Guldsjakal er insisterende på at punken ikke er død og med skrålende vokaler, distorted guitar, tæskende trommer og fuld fart over feltet holder de sig fint midt på punk-dydens sti. Relevansen flagrer lidt i luften og blot seks korte numre til trods, når monotonien at sætte ind.
Der er noget over den energi, punk rummer: Næsten ikke tid til at stoppe op mellem numrene, der er korte, smadrede og ikke alt for kønne. Sådan er Guldsjakal. På dansk, leveret hæst skrålende bliver der tæsket igennem med usofistikeret guitarlyd, masser af splash-bækken og ikke alt for tight rytme. Seks numre leveres på ca 20 minutter og der bliver ikke kigget tilbage ét sekund.
Der er noget autentisk, men også lidt billigt over den meget toppede lyd på indspilningen – hvilket igen må siges at være helt inden for skiven på genren. Jeg bliver personligt lidt træt af, at der i så høj grad bruges samme lyd og udtryk. Men der ER også variation: ‘Slik Flammer’ er både lidt mere langsom, der er lidt mere bund i guitaren og vi får tre minutter at lytte i. Og afslutteren ’Destroy’ bliver næsten tung i tempoet på en lidt Sabbath-agtig måde – det er også et Alucarda-cover, så deri ligger forklaringen. Det er hæderligt.
Med titlerne ‘Over Grænsen’, ‘Læderhals’, ‘Slik flammer’, ‘Kom Med Mig’ og ‘Sidste Stik’ er det heller ikke sikkert, at man får så meget med, fra teksterne. Den skrålende vokal gør det besværligt at høre, hvad der synges, men jeg mener at høre ’Alt kan ske / LSD’ i Over Grænsen. Hm.
Energi er der masser af. Og jeg er ret sikker på, det kunne være festligt at se Guldsjakal live. Men EP’en ER bare ikke super god. Jeg kunne forestille mig, det vil være ganske effektivt på mørke værelser (nu så mange af os er i karantæne (!)), hvor man sidder og stener lidt mens energien skyller ind over én. Skulle man formaste sig i løbetøjet, vil det sætte en afsindig puls med Guldsjakal i ørerne…
Guldsjakal er lykkedes med at lave en punk-plade. De er ikke rigtigt lykkedes med at lave en relevant punk-plade, men energien kan man tage med. Det er i min bog bare ikke rigtigt nok til at gøre pladen rigtig relevant. Når det så oven i købet er et cover, der bliver det mest interessante, har jeg svært ved at give en ’god’ karakter – selv om bandet har helt fat i genren…Derfor bliver det 3.
Anmeldt af: Troels-Henrik B. Krag