Lørdagen bød både på en langsom start, gak og løjer, nogle af årets bedste koncerter og en hammer af en gutter slammer.
Det blev sent, i hvert fald for nogen, fredag nat, så der skulle lige tages tilløb til at klatre op ad den stejle bakke, også kendt som lørdag. Det ord (altså lørdag) havde frontmanden for amerikanske The Woggles googlet, og mente betød “badedag” (hvilket i øvrigt i følge Vikingsskibsmuseets hjemmeside er rigtigt – badedag eller vaskedag). Men nu foregriber vi begivenhedernes gang.
Der gik lejrliv i den og i lejren begyndte årets iteration af JohnBola at tage form. “John” selv så nu mest ud til at flytte gevinsterne rundt fra den ene bunke til den anden og forgæves forsøge at matche antallet af lodder med gevinst med antallet af gevinster, og han skal have, at det nok for mange af os øvrige tilstedeværende også ville være en nær uoverstigelig kognitiv udfordring.
Nuvel, John fik monteret bolaen og sidekicks blev udstyret med gevinstkasse og Mobilepay-oplysninger malet på kroppen, og snart vandrede det meste af lejren rundt på campingområdet og agiterede for JohnBolaen, som i år blandt andet bød på gevinster som en meget lille symaskine, gutter t-shirt, LP’er, og shots.
Mens JohnBolaen fortsatte sin runde, var vi nogen, som blev sultne og så kunne vi jo både indtage burgere og loaded fries (opfindsomt pimpet med skiver af ost, da lagrene af revet cheddar var opbrugt) og høre Hot Laundry spille i teltet. Det gjorde kvinderne ganske fint, hørt fra vores tilbagetrukne position, tøjstilen matchede musikken, stemningen var god, retro-rocken rullede, solen skinnede for det meste.
Vi luntede videre i en lille flok for at høre hvad ligeledes amerikanske The Woggles havde at byde på, og ud over at være nogle ældre herrer i flot tøj (røde skjorter med flæser og sorte veste), så blev der i hvert fald budt på en del snak fra Mighty Manfred i front. Manfred var også overraskende adræt for en herre i hans alder – det var helt ned i knæ og op igen med et hop flere gange. Soul blev der i øvrigt også smidt i den retro-garagerockende blanding, som The Woggles skød ud over scenen med charme og flæserne flagrende. Det var svært at holde armene alt for meget over kors, og der blev da også danset rundt omkring på pladsen. Fornyende, overraskende? Næh, men rutine fornægter sig ikke.
Det kunne i øvrigt ses på mange, at det var dag 3, og der var da også et par tilfælde af folk, som måtte dæmpes lidt ned, og selvfølgelig også dem, der bare var gået omkuld kortvarigt eller længere tid, eller bare lige havde brug for at sidde og stirre lidt. Vi fik os blandt andet en snak med en venlig herre, som vi trods nogle minutters samtale stadig ikke helt kunne finde ud af, hvilket sprog han (forsøgte) at tale. Men venlig, det var han!
Hårdtslående koncerter i teltet
Der var flere hårdtslående kvinder på Teltscenen, så vi gik under dugen, som man siger, og hørte The Darts. Som en anden fra lejren bemærkede, så “lød det næsten nutidigt”, og her kom vi også ud i en mere moderne og hårdtslående version af garage-rocken end hos Hot Laundry og The Woggles – der blev banket igennem på de trommer, energien var høj, og frontkvinden fortalte at det havde taget dem 6 år at komme til Gutter på grund af diverse forhindringer.
Til gengæld fik de det maksimale ud af at være her, og leverede en af festivalens bedre koncerter. Der blev delt musikalske lussinger ud til dumme ekskærester, men der var også plads til hyldest, til dem man holder af derhjemme, og jeg fik mig i et hvert fald et par små grin undervejs over bassistens deadpan mimik og ordløse kommentering af frontkvindens fortællinger.
Således opløftet kunne vi pendulere tilbage mod udendørsscenen, hvor danske Big Mess (eller i hvert fald de fleste af dem) havde indfundet sig. De fortalte at de havde været tæt på at melde afbud, da bassisten havde meldt fra om morgenen, men heldigvis trådte “Malthe” til på bas, og det gjorde han sgu da meget godt! Efter omstændighederne leverede Big Mess en ganske hæderlig pop-punk koncert med et par covers (der var i hvert fald et Ramones-nummer) i blandt og som de annoncerede indledningsvis, så ville de ikke nå op på en times spilletid. Det var nærmere en halv time, men der blev banket igennem og når der nu var en helt ny mand på bas, så kan man ikke sætte mange fingre på det.
Banke igennem gjorde Weird Omen så sandelig også på Teltscenen kort efter! Tre mand høj (guitarist, saxofonist og trommeslager) leverede de en intens og komprimeret støjrockende koncert, der i mine ører gav nogle associationer til The Men’s tidlige materiale. Der var saftsuseme knald på og saxofonen gav en anden dimension i lyden end eksempelvis en bas eller et orgel ville have gjort. Det betød at grooves lød konstant muterende og der var en lurende disharmonisk tone hele tiden. Det var sgu skarpt leveret og en musikalsk mættende oplevelse.
The Robots tog over på udescenen, men det var svært at vende tilbage til den mere traditionelle og knap så intense garage rock med Weird Omen’s optræden brusende i baghovedet. Så det blev snak, og øl – på et tidspunkt stod 4 forskellige folk fra lejren i kø fire forskellige steder i baren uden nogen koordinering, men sådan går det sådan en lørdag aften. Efter en lille smagsprøve af Freddy Fischer’s kosmiske schlager-show (underholdende i første ombæring, men ikke helt nok til at holde interessen fanget) søgte vi mod fortet og Skinkekutteren, hvor stakkels Thomas mødte en frivillig pølsemands opsparede frustrationer udført gennem en hardcore udgave af en Gutter Slammer – sædvanligvis et slag i ansigtet med en lunken pølse og en Fernet Branca. Her udført i en version (Thomas var letsindigt kålhøgen og accepterede præmissen) hvor pølsen blev holdt mod kind med den ene hånd og pølsemandens anden hånd uddelte slaget ovenpå pølsen. Det levede op til Slammer-betegnelsen. Det ringer måske for Thomas’ ører endnu.
Så kunne der ikke være mere i hovedet dén aften (ud over den pølsemiks, der blev bestilt sammen med Gutter Slammer’en), og til lyden af Guf, der spinnede plader i fortet og under månens lys kunne man trave hjem i sit telt, så man kunne forsøge at blive nogenlunde klar til dagen efter.
Ikke mere Gutter for i år – men det var da Gutter nok endnu engang en fornøjelse og i lejren var der flere Gutter Newbies, som havde en fest og formentlig vender tilbage næste gang der inviteres til musik og løjer på fortet. Måske de til den tid også er færdige med at bygge den bro der omme bag ved scenerne?
Reportage: Jonas Strandholdt Bach
Fotos: Thomas Bjerregaard Bonde (og et enkelt af Jonas)
