Så skete det endelig! Efter alt for lang tid uden noget der har mindet en lillebitte smule af festival, åbnede Stairway i Vanløse, for endags festivalen, Gutter City 2021.
Og hold nu op hvor var det fedt at være tilbage på “græs”, og mærke festivalstemningen igen sammen med gode venner, alle dem som man tidligere har set og mødt på Gutter Island, og ikke mindst, få en iskold fadøl i solen. Køreturen fra Haderslev var det hele værd.
Festivalen var delt op, så der var et stort ude-område foran spillestedet med bar, mulighed for at købe en burger (den var iøvrigt helt fantastisk) en scene og masser af bord-bænke.
Her blev man forkælet hele dagen igennem, med live musik, blandt andet Hank Robot, diverse DJ’s, Gutter-quiz lavet specielt til dagens anledning, og sidst men ikke mindst, godt vejr. Det var sgu hyggeligt.
Faktisk så hyggeligt, at musikken, som startede op kl. 19 inde på Stairway, delvist blev sekundært, da størstedelen af den flok jeg var med, hellere ville chille udenfor, end at stå i mørket og høre aftenens udvalgte bands.
Men undertegnede kunne jo ikke bare sidde og fede den; der skulle høres og opleves noget musik. Hvor førnævnte surprise koncert med Hank Robot på ude-scenen ikke tiltrak manges opmærksomhed (ret skal være ret, der var da et par stykker der stod foran scenen og rystede nummeren – rigtig vildt blev det aldrig, måske primært fordi lyden var relativ lav?) så var der mere fokus og lyd på de tre bands inde på Stairway.
Duoen Black Magix Six fra Finland havde fået åbningstjansen, og det slap de hæderligt fra. Men før de kunne få lov til at sparke gang i sagerne, var der lige et frieri der skulle klares fra scenen. Selveste Gutter Formanden mente at det var på tide at få friet til kæresten. Så hvorfor ikke benytte den første festival i alt for lang tid til det? Hun sagde, heldigvis, ja. Stort tillykke.
Nå, tilbage til musikken. Man kan diskutere om den finske duos materiale er specielt originalt, det er god gedigen garagerock som, når man som jeg, ikke lige kender materialet specielt godt, hurtig kan blive lidt ensformigt. Men når det er sagt; hvad gør det, når sangene bliver leveret med så meget overskud og energi at man helt automatisk lod sig rive med. Det var jo for felan live i en fyldt sal! LIVE! Nye tider!
Og lade sig rive med var der en del der gjorde: Stemningen var høj og folk gav den gas. Jeg var, ærligt talt, ikke specielt begejstret for bandet. Men igen; bare at kunne stå i en fyldt sal og få smidt upoleret og energisk livemusik i bøtten? Det var rart.
Black Magic Six leverede deres 100% autentiske garagerock, lige som det skal gøres. Masser af fart over feltet og ditto energi. Den tilbagelænede hyggestemning fra udeområdet fik bandet hurtigt blæst af publikum og de fik snart tændt Gutter-gnisten i folk – så var festen igang.
Efter Black Magic Six var det igen tid til en time ude i det gode vejr og selskab, hvor der var blevet skruet ned for øl og op for drinks. En ganske normal udvikling. Stemningen var stadig høj og hyggelig. Faktisk så hyggelig at dagens andet band, dansk/brasilianske The Courettes – endnu en duo – nåede at spille en smule af deres koncert, før det gik op for den snakkende forsamling udenfor, at musikken var startet.
The Courettes tog stafetten op efter Black Magic Six, og fik med deres energiske rockabilly skruet en tand mere op for publikum. De kvitterede til gengæld efterhånden med vældig godt humør. Sådan går det, når der er gode øl og masser af Fernet.
Og Fernet var der skam også til koncerten, hvor en velklædt herre pludselig gik op scenen og gladeligt delte Fernet shots ud. Why not? Det er kun på Gutter det sker, og lad det endelig fortsætte!
Det er så forbandet rart med disse små uhøjtidelige tiltag og overraskelser. Som sagt formåede The Courettes at få festen op i et endnu højere gear, og efterlod et toptunet og feststemt publikum til festivalens sidste band, Powersolo.
Snaps og citronvand er det bare som om, ikke helt fungerer. Men et par flyversjusser blev det til trods den helt rigtige opvarmning til det Powersoloshow, der var i vente. – Frontmand, eller solomand, Kim Kix, var i dagens anledning flankeret af en uhyre velspillende og energisk trommeslager og guitarist. Og det var som om at lyden lige havde fået et nøk opad, for hold da kæver et lydtryk man blev mødt af i mørket på Stairway.
Powersolo, ja, hvad kan man sige? Ikke noget skidt i hvert fald. Vanvittig og velspillende som altid, og med samme energi som for 20 år siden. Modsat de to tidligere bands, er der noget mere variation i Powersolos materiale. Og så hjælper det jo nok også, at man kender en del af sangene. Men det er jo ikke altid nok. Bandet skal også levere og være på, og det skal jeg dæl-fis-fløjtene da lige love for de gjorde og var. Det var højenergisk fra start, og det blev kun vildere, jo længere frem i koncerten de kom.
Forsanger Kim Kix trykkede den på vanligt vis maksimalt af, og samtlige sange blev smidt eftertrykkeligt ud over scenekanten, samtidig med at frontmandens og trommeslagerens trøje også røg af. Yes, det var højt og varmt og en værdig, helt perfekt afslutning, på en forrygende festivaldag.
Meeeen, helt slut var det jo ikke da Powersolo forlod scenen inde på Stairway. Der var lige tid til at vende dagens koncerter udenfor, drikke en Fernet, og måske en drink og øl mere, før turen gik mod Amager, med den der nymodens metro. Nå ja, og to kilo hakkebøffer!?
Konklusion; Det var så sandelig en mere end godkendt dag, de gode folk fra Gutter Island Garagerock Festival havde fået skruet sammen. Alt var som det skulle være, og mere til, og så gjorde det slet ikke noget, at der måske blev hygget mere end lyttet, for hygge og samvær med alskens godtfolk, er da en lige så stor del af en festival som musikken. Ja ok, næsten. Men på Gutter City 2021 vandt hyggen, og det var helt perfekt.
Gutter se jer!
Skribleri og fotografi leveret af Thomas Bjerregaard Bonde
