Første dag på Gutter Island bød ikke på meget musik for vores vedkommende, men masser af sociale oplevelser, inspektion af fortet, Fernet Branca, øl og en tur rundt om fortet. Og, nå ja, 20 minutters musik på Island Stage, det skulle jo nødigt hedde sig!
Turen sydpå, fra hovedstadsområdet, gik ikke helt så gelinde som håbet, men måske som man kunne forvente med myldretidskø, øl-tørst og sniksnak i GFR-mobilen, i denne omgang en Toyota stationcar der ligesom som os nok havde sin peakperiode i slut-90’erne.
Netop slut-90’erne er en tidsperiode, som flere gang dukkede op i mine tanker, da vi lidt på må og få og uden større plan dalrede rundt på campingpladsen og senere festivalområdet. Stemningen mindede sgu lidt om Roskilde Festival back in the day, og en ikke ubetydelig mængde af publikummer og gæster på Gutter lignede af forskellige årsager også nogen man kunne have mødt på Roskilde dengang. Mere rock ’n’ roll end det man finder på Dyrskuepladsen nu, mere sort tøj, længere, uplejet skæg og hår – dem der stadig havde det, forstår sig. Også stemningsmæssigt gik 90’er følelsen igen. Små anlæg, lejrfester hvor musikken ikke overdøver snakken, kun rock i luften og i det hele taget en meget laid back og ikke mindst rolig og venlig stemning.
Vi blev mødt med smil og ”hej” flere gange, både fra gamle bekendtskaber men også i høj grad fra folk man ikke kendte, der smilende hilste på- what the fuck?! Høflighed?? Hvor håbløst umoderne og UDANSK, desværre, for man kunne da ikke undgå at blive helt glad inden i, og ja, man begyndte sørme selv at smile!
Den laid back og ”tag det bare med ro” stemning var tydelig allerede fra ankomsten, ”parkering her” og ”camping her”, do your thing, og så ellers ikke en masse kontrol, vagter og formynderi, og tænk sig, et modent publikum og tillid fra festivalens side til, at folk nok godt kan finde ud af det der frihed under ansvar gav en virkelig afslappet atmosfære – sikken et koncept!
Vi tog det mildt sagt også med ro da vi ankom, der skulle lige lidt samling på tropperne med et redaktionesmedlem der ankom i bil fra Haderslev (og en fra Aarhus, der først landede med tog omkring midnat). Så vi benyttede den vellykkede parkering og samling på fortroppen til at fejre med lunkne bajere, og et stream af SønderjyskE-Sparta Prag på forsædet af stationcaren, ingen stress, teltene kunne man jo slå op i pausen. Og planen lykkes sgu næsten, i hvert fald var de to Orange Roskilde telte oppe i rekordfart og vi tilbage ved bilen og fodboldkampen, mens vi lige fik styr på den vigtigste bagage og gjorde klar til det store ryk ind.
Og såstrandede vi ellers lidt i lejren med flere øl og en 3-4 omgange Fernet Brance, mens solen gik ned over Gutter Island i virkeligt flotte og idylliske omgivelser, med udsigt over Storstrømsbroen og tilhørende, blikstille vandoverflade. Det kunne da næste ikke være smukkere og mere fredfyldt, med rock ’n’ roll klange hængende i baggrunden og good vibes hele vejen rundt.
Nå, vi fik lettet røven og fik endelig begivet os op til indgangen for at få armbånd på og kigge nærmere på festivalpladsen. Der var fuld gang i Island Stage, men vi var egentlig mere i hygge-mode og havde travlt med at suge stemning og atmosfære til os, skyllet ned med en håndfuld velsmagende Gutter Classic fra fad. Den ene øl tog den anden, mens et skiftende galleri af nye og gamle venner sluttede sig til og gik igen, indtil vi besluttede os for lige at tjekke musikken på Island Stage ud.
Vi nåede nok kun cirka 20 minutter af The Defectors (tror vi det var?), der var ved at afslutte deres sæt foran et halv-fyldt telt. Selvom der var lidt langt mellem folk, så blev der alligevel forsøgt med lidt spredt crowd surfing og stage diving, eller nærmere, ”ligge sig ned på udstrakte hænder fra scenekanten”. Igen bed jeg mærke i, at der var en speciel stemning i teltet og blandt folk, endnu engang virkede det meget afslappet, rummeligt og som om folk bare generelt var på samme side i bogen og på en måde, helt usagt, in sync. Det er måske noget af den der ”Gutter Stemning”, som rigtig mange har nævnt hersker hernede, og der er helt sikkert noget om snakken. Men kan ikke helt definere den, eller sætte ord på hvad det er, der er bare et eller andet i luften og blandt folk, som tilsyneladende binder det hele sammen.
Ja, selv når man skulle på toilet blev man mødt med venlighed i mørket, i dette tilfælde en yngre kvinde der trådte ud af en af de røde toiletbokse, holdt døren for undertegnede og sagde ”here you go”. HVAD?! Gode manerer?? Og lige et ord om toiletforholdene, nu var det første aften og ikke alle gæster ankommet, men selvom det i bund og grund er standard festivaltønden af plast, så fortjener de ros. De er nemlig store og med godt med benplads og rum omkring en, så man ikke føler sig proppet ind i en plastik kiste, hvor væggende kommer nærmere og nærmere og rum til at man rent faktisk kan få bukserne af og på, uden at knalde hovedet eller knæene mod døren – ja tak!
Efter musikken stod den på lidt mad i mørket, ikke for mig, jeg hoppede lige over, men nogen i selskabet fik da indtaget en burger (hvilket han muligvis fortryder i dag, da den gerne ville op igen inden morgenkaffen). Generelt virkede madudvalget en kende begrænset, vi er i afdelingen for kompakte food trucks, der bare giver begrænsede muligheder og lidt en følelse af at der altid er run på og tilmed ikke de voldsomme valgmuligheder. Men ok, du kan jo bare have lidt mad med i teltet, campingpladsen ligger ikke længere væk end, at du kan nå ned og snuppe en mundfuld og være tilbage igen indenfor et kvarter – så du behøver ikke sulte. Samtidig er der bare begrænset plads, rent fysisk, til at et større madudbud ikke er muligt – eller en prioritet, man må vælge, når rammerne ikke er større. Og Gutter virker som om de har ramt en nogenlunde tålelig balance.
Aftenen endte lidt med den forventelige effekt ved kombinationen af plus 35 årige mænd på tur sammen og øl i lind strøm, ja, vi blev lidt trætte og usammenhængende og fortrak mod de orange telte, et sted mellem klokken 2 og 3, efter en, synes vi selv, godkendt indsats!
Her til morgen, fredag, har dagen budt på kaffe og potnudler fra gasblus, som i de gode, gamle dage på Roskilde. Og ligesom dengang jeg blev hooked på Roskilde, så ved jeg allerede nu, at det her er et sted jeg har lyst til at komme tilbage til. Her er simpelthen så pisserart, og man føler sig allerede som en del af flokken, selvom man er en Gutter-jomfru.
Tusind tak for den dejlige velkomst, Gutter Island.
Af Ken Damgaard Thomsen
