Laves college punk godt nok, kan man godt se igennem fingre med, at det måske ikke er en genre i rivende udvikling. Og lidt mere end godt nok har Glow Kit gjort det på Naive Antlers, hvor især den gode melodi står centralt.
Der er fest fra start til slut på Naive Antlers. Vi operer i den poppede ende af ikke-vred punk, á la Weezer, Presidents Of The United States Of America – eller måske hjemlige Cosmonks. 12 skæringer, en del under to minutter og ikke et over fire, vidner om, at tiden ikke spildes på langtrukkent lir, men at der leveres på energien.
Hvad mere er, at bandet har et godt øre for popmelodien: Vi er til tider næsten i naivistisk Beatles-land som under åbneren ‘See Your Friends’, der så følges op af den The Strokes-agtige ‘Tripping Away’. Det er musik, der lyder til at være sjov at spille. Og tilsyneladende også at lave, da en blikfløjte sniger sig ind på tredje nummer.
Der lukkes ned med den fremragende ‘Good Company’, der som det sig hør og bør er en fin, relativt stille ballade. Og det er klædeligt, da der har været fart over feltet indtil da.
Titelnummeret falder cirka midtvejs på pladen og er nok et af de mere ’kantede’ numre, hvor riff/ostinater er lidt mindre venlige for ørerne, men hvor refrænet giver en klassisk release.
Det er nærmest umuligt at sidde stille til Glow Kits musik her: Man bliver bare glad i låget af deres college-punkede energi, den tilsyneladende uprætentiøse tilgang og de hurtige sange – og måske kalorier?
”I wanna be naive / and counting thoses sheep” går ‘Naive’ og de behøver egentlig heller ikke så meget andet i Glow Kit: Hold fast i det naivistiske, det lallende, det glade. Man kunne lave mange plader på den opskrift og der er både styr på en komprimeret lyd, som dog aldrig bliver ’død’. Igen lidt á la Presidents of the United States of America. Og så er det nemt at tilgive, at bandet nok ikke sådan rigtigt er verdensstormere, vil rive lortet ned eller andet typisk punk: Underhold, skab glæde og kommuniker en masse energi er også ærværdige ambitioner! Især når der leveres på dem.
Jeg kan dog være lidt bekymret for, om der er et publikum til dét her. For genren synes at have sin tid. Men måske de nihilistiske millenials tænder på det dekadente i at ’bare fyre den af’? Det bør de i hvert fald, da Glow Kit kan give ægte dopamin-release. Små sange som ‘All I Could Think of Was You’ og ‘Naive’ kan man i hvert fald let forelske sig i – og de er ikke alene. Og nej, ægteskab vil nok være for meget. Men der er masser at holde af her!
Når ‘Good Company’ klinger ud, har man været igennem 12 hurtige numre, og lysten til at trykke ’play’ og starte forfra er ret naturligt tilstede. Også selv om tempoet til tider gør, at man risikerer at blive stakåndet.
Så alt i alt er der tale om en god plade, der trækker i dansebenene, men måske ikke er hvad man kunne kalde original. Det stopper den ikke fra at have gode sange, melodier, der næsten kunne hoppe ind i en højskolesang og en attitude, hvor det hele ikke er ALT for alvorligt.
Anmeldt af: Troels-Henrik B. Krag
