BETA 2300 lukkede fredag aften dørene op, til en aften der skulle byde på masser af god rock, fra både den helt dystre ende af skalaen og så sandelig også den mere lystige. The Foreign Resort og Go Go Berlin var på plakaten, og folk blev vidne til to vidt forskellige koncerter.
THE FOREIGN RESORT **** (4/6)
Kl. 22 sharp gik det 4 mand store band, The Foreign Resort på scenen. Jeg har aldrig før oplevet The Foreign Resort live, men vi har tidligere omtalt bandet her på GFRock, og smed ikke mindre end 5/6 stjerner efter deres seneste udgivelse “Scatterd & Burried”. Så jeg så frem til at høre deres shoegaze/new wave/støjrock i levende live.
Det var et veloplagt og velspillende band, gik på scenen, og lagde sikkert og dystert fra start. Publikum, som blev flere gennem bandets 40 minutters lange sæt, blev mødt af en mur af velspillet lyd, der aldrig kammede over, på trods af at der måske var skruet en tand op over det lovlige.
At The Foreign Resort ikke sniger sig op på 5 stjerner, men ender på 4 store, er der et par grunde til. Musikken er inspireret af bands som The Cure, Depeche Mode og Nine Inch Nails, og det er der jo ikke noget galt med.
Dog blev fascinationen, af især The Cure og Robert Smith, lige stor nok til tider, hvilket var en skam, da The Foreign Resort virkelig har fat i den lange ende. De har rigtig godt materiale og de har talentet, de har performance genet skruet rigtig fint på, så et lille notch ned for bette Robert Smith og hans band, ville klæde dem, og gøre dem endnu mere unikke. En anden ting jeg hæftede mig ved, var at trommerne, der størstedelen af koncerten, spillede til back-track, gjorde at musikken blev liiige mekanisk nok for min smag. De få sange, hvis ikke kun én, hvor trommerne fik lov at være mere “organiske” fungerede noget bedre og levende, i min optik.
8 sange blev det til, et yderst overbevisende sæt, hvor der ikke blev sat en finger forkert, bandet gav den gas, og den sorte koncertsal på BETA 2300, blev efterladt en smule mørkere. Der var sgu dømt black celebration, og tak for det.
GO GO BERLIN **** (4/6)
Næste band på programmet, og aftenens hovednavn, var aarhusianske Go Go Berlin, der er stormet frem på den danske musik scene, og det skulle det vise sig at være en god grund til. Her skal jeg være helt ærlig, og indrømme at jeg kun har hørt ét nummer med bandet inden koncerten, men jeg var var trods alt klar over, at det var rock fra en noget anden skuffe, end opvarmningen.
For lige så dystert, indadvendt og imploderende energisk The Foreign Resort var, ja lige så lyst, udadvendt og eksploderende var Go Go Berlin. De 5 unge mænd indtog scenen, og havde fra start, den stort set fyldte sal, med. Og det især på grund af forsanger Christian Vium, der fra første strofe var all-over, opilnede publikum og gennem hele koncerten, holdte et energi niveau, der kunne minde om en ung udgave af Mick Jagger.
Og det var såmænd ikke det eneste, der hev referencer fra the good old days. Go Go Berlin spiller nemlig en god gedigen omgang retro-rock, hvor energien, melodien og overskud er i højsædet, ja, det lugtede lidt af en stor 60er-70er-80er smoothie, krydret med orgel, puddelhår og masser af guitar-soloer.
Hvilke sange bandet fik tyret ud over scenekanten, kan jeg desværre ikke udtale mig om grundet min føromtalte begrænsede kendskab til bandet, men der var sgu ikke så meget pis, det var ud over stepperne, og så var det ellers bare med at følge med. Go Go Berlin er nemlig et af de rockbands, der har det materiale, den karismatiske forsanger og den spilleglæde, der gør at publikum er med, uanset om man kender deres sange eller ej. Dog blev koncerten hæmmet en del af tekniske problemer, som der dog i løbet af 2-3 sange kom styr på.
Det gjorde dog ikke at publikum blev afskrækket, de var med, og pauserne blev brugt til mere interaktion fra scenen a la “Fuck hvor er det fedt at se så mange folk, jeg kan slet ikke tælle jer”. Og om alle de her glædesudbrud var ægte, var jeg lidt i tvivl om, og det kan måske være noget bandet kan arbejde med, da det hurtigt kan virke fake og påtaget.
Men det skal absolut ikke tage kredit fra, at Go Go Berlin leverede en fornem indsats, fik BETA til at rocke og svede, og serverede sågar en enkelt sing-a-long. Også en solo-forsanger-ballade blev det til. En fin varieret koncert, med godbidder til alle, og mon ikke Go Go Berlin også giver den maximum gas, med deres flabede og charmerende retro-rock, når de besøger dette års Roskilde Festival – jeg garanterer en fest.
Anmeldt af Bonde
Fotos: Thomas Bjerregaard Bonde
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
