GØRL, der har hjemme i København og Wien er ude med albummet Gold, der rummer i alt ni nye og ældre numre. Albummet er en blanding af numre der er eksperimenterende, syret på den gode måde og velproduceret.
Albummet starter ud lige på og hårdt, med et af GØRLs nye numre ’Another Name’. Vokal, trommer, bas og guitar kører derudaf, fra første sekund, i et lidt slæbende syret groove – kort efter start, forfulgt af et lækkert break og nedgang, inden verset indtræder. Verset er blødt, vokalen kommer i forgrunden, og her kommer konteksten selvsagt særligt i fokus. Nummeret er omkring 4.30 minutter langt og afsluttes i vanlig syrerockstil, med opbygning mod klimaks med solo og stor udnyttelse af lydspektret.
Med ’Acid Island’ bliver lytteren taget med på tur til den syrede ø, hvor alle drømmene bliver til virkelighed, både de gode og de dårlige. Nummeret har et reggae-feel hele vejen igennem, men også de syrede elementer, spiller fint sammen med fortællingen i sangen. Hvis man skulle lave en ”take-home- message” fra konteksten i nummeret, er det nok, at syre kan både være helt fantastisk, men på den anden side også helt forfærdeligt. DON’T DO DRUGS KIDS!
Med tredje nummer på albummet ’Torpedo’, skal vi igen i en anden retning musikalsk end de to forgående numre, dog primært i introen – nummeret starter blidt med en lyd der bringer mine tanker til Indien – på en eller anden måde. Nummeret handler om splittede følelser, og er et fint nummer instrumentalt og vokalt, det ligger meget godt op ad den generelle lyd GØRL har, men introen (på trods af, at jeg synes den er god isoleret set), passer ikke rigtigt ind for mig.
De næste to numre på albummet ’River Child’ og ’Repair the Girl’, samt det anden sidste nummer ’Clockwise love’ er tidligere anmeldt her på GFR af kollega Ken. Se her
’Circus Town’ er et godt eksempel på hvordan GØRL tager udgangspunkt i/ fantaserer om forskellige menneskelige situationer og historier. ’Circus Town’ handler om bikeren der vil hjem, da han ikke kan følge med kraften fra Rock & Roll. Nummeret har et godt groove og vokalen er fremført på en tilpas slæbende måde i versene, til at give en god effekt i lydspektret. Nummeret får mig også til at tænke på flere britiske bands – jeg vil undlade at komme ind på hvem – og så er der en fin lille krølle i omkvædet, hvor der bliver sunget på dansk ”Jeg vil hjem”.
’Missing Sailor – Sir Tralala’ er en tribute-sang til havet og skibene som forsangeren Mikala er vild med – nummeret er en duet mellem den fordrukne sømand og søkvinde. På nummeret hører man i introen havet i baggrunden akkompagneret med et slæbende groove samt keys og guitar. Vokalerne fungerer rigtig fint. Specielt når de bliver sat sammen, hvor de i nogle af takterne, får mig til at tænke på ’Nick Cave og Kylie Minogues – Where the wild roses grow’. Den mandlige vokal har en dejlig tung røst, hvilket sagtens kunne udnyttes på flere af GØRLs numre.
Det sidste nummer på albummet er ’Mastermind’, hvilket jeg undrer mig over er gemt væk sidst på ’skiven’. Nummeret har et godt vokalt hook i ”the mind is the master, the master mind – The mastermind, where the mind is the master”. Samtidigt bliver der også rigtig godt syret ud fra midten af nummeret indtil slut, hvor de instrumentale og vokale elementer fungerer godt, uden at det bliver mudret sammen – dette er for mig det bedste nummer på albummet.
Helt overordnet, leverer GØRL med albummet Gold, en solid udgivelse, med godt styr på opbygning af nummerere, sammensætningen af det instrumentale og vokalen. Samtidigt er albummet også godt produceret.
Hele albummet er vellydende og man kan uden problemer hører de små elementer i musikken, der sniger sig ind i baggrunden. Der er mange gode takter fra GØRL, men der mangler lige de der 2-3 numre der virkelig blæser håret bag om i nakken, og derfor får albummet 4 ud af 6 stjerner.
Anmeldt af Andreas Møller
