommer og maracas”. Vi er altså lidt i samme gamle boldgade som det foregående band, hvor vi skal helt tilbage og lege med rockens oprindelige byggesten.
Det lyder faktisk også som en lille fest, måske endda en man kan få sig en fuldemandssvingom med sidemanden til?
Guadalupe Plata (E), lørdag kl. 21.00
Spanien er næste destination, hvor boogierock, blues og punk blandes med spanske tekster. Det slipper de 3 spanske gutter faktisk rigtig godt fra, på en måde, hvor der er også er noget filmisk over den skramlede musik. Man kunne sagtens forestille sig det her musik som soundtrack til en eller anden action b-film, hvor Danny Trejo uddeler øretæver, og/eller bliver lavet om til hakkekød.
Jim Jones & The Rightious Mind (UK), fredag kl. 21.00
Så skal vi til et af de navne, som må betragtes som årets hovednavne. Jim Jones & The Rightious Mind, der blev dannet efter The Jim Jones Revue gik i opløsning i 2014. Selvom bandet, og Jim Jones, er af nyere dato, så er inspirationen, som hos flere af de andre navne, hentet fra rock ‘n roll musikkens barndom i 50’erne.
Det er udgangspunktet, men musikken rummer også ekkoer af andre navne op igennem rockhistorien, hvor flere nævner The Stooges, Nick Cave og Tom Waits som pejlemærker. De rumsterer da også på albummet Super Natural, fra 2017, som er gået min næse forbi indtil nu. Hold da kæft, det lyder fedt!
King Salami and The Cumberland 3 (UK), lørdag kl. 23.10
In 2006, one Japanese punk, one French punk, one Spanish punk, and one Caribbean tennis teacher got together to form the world’s greatest rhythm & blues party band. Således lyder introduktionen af King Salami and The Cumberland 3 på deres pladeselskabs hjemmeside.
Jeg valgte et enkelt nedslag, valget faldt (naturligvis!) på et nummer kaldet “Do The Wurst”. Gak og løjer rock og rul, jeg sad bare og ventede på, at nummeret gik over i The Trashmens “Surfin’ Bird”. Har du hørt om the bird, the bird is the word?
The Barbwires (S), lørdag kl. 15.30
Tilbage til naboerne, hvad sker der i Sverige? Energisk surfrock leveret af et band, som er dannet i 1995. Så behøver man egentlig ikke vide meget mere, det er surfrock.
The Cavemen (NZ), fredag kl. 23.10
New Zealandsk punk af en art. På bandets facebookside, under “OM”, står der blot “Kill. Fuck. Die”. Det er sateme punk! Lad os finde dem på Bandcamp og se hvad det er for noget ballade.
Yiaaarh, de har blandt andet udsendt sager der hedder noget så punk som “I Hope They Drop The Bomb On Me”, “I Hate Art”, “Nasty Girl Nasty Boy” og “I’d Kill (To See You Dead”. Punks.
The Dahmers (S), torsdag kl. 21.10
Svensk erstatning for amerikanske The Darts, der for ganske nylig aflyste deres Gutter-Koncert.De har taget navn efter seriemorderen Jeffrey Dahmer og spiller en blanding af rock og punk med inspirationskilder som Thin Lizzy, Kiss, The Misfits og Black Flag.
The Lords Of Altamont (US), torsdag kl. 22.30
Vi bliver i det amerikanske, og faktisk også i LA, hvor The Lords of Altamont blev dannet tilbage i år 2000. Her er endnu et band der har været en tur i garagen med deres forældres rockplader fra 60’erne og adopteret lyd og tricks uden, at forsøge at finde på noget nyt eller originalt selv.
Det kunne lyde som en sviner, men det var mere ment som en konstatering. De rocker søreme ret overbevisende igennem det velkendte fundament tiltrods.
The Picturebooks, lørdag kl. 18.15
Sidste navn er samtidig det indledningsvist nævnte ene navn, som jeg kendte lidt på forhånd! Kan ikke helt huske hvordan jeg faldt over den tyske garagerock duo, sikkert i forbindelse med en eller anden koncert på dansk grund. Eller også sendte nogen en video til os?
Anyway, jeg synes deres (igen) uoriginale toner var ret fængende, så jeg gav dem et lyt og et like på Facebook. Siden er jeg, måske, blevet lidt træt af dem igen? Ikke musikken som sådan, mere hele deres stil. De poster mange billeder, og det hele ser bare Instagram-stilet og åhhh så fedt ud, når de går all in på rockmytologien, motorcykler, Amerika, rock ‘n roll coolness and what not. I en sådan grad, at man begynder at mistænke dem for at være mere form end indhold.
Men, på den anden side, så turnerer de virkelig meget og lever måske bare rockdrømmen ud?
Det samme kan man gøre i godt selskab og flotte rammer på Masnedø Fortet den kommende weekend. Hvis man altså har sikret sig en billet, der er nemlig udsolgt.
Af Ken Damgaard Thomsen
